Nyt lokalt samarbejde skal hjælpe unge hjemløse i Aarhus
30.6.2021 10:45:17 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Aarhus er en af de byer i landet med det højeste antal unge hjemløse. Mange af de unge hjemløse har ofte problemer med ensomhed og manglende ressourcestærkt netværk.
Derfor er Tina Jung Møller, der er leder af Egåhus, glad for det nye samarbejde med Fonden Bindeleddet, hvor frivillige mentorer kobles sammen med udsatte unge.
"Vores botilbud er et midlertidigt botilbud, hvor de unge som udgangspunkt bor hos os i en kortere periode, mens vi hjælper dem med at få styr på tilværelsen og sammen lægger en god plan for de næste naturlige skridt i deres liv," fortæller Tina Jung Møller.
Men et midlertidig ophold på et bosted er ikke altid nok, til at den unge på egen hånd kan engagere sig i en fortsat god udvikling.
"Mange af de unge har et meget lille eller et ustabilt netværk, hvilket i nogle tilfælde er med til at føre dem tilbage til de samme problemer, som vi har hjulpet dem ud af. Derfor kan vi se et kæmpe potentiale i at få tilknyttet en frivillig mentor, som kan blive ved med at mødes med de unge, når de er flyttet i egen bolig," siger Tina Jung Møller.
Der er brug for flere mentorer
Fonden Bindeleddet, der er finansieret af Det Obelske Familiefond, gør brug af frivillige mentorer, som skal opbygge en relation til de unge, før de bliver matchet i et mentorskab. Formålet er at hjælpe unge i den svære overgang fra gade til hjem.
"Både Egåhus og Bindeleddet er sat i verden for at hjælpe unge hjemløse, derfor er det kun naturligt, at vi etablerer et samarbejde med Egåhus i Aarhus, som netop er et tilbud til vores målgruppe," siger Rune Utzon-Frank, der er direktør i Fonden Bindeleddet, og fortsætter:
”Jo bredere samarbejder, vi kan bygge rundt om de unge, jo større er chancen for, at de unge kan komme godt videre.”
Der er allerede tilknyttet nogle frivillige til samarbejdet, men der er løbende brug for flere.
"Vores mål er at blive klar til at etablere de første mentor/bruger kontakter i Egåhus til september 2021, og vi har løbende brug for frivillige mentorer, som har lyst til at være med," siger Rune Utzon-Frank.
Fakta:
- Egåhus er et botilbud til unge hjemløse drevet af Blå Kors Danmark.
- Egåhus ligger i Egå og har plads til 30 beboere.
- Fonden Bindeleddet hjælper sårbare unge i overgangen til livet som voksen og er finansieret af Det Obelske Familiefond
- Der er 6.431 hjemløse i Danmark.
- Antallet af unge hjemløse (18-29 år) er 1.928.
- I Aarhus er der 316 unge hjemløse mellem 18 og 29 år, hvilket svarer til 44 procent af de i alt 750 hjemløse i Aarhus.
Kontakter
Tina Jung MøllerLeder, Blå Kors Egåhus
Tlf:28 30 10 61tjm@blaakors.dkSimon ThidemannJournalist
Tlf:61 69 27 79sth@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
