Nyt samarbejde giver både luft og livsglæde
29.8.2023 10:49:34 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Kulturskolen og Billund Kommune starter kor for personer med lungesygdomme.

At kunne få vejret er livsnødvendigt, men for nogle borgere er det ikke en selvfølge. Mange kæmper dagligt med vejrtrækningsproblemer, hvilket sætter et markant præg på tilværelsen. Det har Kulturskolen og Sundhedsstaben nu sat sig for at hjælpe med, og endda med en særdeles naturlig medicin, nemlig at synge i kor. I uge 38 søsættes et udviklingsforløb, hvor borgere med KOL og andre lungesygdomme inviteres til at synge med i det nye Lungekor, som mødes torsdage i Unge- og Kulturhuset i Grindsted. Man behøver ikke at have sunget i kor i forvejen, og netop fordi det er et forsøgsprojekt, er det gratis at være med.
Mere luft til sangen
Et seminar om kultur og sundhed blev startskuddet til det nye initiativ, som kombinerer mange oplagte gavnlige effekter af at synge. ”Det er jo en kendt sag, at man bliver glad af at synge, men der er ekstra effekter at hente, når man har lungeproblemer”, siger kulturskoleleder Per Weile Bak.
”Vi kommer til at træne vejrtrækningsmuskulaturen og arbejde med vejrtræknings- og sangteknik, så der kommer mere luft til sangen. Og så vil vi naturligvis udvælge sange, som passer til deltagernes formåen.”, siger han.
Fællesskab som bonus
Det er samtidig ikke kun de fysiske effekter, som korsangerne får med hjem. At være sammen med andre, der har det på samme måde, er en betydningsfuld del af korprojektet.
”Mange med lungeproblemer kunne måske nok have lyst til at synge i kor, men har opgivet det”, fortæller souschef Casper Jensen fra Kulturskolen,
”I vores kor er fællesskabet meget vigtig, og man behøver ikke være bange for f.eks. at få et hosteanfald, for alle er jo i samme båd”, siger han.
Sang for krop og sind
Baggrunden for det nye lungekor er ikke blot løse antagelser. Ny forskning har vist, at sangtræning er et effektivt middel til at forbedre både fysisk form og livskvalitet for mennesker med lungesygdomme.
”Det er først for nyligt, at man er begyndt at se f.eks. KOL som en sygdom, der også påvirker andre områder af kroppen end blot lungerne”, fortæller sundhedskonsulent, Margrethe Pedersen, Billund Kommune.
”Mange kan blive ramt af angst og svækkelse af den muskulatur, der støtter vejrtrækningen, og her kan sangen være positivt med til at afhjælpe begge ting. Og skulle koret blive en succes efter de første 10 uger, arbejder vi selvfølgelig på en forlængelse”, siger hun.
Korleder for lungekoret bliver Anne-Kathrine Johansen, som også dirigerer Kulturskolens rytmiske kor, Go Vocal, og man tilmelder sig på Kulturskolens hjemmeside www.billundkultur.dk
Faktaboks om Lungekoret:
- Billund Kommune og Kulturskolen starter et lungekor op som et 10 ugers udviklingsprojekt.
- Det er gratis for borgere med lungeproblemer at deltage.
- Koret synger torsdage kl. 16.00-17.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted. Første øvegang er torsdag 21. september.
- Korleder er Anne-Kathrine Johansen fra Kulturskolen
Tilmelding på Kulturskolens hjemmeside www.billundkultur.dk
Kontakter
Souschef Casper Jensen
Tlf: 7972 7458/2890 6046
mail: cje@billund.dk
Sundhedskonsulent Margrethe Pedersen
Tlf: 2970 0410
mail: mpe@billund.dk
Per Weile BakLeder af Kulturskolen
Tlf:7972 7456Tlf:3012 5632pwb@billlund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Elever i fuld gang med forberedelserne til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
Mange borgere mødte op til borgermøde om fremtidens velfærd26.5.2026 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens økonomi var på dagsordenen, da cirka 150 borgere mødtes til borgermøde i kulturhuset MAGION tirsdag aften. Økonomien i Billund Kommune er presset, og der er brug for prioriteringer. Men det skal ske på et oplyst grundlag, mener borgmester Stephanie Storbank: ”Vi står i en alvorlig situation, der har en stor betydning for mange borgere. Derfor er det nødvendigt at høre så mange stemmer som muligt.”
Kommunalbestyrelsen stemmer for indkøb af nødgeneratorer til plejehjem og botilbud13.5.2026 07:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Der skal indkøbes nødgeneratorer og batteripakker til alle kommunale plejehjem og to botilbud i Billund Kommune. Det blev besluttet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften. Det skal bidrage til et stærkt kriseberedskab, hvor også udsatte borgere kan klare sig i tre døgn med vand, mad, medicin og alternativ elforsyning.
Sports- og kulturgalla uddelte 8 priser og 122 hædersbevisninger8.5.2026 21:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 540 gæster var fredag d. 8. maj 2026 mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, hold, kulturudøvere samt talenter, frivillige og ildsjæle indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet blev hyldet for deres præstationer og indsatser i det forgangene år.
Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd6.5.2026 14:58:31 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens velfærd er på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen d. 26. maj inviterer til borgermøde. Ligesom mange andre kommuner, oplever Billund Kommune et stigende pres på økonomien. Der er derfor brug for gode beslutninger og kloge prioriteringer for at sikre et fortsat højt velfærdsniveau i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
