Codan Forsikring

Codan indgår partnerskab med Live Nation Danmark for at styrke kundeoplevelsen

17.3.2026 08:00:00 CET | Codan Forsikring | Pressemeddelelse

Del

Codan indgår i dag et nyt flerårigt partnerskab med Live Nation i Danmark, som er verdens førende virksomhed inden for live underholdning. 

Maria og Kim
Maria og Kim

77 % af danske fans siger, at musik er en central del af deres identitet, og næsten 70 % siger, at det at deltage i en koncert er blandt de mest mindeværdige oplevelser i deres liv ifølge undersøgelser fra Live Nation. 

Live Nation Danmark producerer og promoverer et stort antal koncerter, festivaler, comedy shows og live events med internationale og lokale kunstnere over hele Danmark. 

Som partner med Live Nation Danmark får Codans kunder nu bl.a. mulighed for en eksklusiv adgang til forsalg af billetter til udvalgte live events rundt om i Danmark, før de sættes offentligt til salg. 

"Live-koncerter er der, hvor mennesker kan opleve nogle af deres største øjeblikkeNår brands som Codan engagerer sig i disse øjeblikke, skaber det loyalitet, som varer langt ud over den enkelte begivenhed,” siger Maria Prior, kommerciel direktør hos Live Nation Danmark. 

Nyt partnerskab, nye muligheder for kunder 
”Vi er rigtig glade for at gå sammen med Live Nation Danmark, som står bag nogle af landets største og mest spektakulære liveoplevelser. Partnerskabet giver os mulighed for bl.a. at kunne tilbyde vores Codan-kunder unikke fordele, som vil gøre det endnu mere attraktivt at være kunde i Codan,” siger Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør med ansvar for Privat.  

Udover forsalg af billetter vil Codan give sine kunder mulighed for at vinde billetter og adgang til nogle af årets største live events rundt om i hele landet. Codan vil også skabe nye muligheder gennem særlige oplevelser ved events landet over. 

Heartland Festival – et særligt fokus 
Et af de events er Heartland festival. Festivalen, som finder sted på Egeskov Slot, transformerer hver sommer slottets gårde og haver til en weekend, hvor musik, mad, kunst og idéer mødes. Som en del af partnerskabet vil Codan præsentere udvalgte sessions i Heartlands talk-program, en serie af samtaler med ledende kulturelle stemmer, som er blevet en vigtig del af festivaloplevelsen. 

"Heartland Festival er blevet en af de mest markante kulturelle weekender i Danmark. Vi er begejstrede for at samarbejde med Codan om at støtte talk-programmet og skabe oplevelser, der giver danskerne endnu flere grunde til at vende tilbage år efter år," afslutter Maria Prior. 

Live Nation Danmark-partnerskabet er muliggjort gennem støtte fra Alm. Brand Foreningen. 

Om Codan  

Hos Codan er vores vigtigste opgave at fjerne mest mulig usikkerhed og risiko i vores kunders hverdag. Så de trygt kan fokusere på det, der betyder mest. Codan er en del af Alm. Brand Group, hvor vi sammen med Alm. Brand, Privatsikring og Erhvervssikring udgør en af Danmarks største forsikringskoncerner med over 800.000 kunder.  

Om Live Nation 

Live Nation Denmark er verdens førende virksomhed inden for live underholdning og består af globale markedsledere: Ticketmaster, Live Nation Concerts og Live Nation Sponsorship. For yderligere information, besøg www.livenationentertainment.com

Pressekontakt 
Codan 
Mikkel Luplau Schmidt  
milp@abgroup.com  

Live Nation 
Danika Azzarelli 
danikaazzarelli@livenation.com 

Kontakter

Billeder

Grafik
Grafik
Download

Om Codan Forsikring

Se Alm. Brand Groups nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse

40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.

10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse

Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.

Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke20.10.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye