Nyt projekt vil måle Alzheimers og Parkinsons i ørerne

Rigshospitalet og Aarhus Universitet har i samarbejde med sundhedsteknologi-virksomheden T&W Engineering netop modtaget 15 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden til et projekt, der kan blive banebrydende for mennesker med anlæg til alvorlige hjernesygdomme.

I projektet udvikles og testes et såkaldt øre-EEG-apparat, som til forveksling ligner et par in-ear høretelefoner. Det specialudviklede måleapparat bliver testet på patientgrupper både med og uden Parkinsons og Alzheimers. Formålet er at undersøge, om man kan bruge teknologien til at screene borgere for de to alvorlige hjernesygdomme.

Øre-EEG er en skånsom teknologi, der kan aflæse hjernens elektriske aktivitet og kortlægge vores søvnmønstre. Og nyere forskning viser, at man i et menneskes søvnmønstre kan finde tidlige tegn på netop Alzheimers og Parkinsons.

”Alzheimers og Parkinsons er eksempler på sygdomme, som kommer snigende over mange år. Man opdager dem som regel først, når man begynder at udvikle eksempelvis kognitive- og hukommelsesmæssige problemer, søvnforstyrrelser eller forstyrrelser på bevægeapparatet. Diagnosen kommer generelt så sent, at den eneste behandlingsmulighed er behandling af symptomerne. Med projektet vil vi forsøge at identificere tegnene på de to sygdomme 10-15 år før, de første problemer begynder at opstå, og det vil i så fald åbne op for langt bedre behandlingsmuligheder end i dag,” siger professor Preben Kidmose, der leder Center for Øre-EEG på Aarhus Universitet.

Alvorlige hjernesygdomme har store omkostninger for den enkelte patient og deres pårørende. Samtidig er de en voksende økonomisk byrde for sundhedsvæsenet – ikke bare i Danmark, men internationalt. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er ca. 12.000 diagnosticeret med Parkinsons her i landet, mens over 100.000 lever med demens. Alzheimerforeningen vurderer, at blot 40% af alle kvinder med demens har fået stillet en demensdiagnose, mens tallet for mænd er ca. 60%.

Øre-EGG – fremtidens søvnundersøgelse?

Det lille apparat sidder i øret og måler hjernens elektriske aktivitet. Metoden måler de ekstremt små spændingsændringer på hudens overflade, som skyldes elektrisk aktivitet i hjernens neuroner, og er en langt mere skånsom og mindre forstyrrende teknologi end traditionelle søvn-målinger.

I PANDA-projektet bliver apparatet desuden forsynet med en iltmåler, som måler ilt i blodet, et termometer, samt en mikrofon, der ligesom et stetoskop kan lytte til kroppens vejrtræknings- og hjertelyde.

”Vi håber, at vi i fremtiden med øre-EEG kan foretage målinger, som delvis kan erstatte den eksisterende og noget mere besværlige søvnundersøgelse, som vi laver i dag. Vi vil søge at gøre teknologien så simpel, at man kan bruge teknologien i hjemmet og over længere tid. Ideelt set vil man kunne måle sin egen søvn over nogle dage, uger eller måneder om året. Målet er at finde forandringer, der kan være tidlige tegn på alvorlige hjernesygdomme som Alzheimer og Parkinsons, og udrede patienter lettere og tidligere end i dag. Det vil være en stor fordel,” siger professor, dr. med. Poul Jørgen Jennum, leder af Dansk Center for Søvnsygdomme ved Rigshospitalet.

Han fortsætter:

”En anden fordel er, at vi får mulighed for at undersøge patienter i deres hverdag, og kan følge og dermed se ændringer i søvn og effekt af f.eks. behandlinger. Det gør potentielt øre-EEG-teknologien til et godt screeningsværktøj, som kan bruges hjemme - ligesom eksempelvis et blodtryksapparat.”

Teknologien skal hjem til patienterne

Det er netop muligheden for at udvikle patientnær teknologi, der har betydning for T&W Engineering. Virksomhedens specialområde er bærbare sundhedsteknologier, som kan give et præcist billede af patienternes helbredstilstand og give mere effektive patientforløb – helst i hjemmet. Det forklarer virksomhedens CEO, Richard Tøpholm:

”Vi ønsker at understøtte visionen om det nære sundhedsvæsen og arbejder for at teknologiske løsninger kommer hjem til patienterne, frem for at patienterne skal ind på hospitalerne. Demens er et stort problem, som man har kæmpet med længe, og hvor der ikke er sket særligt meget, og metoderne i dag er ikke skalérbare og ikke egnede til gentagne målinger i forbindelse med opsporing eller monitorering af sygdomsprogression. Hvis vi kan udvikle løsninger til medinddragelse af patienterne i deres eget hjem, kan vi i langt større omfang begynde at opbygge sundhedsprofiler, så vi kan kvalificere patienterne til de mere indgribende undersøgelser og endelig diagnosticering og gøre det langt tidligere. Jeg håber meget, vi kan være med til at gøre en forskel på dette område, som betyder så meget for så mange mennesker,” siger han.

______________

Kort om projektet

Projektet kaldes PANDA, der står for ”Progression Assessment in Neurodegenerative Disorders of Ageing”, og er støttet af Innovationsfonden med 15 mio. kr. og løber i fire år. Projektets totale budget er på 26 mio. kr. Rigshospitalet står i projektet for at udføre kliniske tests og indsamle data. T&W Engineering står for at integrere de forskellige sensorer ind i det øre-bårne apparat. Aarhus Universitet står for at udvikle biomarkør-algoritmerne, og T&W Engineering udvikler det diagnostiske system, der skal kommunikere resultaterne til klinikerne.