DEO

Nyt om Vestbalkans optagelse i EU

Del
Europa-Kommissionen offentliggjorde i forgårs sine årlige rapporter om syv landes – de seks lande på Vestbalkan og Tyrkiet – fremskridt i forhold til landenes EU-optagelsesprocesser.

Det er første rapport siden udvidelsesprocessens reform, som nu også giver mulighed for at gøre processen reversibel, dvs. at de allerede lukkede kapitler kan blive genåbnet, hvis EU vurderer, at et land kommer bagud i gennemførelsen af reformer på et givent område. 

Rapporterne vurderer det seneste års udvikling i landene på forskellige områder; fra den generelle politiske situation i landene til deres reformer af den offentlige administration og retsvæsenet til kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder og ytringsfrihed samt evnen til at påtage sig forpligtelserne ved et EU-medlemskab.

Montenegro og Serbien har fortsat førertrøjen på i forhold til tiltrædelsesforhandlingerne med EU, men Albanien og Nordmakedonien oplever i øjeblikket største fremskridt i processen. Det forventes, at Albanien og Nordmakedonien snart formelt åbner tiltrædelsesforhandlingerne med EU. 

Bosnien-Hercegovina har også oplevet fremskridt. Dog ikke nok til at blive tildelt status som kandidatland, og landet er således, ligesom Kosovo, stadig kun et potentielt kandidatland.

Nøgleord

Kontakter

Zlatko JovanovicProjekt- og rejseleder

Zlatko er ph.d. i historie med speciale i nationalisme, identitet, historiebrug, populærkultur og populisme i tidligere Jugoslavien. Har undervist, forsket og skrevet om Balkan.

Zlatko er opvokset i Bosnien-Hercegovina, bosat i Danmark siden 1993. Stort netværk på Balkan og blandt Balkan-kendere. Hovedforfatter til DEO's Samfundstanker #11 Skal hele Balkan med i EU?

Tlf:22 33 35 67zlatko@deo.dk

Billeder

Links

Information om DEO

DEO
DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

70 26 36 66https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat. 

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye