PwC

Nyt lovforslag rammer det midtjyske erhvervsliv: Virksomheder må se bort fra rentefri skattekonto

Del
Siden 1. februar i år har virksomheder haft mulighed for at have op mod 350 mio. kr. på deres skattekonto i Skattestyrelsen uden at betale negative renter, men det er formentlig slut fra 15. juni, hvor indestående over den nye beløbsgrænse på 200.000 kr. bliver tvangsudbetalt. Du bør allerede nu overveje, hvor den overskydende likviditet skal placeres, lyder det fra PwC.
Mads Meldgaard, partner i PwC og SME-kontorleder i Aarhus.
Mads Meldgaard, partner i PwC og SME-kontorleder i Aarhus.

Oprindeligt skulle beløbsgrænsen for indestående på virksomheders skattekonto forblive på 350 mio. kr. indtil 1. maj 2023, hvorefter beløbsgrænsen ville blive nedsat til den tidligere sats på 200.000 kr., men med regeringens nye lovforslag vil ændringen forventeligt træde i kraft allerede fra den 15. juni 2022. Ændringen betyder, at Skattestyrelsen kommer til at tvangsudbetale alle indeståender over 200.000 kr. I Skattestyrelsen økonomiske redegørelse for 2021 fremgår det, at der er 24.000 virksomheder, som har indbetalt ekstra likviditet på deres skattekonto, der overstiger beløbsgrænsen på 200.000 kr.

Skattestyrelsen har et større milliardbeløb stående fordelt på flere tusinde virksomheder, som vil blive tvangsudbetalt, hvis lovforslaget bliver vedtaget, hvilket vi regner med. Derfor skal virksomhederne nu gøre sig overvejelser om, hvor deres overskydende likviditet skal placeres, hvis de vil undgå negative renter i banken,” fortæller Mads Meldgaard, partner i PwC og SME-kontorleder i Aarhus, og fortsætter:

Afhængigt af rentesatsen risikerer virksomhederne at betale mellem 500 til 915 kr. i minusrente pr. måned for hver million, som virksomhederne har indestående. Det kan sagtens løbe op i et betydeligt beløb, og vi anbefaler derfor, at virksomhederne hurtigst muligt tager stilling til deres overskydende likviditet, hvis de vil undgå bankens minusrenter.

Ifølge den fremlagte lovtekst var der i ultimo januar 2022 hele 47 mia. kr. på virksomhedernes skattekonto, der ikke havde noget at gøre med kommende betalinger af moms og A-skat og som hermed bliver tvangsudbetalt til virksomhederne fra den 15. juni.

Tilbage til den gamle beløbsgrænse 

Få måneder inde i COVID-19-krisen vedtog Skattestyrelsen, at beløbsgrænsen skulle hæves fra de tidligere 200.000 kr. til hele 100 mia. kr., da mange virksomheder pludselig stod med et stort overskud i likviditeten på grund af en række kompensationsordninger, herunder udskydelse af betaling af A-skat og AM-bidrag. For at undgå minusrenter kunne virksomhederne derfor indsætte deres overskydende likviditet på den omtalte skattekonto.

Virksomhederne havde regnet med, at beløbsgrænsen ville blive nedsat til 200.000 kr. igen, men først pr. 1. maj i 2023. Det er naturligvis ikke optimalt, at reglerne bliver ændret så pludseligt, særligt fordi det ikke er så lang tid siden, at det blev besluttet, at ordningen skulle løbe indtil næste år,” fortæller Mads Meldgaard.

Fra den 1. februar i år blev beløbsgrænsen på virksomhedernes skattekonto nedsat fra 100 mia. kr. til 350 mio. kr, og fra 15. juni vil beløbsgrænsen formentligt igen være tilbage på 200.000 kr.

Nøgleord

Billeder

Mads Meldgaard, partner i PwC og SME-kontorleder i Aarhus.
Mads Meldgaard, partner i PwC og SME-kontorleder i Aarhus.
Download

Information om PwC

PwC
PwC
Strandvejen 44
2900 Hellerup

51332378https://www.pwc.dk/

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Unge i Vejle- og Kolding-området får privatøkonomi på skoleskemaet5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC folkeskoleelever i 7. og 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I starten af april starter tiltaget op på skoler i Vejle- og Kolding-området.

Ny afgørelse fra Skatterådet: Smartwatches er omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon25.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

PwC har i en sag for Skatterådet d. 19. marts 2024 spurgt ind til, om man som medarbejder skal beskattes af et smartwatch, som ens arbejdsgiver stiller til rådighed. På baggrund af den teknologiske udvikling og smartwatches funktionalitet har Skatterådet fastslået, at smartwatches er underlagt de samme regler for beskatning som telefoner, når de stilles til rådighed af arbejdsgivere til deres medarbejdere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye