Nyt projekt vil gøre landsbyer til aktører i erhvervsfremme
13.4.2018 08:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

I et nyt projekt arbejder Landdistrikternes Fællesråd og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet sammen om at gøre landsbyerne til centrale aktører i den lokale erhvervsudvikling.
Projektet forbinder to perspektiver, der ikke normalt forbindes; landdistrikternes potentialer for nye erhverv og landsbyernes strategiske rolle som entreprenører og miljøer for erhvervsfremme.
Netop kombinationen af de to gør projektet særligt og adskiller det fra andre aktuelle udviklingstiltag rettet mod landsbyerne, fortæller projektets faglige leder og kontaktperson Hanne Tanvig, der er landdistriktsforsker ved Københavns Universitet.
- Fra forskningen ved vi, at bæredygtig lokal erhvervsudvikling skal sikres nedefra. Det nytter ikke noget, at landsbyerne påtvinges overordnede erhvervsfremmestrategier, som de ikke har ejerskab til. Landsbyerne har evnerne til at organisere sig og skabe nye erhverv baseret på lokalområdets stedlige ressourcer. Det er dem, vi skal finde frem til og aktivere med projektet, udtaler Hanne Tanvig.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig over at få mulighed for at sætte landsbyerne i centrum med projektet:
- Landsbyerne er landdistrikternes bankende hjerte. Der er en tendens til at overse landsbyernes evne til at skabe andet og mere end aktiviteter målrettet fritidslivet. Det har vi også brug for, men landsbyerne har potentialet til at være reelle aktører i erhvervsudviklingen. Med projektet ønsker vi at forløse de uforløste potentialer, udtaler Steffen Damsgaard.
Udover at inddrage lokalsamfund som f.eks. Rødding ved Salling, der allerede er godt i gang med at gøre landsbyen til en erhvervsudviklingsaktør, skal projektet finde landsbyer, der har lyst til at teste de erfaringer, man gør sig gennem studiet af de gode eksempler, fortæller Hanne Tanvig.
- Vi er i gang med at finde og undersøge de gode eksempler, andre kan lære af. Næste skridt er at få nye landsbyer inddraget i at afprøve erfaringerne fra de gode eksempler, så vi kan finde ud af, hvad der virker på tværs af lokalområderne, siger hun.
Projektets hovedprodukt er en manual for et blivende tilbud, der har fokus på udviklingen af nye erhverv med den moderne landsby som hovedaktør.
Og det glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at organisationen kan være med til at udvikle håndgribelige redskaber til landsbyer, der gerne vil sætte gang i det lokale erhvervsliv.
- Med projektet sætter vi landsbyerne i centrum for erhvervsudviklingen. Det er erhvervsfremme skabt direkte fra græsrødderne i det enkelte lokalsamfund. Når projektet er afsluttet, står vi med en køreklar model for lokal, strategisk erhvervsudvikling, som landsbyer over hele landet kan tage i brug, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Det lokale erhvervsliv i fokus
Mandag aflagde Udvalget for levedygtige landsbyer, der blev nedsat i juli 2017 som en del af den politiske aftale om modernisering af planloven, en rapport til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Den indeholder 17 anbefalinger, der skal bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele landet, heriblandt en anbefaling om, at kommunernes erhvervsfremme og -udvikling har fokus på landsbyernes stedbundne potentialer.
Og det er helt afgørende at videreføre udvalgets fokus på det lokale erhvervsliv, mener Steffen Damsgaard, der har siddet med i udvalget:
- Skal vi skabe vækst og udvikling i hele Danmark, er det afgørende at skabe lokale arbejdspladser. Derigennem sikrer vi, at det er attraktivt at leve og bo i hele landet, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Projektet ”Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle" er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Erhvervsministeriets landdistriktspulje har støttet projektet, der løber frem til 2019.
Nøgleord
Kontakter
Hanne Tanvig, projektets faglige leder, tlf. 30 58 98 20, mail hwt@ign.ku.dk
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum