Nyt partnerskab mellem Billund Kommune og DGI sætter fokus på foreningslivet og frivilligheden

Der var festlig stemning og god energi til DGI’s After Rep Stævne, som blev afholdt i MAGION i lørdags. Her var en række repræsentanter fra både Billund Kommune og DGI Sydvest mødt op. Ud over at overvære stævnet, var formålet også at underskrive den dugfriske partnerskabsaftale mellem de to parter.
DGI, ved DGI Sydvest, og Billund Kommune har indgået et treårigt strategisk partnerskab. Det overordnede formål med partnerskabsaftalen er at understøtte Billund Kommunes strategiske arbejde medforeningsudvikling og frivillighed med et særligt fokus på børn og unge i kommunen og hermed styrke interesse for bevægelse og deltagelse i idræt. Det kan f.eks. være gennem leg og kvalitetsudvikling af træningsfællesskaber.
Aftalen understøtter desuden Billund Kommunes vision om at være ’Børnenes Hovedstad’ ved at skabe aktive og sociale fællesskaber for alle børn, unge og voksne i Billund Kommune. Aftalen har fokus på øget foreningsdeltagelse, sundhed og trivsel blandt børn og unge samt fastholdelse af unge i foreningslivet, når de gennemgår transitioner i ungdomslivet.
Aftale med stor betydning
Det var Teknik-, Plan- og Kulturudvalget, som på deres møde i februar godkendte rammerne for den strategiske partnerskabsaftale mellem Billund Kommune og DGI Sydvest.
”Med denne partnerskabsaftale med DGI ønsker vi i Billund Kommune at arbejde mere fokuseret og strategisk med foreningsudvikling og frivillighed med særligt fokus på børn og unge. Vi vil have ekstra fokus på at hjælpe og styrke foreningslivet og skabe flere fællesskaber igennem foreningsdeltagelse”.
- Simon Nicolajsen Jørgensen, Formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Aktive og sociale fællesskaber gennem øget foreningsdeltagelse
DGI har fokus på at arbejde med indsatser og projekter på tværs af idrætter for at skabe bedre forudsætninger for foreninger, idrætsdeltagelse og fællesskaber.
Frem til nu har vi haft et godt samarbejde med flere foreninger i Billund Kommune, men med denne aftale kan man sikre et løft af den service og samarbejde som både DGI og Kommune har med foreningslivet.
En af DGI’s kerneopgaver er at sikre, at alle børn, unge og voksne har lige adgang
til idrættens fællesskaber. DGI’s mål er at give mod, lyst og de nødvendige forudsætninger for at etablere en aktiv livsstil. Med denne aftale vil der være større fokus og en større arbejdsindsats for at alle børn og unge får lige mulighed for at være aktiv i en forening, samt sætte et større fokus på at bygge broer mellem institutioner og foreningslivet.
”Vi er rigtig glade for vores partnerskabsaftale med Billund Kommune. Det giver os mulighed for et tæt samarbejde med en visionær kommune, om at styrke de sociale fællesskaber, der findes i Billund Kommunes foreningsliv. Med denne aftale kan vi sætte et endnu større fokus på et mere legende foreningsliv, frivillighed og børn og unges engagement i foreningslivet. Vi ser frem til et godt og tæt samarbejde med Billund Kommune!”
- Henning Kristensen, Formand for DGI Sydvest
En aftale med fem indsatsområder
I partnerskabsaftalen er der opstillet fem overordnede indsatsområder, som i løbet af projektet kan udfoldes til konkrete og enkeltstående aktiviteter og projekter, der kan iværksættes for at understøtte indsatsområderne og formålet med partnerskabet.
- Flere broer mellem institutioner og foreningslivet – fx åben skole,
børnehave og ungdomsuddannelser - Mere legende foreningsliv med fokus på motiverende
idrætsfællesskaber - Fremtidens foreninger og fællesskaber - et mere mangfoldigt
idrætstilbud i Billund Kommune - Bæredygtighed i forhold til det frivillige foreningsliv – fx unges frivillige
engagement - Idræt og bevægelse for børn og unge med særlige behov
Fakta:
- Det strategiske partnerskab mellem Billund Kommune og DGI er indgået for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2026.
- Det strategiske partnerskab med DGI understøtter de initiativer, der i forvejen er igangsat; Skole OL Finaleværtskabet, Det strategiske partnerskab med DBU, Playful Learning og arbejdet med udvikling af frivilligområdet.
- Partnerskabet strækker sig over en treårig periode med en ambition om, at partnerskabet kan forsætte herefter i samme eller forankres i en anden form.
- Billund Kommune afsætter en pulje, som lokale idrætsforeninger kan få glæde af til aktiviteter, der understøtter aftalen og det strategiske fokus.
- DGI Sydvest og Billund Kommune finansierer hver 250.000 kr. årligt til projektet i den treårige periode. Teknik-, Plan- og Kulturudvalget bevilgede deres støtte til partnerskabet på deres møde i februar 2023.
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkRasmus KaufmannOmrådechef for Kultur og FritidBillund Kommune
Tlf:79 72 76 01raka@billund.dkBilleder


Information om Billund Kommune
Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
H.K.H. Kronprinsen besøger Skole OL-finalen i Børnenes Hovedstad1.6.2023 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er indmarch, olympisk ild og medaljer på spil for tusindvis af børn, når H.K.H. Kronprinsen holder en peptalk og får en smagsprøve på flere af de børneolympiske sportsgrene til Skole OL-finalen i Børnenes Hovedstad, Billund den 14. juni.
Stor opbakning til borgerkonference om ældrevelfærd1.6.2023 09:56:49 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 400 borgere havde onsdag aften fundet vej til Magion i Grindsted, hvor Billund Kommune havde inviteret til borgerkonference om fremtidens velfærd på ældreområdet. Aftenens diskussioner peger alle på, at der skal en holdningsændring til, og vi skal starte med os selv.
Klimaplan er nu godkendt24.5.2023 14:22:16 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for at gøre Billund Kommune klimaneutral og beskytte samfundet mod klimaforandringer er nu på plads.
27 lokale klasser er inviteret til Skole OL-finalen i Børnenes Hovedstad23.5.2023 12:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Når Skole OL-finalen om ikke så længe bliver holdt i Børnenes Hovedstad, er 27 lokale klasser inviteret. De har alle kvalificeret sig ved et af lokalstævnerne i Billund Kommune. Nu kan eleverne lige nå at træne det sidste, inden de skal møde klasser fra resten af landet til finalen d. 13.-16. juni.
Forsøg med sommergågade i Grindsted Bymidte skal give rum og plads til liv og aktiviteter17.5.2023 14:03:25 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune og Grindsted Handel er gået sammen i et forsøg, om mere liv og aktivitet og færre biler i bymidten omkring det centrale torv. Forsøget løber over tre måneder, fra 1. juni til 4. september, hvor der arrangeres musik på Torvet hver fredag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum