Nyt samarbejde skal løse udfordringer om adgang til basal betalingskonto for socialt udsatte
Det har været beskrevet i pressen, at hjemløse og socialt udsatte borgere ved flere tilfælde har oplevet problemer i forbindelse med oprettelse og adgang til en basal betalingskonto.
De udfordringer har i dag været på dagsorden på et fælles møde mellem erhvervsministeren, Finans Danmark, KL, Hus Forbi, Stenbroens Jurister, SIND, Rådet for Socialt Udsatte, Gadejuristen, Frelsens Hær og SAND.
”Retten til en basal betalingskonto er indiskutabel, og det gælder også for hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Derfor er jeg glad for, at vi nu har fået udfordringerne på bordet, og i fællesskab arbejder på en holdbar løsning, som skal ligge klar snarest muligt. For det er afgørende, at vi beskytter socialt udsattes rettigheder uanset, hvor i landet man befinder sig,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
En basal betalingskonto er en konto, hvor en forbruger kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, anvende betalingsservice, få tilknyttet et betalingskort og få adgang til netbank. Ifølge loven har alle EU-borgere som udgangspunkt ret til at få en basal betalingskonto i en dansk bank.
Når banken modtager en anmodning om at åbne en basal betalingskonto, skal de hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst.
For yderligere oplysninger kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren besøger Berlin12.5.2025 07:45:48 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Berlin, hvor han bl.a. skal mødes med tyske politikere fra SPD og CDU. De skal bl.a. drøfte, hvordan landenes samarbejde kan komme erhvervslivet til gode i en forandret verden.
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum