Nyt partnerskab vil skabe grobund for et bedre arbejdsliv
13.3.2023 11:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Vi bruger en stor del af vores vågne timer på vores arbejde – alligevel er det ikke arbejdslivet, der står først på listen, når danskerne vælger forsikringer. Det ønsker et nyt samarbejde mellem GF Forsikring og fagforeningen Krifa at ændre på.
- Vi har i GF Forsikring længe ønsket at udvide paletten af partnerskaber med en stærk partner, som har fokus på det gode arbejdsliv – og med Krifa har vi fundet et godt match, der medvirker til, at begge parter står med et stærkere tilbud til medlemmerne, end hvis vi stod alene, siger kommerciel direktør i GF Forsikring, Martin Høj.
Adm. direktør i Krifa, Preben R. Jørgensen, tilføjer:
- For os i Krifa har det været vigtigt at finde en partner, der er drevet af det samme som os – nemlig at sikre medlemmerne de bedste vilkår. Det har vi fundet i GF Forsikring, og vores medlemmer kan nu se frem til stærke forsikringstilbud, som bl.a. betyder en særlig rabat på forsikringerne.
Samarbejdsaftalen går begge veje, og udover fordelene til Krifas medlemmer får GF Forsikring et helt nyt produkt til sine medlemmer i form af en lønsikring.
Krifa er med sine mere end 185.000 medlemmer en af de største fagbevægelser i Danmark. GF Forsikring har 345.000 medlemmer og er Danmarks tredjestørste medlemsejede forsikringsselskab. Begge organisationer er dybt lokalt forankret og har i de seneste år oplevet medlemstilgang.
Danskernes trivsel er fælles fokus
Partnerskabet fungerer både på et lavpraktisk produkt-niveau – men det er i høj grad også strategisk. Både Krifa og GF Forsikring har nemlig trivsel højt på dagsordenen, og Martin Høj har et helt konkret eksempel på, hvordan netop det strategiske samarbejde kommer til at udmønte sig i nær fremtid:
- Samarbejdet handler ikke kun om forsikring og produkter. Sammen med Krifa ønsker vi at sætte en fælles dagsorden, hvor det første konkrete initiativ er en fælles debat om ”det væredygtige arbejdsliv” på Folkemødet til juni, siger han.
Preben R. Jørgensen understreger, at man i Krifa er glad for, at GF Forsikring bakker op om fokusset på det gode arbejdsliv.
- Jo flere vi er om denne vigtige dagsorden desto bedre. Vi har forsket i danskernes arbejdslyst i snart 10 år, og vi ved, hvilke faktorer der betyder allermest for danskerne. Den viden skal selvfølgelig også sættes i spil i samarbejdet med GF Forsikring, og det glæder vi os til, siger han.
Aftalen vil gradvist blive rullet ud til GF- og Krifa-medlemmerne i perioden fra maj til september i år.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikationskonsulent
Mette A. ChristiansenPressekontaktKrifa
Tlf:28 34 43 19mech@krifa.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Ny undersøgelse: Unge efterlyser hjælp til forsikring17.8.2026 13:21:41 CEST | Pressemeddelelse
STUDIESTART: Hvordan beregner man sin forsikringssum, og hvad betyder det at være underforsikret? Ny undersøgelse blandt danske unge afslører tvivl og usikkerhed på forsikringsområdet, og det kan resultere i lavere erstatninger. GF Forsikring efterlyser hjælp fra forældre.
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

