Codan Forsikring

Nyt ledelsesteam skal styrke salg af forsikringer til dansk erhvervsliv

Del
Codan forsikrer mere end 20% af det danske erhvervsliv, men sadler nu om med et nyt lederteam, der skal styrke Codans position.
Camilla Amstrup, erhvervsdirektør i Codan
Camilla Amstrup, erhvervsdirektør i Codan

Codan forsikrer mere end 20% af det danske erhvervsliv, men sadler nu om med et nyt lederteam, der skal styrke Codans position.   

Camilla Amstrup har siddet i stolen som erhvervsdirektør i Codan i tre måneder og er nu klar til at sætte sit lederteam, der skal styrke Codans position som markedsleder på forsikringer til dansk erhvervsliv yderligere. Camilla Amstrup ændret roller og mandater i lederteamet samt henter nye ledere ind, for at skabe et lederteam, der er langt mere salgs- og eksekveringsorienteret med kontinuerligt fokus på kundeoplevelsen.  

“Min ambition er at øge kundeoplevelsen både i forhold til vores rådgivning og skadeshåndtering. Vi skal øge eksekveringskraften samt skabe tydeligere roller og ansvar internt, der skal sikre mere smidige og effektive processer og dermed hurtigere og bedre betjening af vores kunder”, siger Camilla Amstrup.    

Styrket salg gennem partnerskaber og forsikringsmæglere  

Camilla Amstrup ønsker at koble forretning og partnerskaber tættere sammen ved at flytte ansvaret for partnerskaber tættere på salget. Derfor flyttes partnerskaber til den del af salgsorganisationen, der servicerer de mindste virksomheder.  

“Vi har i dag en lang række af strategiske partnerskaber med stort potentiale og vi skal sikre en bedre sammenhæng mellem intentionen i aftalerne og den måde vi efterfølgende møder kunderne inden for de enkelte aftaler. Det kræver kortere beslutningsveje, bedre intern koordinering og øget eksekvering. Noget af det feedback jeg har fået fra kunder og partnere er netop, at det er svært at overskue hvem man skal tale med hos Codan. Så det skal vi blive tydeligere på”, siger Camilla Amstrup.    

På mæglerbetjeningen opgraderer Camilla Amstrup med en ny leder, der kommer med erfarne kræfter og kompetencer fra mæglerverdenen, hvilket bliver annonceret i starten af 2020. Målsætningen er at være mere tydelige i markedet gennem en mere enkel organisering i Codan af mæglerbetjeningen og ved at styrke kompetencerne. Det bliver senere i december offentliggjort hvem denne nye leder er.   

”Mit fokus er vores evne som ledere til at tænke kunderejsen ind i alle aspekter af vores processer. Samtidig med at det går hånd i hånd med stærke lederkompetencer. Vi skal kontinuerligt rydde op og skærpe vores salgsorganisation, men så skal vi også blive bedre til at bruge vores markedsposition til at tage større initiativer ud mod kunderne og præge erhvervsforsikringsmarkedet,” forklarer Camilla Amstrup. 

Erhvervsdivisionens nye lederteam:

Jesper Franck - Underwritingdirektør

William B. Holst - Ny salgsdirektør for Midsize og Large

Kasper Bukdahl Hansen - Salgsdirektør for Small og nu Partnerskaber

Lotte Schartau - Direktør for Business Management

Ny direktør for Broker

Brendan Reeds - Nordic Director for Off shore Energy & Construction and Engineering

Billeder

Camilla Amstrup, erhvervsdirektør i Codan
Camilla Amstrup, erhvervsdirektør i Codan
Download

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse

40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.

10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse

Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.

Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye