Nyt netværk: Fugleambassadører skal styrke naturformidling i børnehøjde
7.1.2023 05:30:00 CET | DOF BirdLife | Pressemeddelelse

Der skal mere drøn på fugleglæden og naturforståelsen hos de yngste generationer. Naturoplevelser og viden giver nemlig lyst til at passe bedre på vores natur, og så øger det sundheden og løfter humøret.
Derfor lancerer DOF’s projekt Fugle For Alle et nyt tiltag for at styrke naturformidlingen i børnehøjde.
’Fugleambassadørerne’ i DOF BirdLife er et spritnyt formidlernetværk for voksne medlemmer af DOF med interesse for formidling af fugle og natur til de mindste.
- Vi ved, at der går rigtig mange medlemmer rundt fyldt til randen med viden om både fuglene og naturen. Mange af dem mangler kun en lille håndsrækning for at kunne øse af deres viden til børnene. Her kan netværket af fugleambassadører være værktøjet til at komme i gang, siger projektleder i Fugle For Alle, Jakob Bredsdorff Frederiksen.
Et fællesskab for fugleformidling
De lokale frivillige fugleambassadører vil løbende få tilbudt netværksmøder, workshops og inspiration til formidling og aktiviteter, der klæder hver enkelt på til at formidle natur og fugle for børn.
- Netværket handler især om at skabe et fællesskab på tværs af landet, hvor fugleambassadørerne kan støtte hinanden, idéudveksle og samarbejde. Nye ambassadører kan komme med de mere erfarne på den første tur, de kan samarbejde om at gennemføre fugleture, og så er det jo også fedt at lære nogle andre naturinteresserede at kende, som også godt kan lide at formidle, siger Jakob Bredsdorff Frederiksen.
Netværkets medlemmer kommer i spil i forbindelse med DOF's tilbud til børn fra 6 til 12 år – Ørneklubben, hvor Fugleambassadørerne har den bærende rolle i at arrangere Ørneklubbens fugleture rundt om i landet.
Vil du være Fugleambassadør?
Projektet Fugle For Alle begyndte i 2020 og slutter ved udgangen af 2023 og er støttet af Nordea-Fonden. Vi I projektperioden bliver grundstenene lagt til et stærkt netværk, der kan fortsætte mange år ud i fremtiden, også efter projektet er slut.
De første netværksmøder og workshops er allerede afholdt, men flere er på vej, og der er rigeligt plads til mange flere fugleambassadører i netværket, der dækker hele landet.
Vil du være Fugleambassadør eller vil du bare gerne høre mere?
Så skriv til projektleder Jakob Bredsdorff Fredriksen på jbf@dof.dk
Kontakter
Jakob Bredsdorff FredriksenProjektleder i Fugle For AlleDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:27 20 05 53jbf@dof.dkBilleder

Links
Information om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Nyt forbud mod blyhagl er stor sejr for fuglene9.10.2026 11:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Det er stort fremskridt for både Europas fugleliv og miljøet generelt, at bly nu bliver forbudt i hagl i hele EU. Forbuddet er resultatet af mange års arbejde fra DOF BirdLife og BirdLife International
Ny app gør efterårsferien til et fugleeventyr8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem siger pip-pip udenfor vinduet? I DOF BirdLifes nye Børnenes Fugleunivers og fuglespil kan børn spille, lytte, quizze og komme tættere på fuglene – oplagt som aktivitet i efterårsferien.
DOF BirdLife håber, at naturministeren vil følge Vildtforvaltningsrådets anbefaling om stop for udsætning af gråænder30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For tre år siden indgik DOF BirdLife sammen med øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet et forlig om udsætninger, hvori man anbefalede den daværende miljøminister at stoppe udsætning af gråænder til jagt og stramme kontrollen med udsætning af fasaner. Intet er sket siden. DOF BirdLife’s formand efterlyser snarlig handling
Sensation: topskarv yngler for første gang nogensinde i Danmark14.8.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Et par topskarver på den fredede øgruppe Hirsholmene i Kattegat har fostret to unger i år. Skarvens nære slægtning har aldrig før ynglet i Danmark.
Træt af egeprocessionsspindere? Lad fuglene gøre arbejdet11.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Småfugle som mejser kan være en effektiv bekæmper af egeprocessionsspinderens larver. Opsætning af redekasser til fuglene er en langt bedre vej at gå end for eksempel træfældning, mener DOF BirdLife.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
