Nyt liv i Hellebæk Klædefabrik

I lokalområdet er der stor veneration for den gamle Klædefabrik der fra 1870'erne og frem med sin produktion var livsnerven i det lokale industrisamfund og samtidig etablerede arbejderboliger, syge- og begravelseskasse, skole og børnehave.
Efter en større renovering i 1989 har Klædefabrikken været drevet som et kontorfællesskab og rummer i dag over 60 virksomheder. Men efter 30 år er der nu brug for at forvandle Klædefabrikken til et fællesskab, der både rummer virksomheder, attraktive boliger og indbydende uderum, som bliver gode mødesteder.
Projektet er på et stadie, hvor ejerne har formuleret en vision for udviklingen: ”Hellebæk Klædefabrik - Fællesskab i første række”, der skal udvikles til en helhedsplan for området med boliger i forskellige størrelser, der vil tilgodese beboere i mange aldersgrupper og forskellige familiemønstre, et moderne kontorfællesskab, hvor der både er plads til de nuværende og nye erhvervslejere, samt fællesfaciliteter, som kan bruges af både erhvervslejere og beboere.
”Vi vil skabe boliger med fællesskab sammen med arbejdspladser. Og vi vil skabe grønne mødesteder tæt på skov og hav, hvor arbejdstid og fritid kan fungere sammen. Klædefabrikken har en unik beliggende i naturen og lokalsamfundet tæt på Helsingør, så vi venter stor interesse for projektet og dermed gode afkast fremover til vores medlemmer,” siger Marius Møller, direktør i PensionDanmark Ejendomme.
For at blive klogere på mulighederne og naboernes ønsker til fremtiden inviterer PensionDanmark og Velliv borgerne i Hellebæk og Ålsgårde til et digitalt nabomøde:
Den 16. juni 2020 kl. 19:00-20:30
Borgernes input vil indgå i det videre arbejde med visionen og helhedsplanen, som PensionDanmark og Velliv håber kan blive grundlag for en ny lokalplan, der kan muliggøre fornyelsen af Hellebæk Klædefabrik.
”Vi ser et stort potentiale i Hellebæk Klædefabrik, der har en helt særlig historie og beliggenhed. Både kontormarkedet og boligmarkedet bevæger sig i retning af fællesskaber. Man vil gerne have sit eget, men man vil også gerne dele med andre. Vi synes, det giver rigtig meget mening at sætte fællesskabet og naturen forrest, når vi udvikler klædefabrikken,” siger ejendomsdirektør Solveig Ranje, Velliv.
I arbejdet med arkitekturen vil der blive lagt vægt på at forny de industrielle bygninger med respekt for historien og blik for nutidens krav om bæredygtighed. Klædefabrikken forventes certificeret efter bæredygtighedsstandarden DGNB Guld, og i ombygningen vil der bl.a. blive fokus på at minimere klimaaftrykket ved at genanvende så meget som muligt.
Læs mere om det digitale nabomøde på www.hellebæk-klædefabrik.dk.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf.: 2019 9238
Pressechef Mikkel Bro Petersen, Velliv, tlf.: 2483 8630
Fakta
• Hellebæk Klædefabrik fylder meget i Hellebæk. Fabrikken er Hellebæks største arbejdsplads, største ejendom og omdrejningspunkt for det historiske Hellebæk.
• Efter en større renovering i 1989 har Klædefabrikken været drevet som et kontorfællesskab og rummer i dag over 60 virksomheder. Der er brug for nye og bedre fællesfaciliteter og mere grønne og indbydende uderum.
• Hellebæk Klædefabrik er ejet af Velliv og PensionDanmark. DEAS Asset Management fungerer som udvikler og aktiv bygherre på projektet samt står for udlejning, administration og drift. Werk arkitekter udarbejder vision- og helhedsplan sammen med virksomheden Andel, der arbejder med fællesskaber, og BM Arkitekter. Aaen Engineering er bæredygtighedsingeniører.
Nøgleord
Billeder
Information om PensionDanmark
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Pensionsselskaber lancerer ny forsvarsfond7.12.2025 21:01:22 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark, AP Pension og AkademikerPension giver tilsammen tilsagn på 1,6 mia. kr. til ny europæisk forsvarsfond med hovedkontor i København.
PensionDanmark skal lave historisk løft af Forsvarets indkvartering2.12.2025 17:32:02 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark og MT Højgaard er blevet tildelt opgaven med at bygge 31 ejendomme med i alt 1.600 værelser til det danske forsvar efter et offentligt udbud.
PensionDanmark skal bygge boliger i Herlev26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark Ejendomme skal udvikle op til 120 boliger i området Hammergården i Herlev. Projektet bliver realiseret, efter at Herlev Kommunes byråd har godkendt salget af boligretterne til PensionDanmark.
PensionDanmark Ejendomme indhenter ny investeringsdirektør20.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det strategiske arbejde med investeringer styrkes med ansættelsen af Cecilie Orland Kiærskou i en ny funktion som investeringsdirektør.
Lungetjek på hjul: PensionDanmark vil finde KOL-ramte på arbejdspladsen12.11.2025 09:30:58 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere lever med uopdaget KOL, og rekordmange dør af sygdommen. Derfor kører PensionDanmark ud med mobile lungetjek på tre arbejdspladser i anledning af Lungedag den 19. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

