Billund Kommune

Nu er det første plejehjem klar med en nødstrømsgenerator

12.11.2026 08:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Del

Torsdag 19. november indvier Billund Plejehjem og demensplejehjemmet Lykkebo sin nye nødstrømsgenerator. Generatoren er den første af flere på vej til kommunens plejehjem samt to botilbud og er led i kommunalbestyrelsens beslutning om at investere i at optimere plejehjemmenes beredskab, hvis strømmen skulle gå.

Billund Plejehjem og demensplejehjemmet Lykkebo indvier den nye nødstrømsgenerator torsdag 19. november. Nødstrømsgeneratorerne er tænkt som en ekstra sikkerhed og tryghed for borgerne, hvis fx strømmen skulle gå.
Billund Plejehjem og demensplejehjemmet Lykkebo indvier den nye nødstrømsgenerator torsdag 19. november. Nødstrømsgeneratorerne er tænkt som en ekstra sikkerhed og tryghed for borgerne, hvis fx strømmen skulle gå.

Skulle strømmen forsvinde i kortere eller længere tid, er Billund Plejehjem og demensplejehjem Lykkebo beredt. I maj i år besluttede kommunalbestyrelsen at øremærke 5,5 mio. kr. til at optimere beredskabet på alle kommunens plejehjem og to botilbud, og nu er det første plejehjem klar med en nødstrømsgenerator. Det markeres med en indvielse for beboere, pårørende, plejehjemsråd og venner af huset torsdag 19. november kl. 16-17.30.  

"Jeg er rigtig glad for, at vi nu har den første nødstrømsgenerator klar her i Billund Plejehjem og demensplejehjem Lykkebo. Sikkerhed for alle vores borgere – ikke mindst vores ældre og sårbare borgere - er en af vores vigtigste forpligtelser, som vi tager meget alvorligt," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.  

Tryghed for borgerne 

De øvrige nødstrømsgeneratorer er på vej til de øvrige plejehjem og er en sikkerhed for de hjælpemidler, som drives på el, fx lifte, og for kritisk medicinsk udstyr.  

"Vi håber aldrig, det bliver nødvendigt at tage nødgeneratoren i brug. Men nu er den her, og det er et vigtigt signal over for vores mest sårbare borgere, at de kan hvile trygt i visheden om, at vi passer godt på dem," siger Birthe Nielsen, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.  

Investeringen i nødstrømsgeneratorerne lægger sig sammen med kommunalbestyrelsens beslutning om at opruste sammen med borgerne. Tidligere på efteråret var kommunen vært for et arrangement for foreninger og frivillige, der forhåbentligt kan munde ud i et civilt beredskabsnetværk. Beredskabsvenner på voksenområdet, som det kaldes i Billund Kommune, er tænkt som et supplement til kommunens beredskab til ældre borgere og borgere med særlige behov.  

Indvielsen af nødstrømsgeneratoren på Billund Plejehjem finder sted torsdag 19. november 2026 kl. 16-17.30. Pressen er meget velkommen. Til indvielsen vil der være en kort tale og et snoreklip, inden der serveres varm suppe til de indbudte. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye