Nyt samarbejde mellem GreenLab og Aarhus Universitet: Fremtidens energisystemer og landbrugets grønne omstilling er i fokus
GreenLab og Aarhus Universitet har nu indgået en formel samarbejdsaftale og i den forbindelse har Eskild Holm Nielsen, dekanen for AU’s Faculty of Technical Sciences, været på besøg hos GreenLab til en underskriftsceremoni og rundvisning.
En samlet platform for innovativ forskning
Aarhus Universitet har igennem mange år opbygget særlige kompetencer inden for både energi- og landbrugsforskning, som bl.a. bliver udviklet og testet på universitetets forskningscenter i Foulum. Her arbejdes der med en række innovative projekter, der bl.a. undersøger hvordan landbrugets ressourcer kan udnyttes på nye, bæredygtige måder til f.eks. grønne brændstoffer. GreenLab giver Aarhus Universitet en mulighed for at prøve nye teknologier af i stor skala, og dermed forkorte den tid, det tager for dem at blive testet igennem og få dem tilpasset til markedet:
Citat, Eskild Holm Nielsen, Dekan for AU’s Faculty of Technical Sciences
"På Faculty of Technical Sciences arbejder vi for at bringe den viden, der udspringer af vores forskningsmiljøer, i spil i omverdenen. Samarbejdet med GreenLab betyder, at vi med en stærk kombination af teknisk videnskab, forskning og innovation kan omdanne teori til virkelighed. GreenLab er en ideel platform, som i sparring med fakultetets dygtige forskere og forskningsgrupper, kan sikre, at fremtidige projekter kan både testes og skaleres. Det kan vi udnytte i vores forskning og i vores arbejde med fremtidens energiløsninger og i forhold til landbrugets grønne omstilling. Det gælder også for projekter, der omhandler det såkaldte CCS og CCU – altså Carbon Capture and Storage samt Carbon Capture and Utilization – på dansk CO2-fangst og lagring (CCS) og CO2-fangst og brug (CCU). Jeg håber, at GreenLab Skive kan være udgangspunkt for residential colleges, som universiteterne i fællesskab kan benytte”.
Citat, Christopher Sorensen, GreenLab CEO
”Samarbejdsaftalen med Aarhus Universitet cementerer GreenLabs status som nationalt forskningscenter og udvider paletten af forskningsområder der arbejdes med i den grønne industripark. Aarhus Universitet har særlige kompetencer inden for både energi- og landbrugsforskning og ikke mindst sammenhængen mellem de to sektorer. Og netop det område er et klart fokus for os. GreenLab har en unik beliggenhed til at vise, hvordan landbrugets energistrømme kan indgå i en gentænkning af vores energisystem, og derfor forventer jeg mig meget på den front af samarbejdet”.
En del af Innovationscenteret
Aarhus Universitet kommer også til at blive en vigtig del af GreenLabs kommende Innovationscenter – en ambitiøs ramme for alle de forsknings- uddannelses- og innovationsaktiviteter der foregår i GreenLab samt en bygning med co-work space og plads til studerende og deres projekter. Aarhus Universitet vil både bidrage med input til udviklingen af Innovationscenteret og siden også indgå i centerets daglige aktiviteter forbundet med forskning i smart energi, kommerciel R&D, vidensdelingsaktiviteter og meget mere. Det er også planen, at DTU, Klimafonden Skive og Skive Kommune vil etablere en forskningsresidens i Skive, hvor forskere fra de tekniske universiteter i Danmark kan bo, mens de laver projekter i GreenLab og andre steder i regionen.
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Om GreenLab
GreenLab er en industriel, grøn virksomhedspark, en teknologi-katalysator og et nationalt forskningscenter for grøn energi. Her udvikles fremtidens grønne løsninger i samarbejde med ledende nationale og internationale partnere. Ambitionen er at eksportere GreenLabs model for teknologi og samarbejde til resten af verden. Let’s Create A Power Shift!
https://www.linkedin.com/company/greenlabskive
Vedhæftet
Billeder af underskriftceremonien
For yderligere information, kontakt
Linda Fejerskov, Communications Consultant, GreenLab. Mail: life@greenlab.dk, telefon: 29 81 17 22
Mette Agerup, Presseansvarlig og rådgiver for dekanen, Aarhus Universitet, Faculty of Technical Sciences. Mail: meag@au.dk, telefon: 40260514
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
Europa går mod systembaseret kemisk risikovurdering5.1.2026 10:13:38 CET | Pressemeddelelse
Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.
Et farvel til afhængigheden af pesticider?22.12.2025 09:36:40 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.
Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger19.12.2025 09:46:21 CET | Pressemeddelelse
Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
