Københavns Universitet

Nyt innovationscenter uden nye møbler: Universitetets kældre gemte på genbrugsguldet

Del
Københavns Universitet åbner nyt innovationscenter. Viden fra universitetet skal i højere grad være med til at løse samfundets store udfordringer gennem samarbejder med virksomheder, offentlige institutioner, fonde og iværksættere. Det nye center skal understøtte iværksætteri, så studerende og forskere nemmere kan gøre gode idéer til gode forretninger. Og så skal indretningen og omgivelserne inspirere til endnu mere grøn innovation.
Foto: HOLMRIS B8
Foto: HOLMRIS B8

Nye idéer på gamle møbler

Da Københavns Universitet sidste år spurgte de studerende, hvad det planlagte nye innovationscenter skulle tilbyde, var mange af svarene som forventet: kontorpladser, rådgivning om iværksætteri og hjælp til forretningsudvikling. Men de studerende kom også med et andet meget bestemt ønske:

- De studerende i dag tænker grøn omstilling ind i alle nye projekter. Det er aldrig en eftertanke, som klattes på senere, som os lidt ældre nogle gange kan komme til. Det tog jeg virkelig til mig i den måde vores nye center skulle fungere og indrettes. 

Sådan siger Marius Sylvestersen, der skal lede det nye center KU Lighthouse, der slår dørene op for studerende, undervisere og forskere 24. november. 

Derfor gik der nu et større efterforskningsarbejde i gang. For en stor og vidt forgrenet institution som Københavns Universitet har gennem årene opbygget store lagre af møbler og andet inventar, som ikke længere bruges. Men som heller ikke er blevet smidt ud. Ofte nænsomt gemt for eftertiden af lokale ildsjæle, der netop ventede på den dag, hvor nogen ville få øjnene op for guldet i kældrene. 

Upcycling og genbrug 

Det er virksomheden HOLMRIS B8, der har stået for upcycling, renovering, levering og montering af alle møblerne. HOLMRIS B8 har fx bygget højborde til vindueskarnapper ud af foldedøre fra Panuminstituttet, hvor man også har hentet originale stole, der var designet til instituttet. Husets gardiner er selvfølgelig også upcyclede, og stammer fra et af Danmarks største advokatkontorer. 

Anita Krak er bæredygtighedschef hos arkitekterne i Over Byen og har ledet processen. Hun påpeger, at det bestemt ikke kun er i Københavns Universitets kældre, at der gemmer sig værdifuldt inventar, der bare står og venter på at få nyt liv. Der er også et større perspektiv med projektet:

- Fremover bør det være standard at bruge det gamle inventar, når man bygger nyt. Udfordringen er, hvordan vi får åbnet disse skatkamre rundt omkring i landet. Hvordan får vi det sat i system? Kan vi lykkes med det og få bæredygtig indretning på skinner, sparer vi ikke blot ressourcer. Vi skaber også mere karakter og identitet i vores bygninger.

Om KU Lighthouse  

Huset hvor KU Lighthouse har hjemme var oprindelig et af de første Co2 neutrale demonstrationsprojekter og sponsoreret bl.a. af Velux. Det skulle vise vejen for fremtidens klimaneutrale byggerier i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Byggeriet opnåede i 2012 en LEED guld-certificering, hvilket gør byggeriet til det første offentlige bæredygtighedscertificerede byggeri i Danmark. 

KU Lighthouse forener Københavns Universitets nuværende indsatser for innovation og iværksætteri. En ny analyse fra Iris Group viser, at studerende, dimittender og forskere ved fem danske universiteter det seneste årti har startet knap 7.200 nye virksomheder. De nye virksomheder beskæftiger omkring 10.000 personer og omsætter for mere end 12 mia. kr.

Innovationscenteret åbner officielt 24. november 2022 med et større arrangement, hvor det også er muligt for pressen at tilmelde sig. 

 

Kontakt på Københavns Universitet: Kristian Granov, kgr@adm.ku.dk & 3117 1499

Nøglepersoner til eventuelle uddybende interviews

Navn

Rolle

Kontakt

Marius Sylvestersen

Innovationscenterchef, KU Lighthouse

marius.sylvestersen@adm.ku.dk

+45 2193 6520

Jim Gram

HOLMRIS B8, møbelsnedker. Har upcyclet møbler og kontorartikler til centeret.

jig@holmrisb8.com

+45 3016 6413

Sofie Juul Hjorth

Over Byen Arkitekter

sjh@overbyen.dk

+45 4880 6105

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: HOLMRIS B8
Foto: HOLMRIS B8
Download
Foto: Niels Nygaard
Foto: Niels Nygaard
Download
Foto: Niels Nygaard
Foto: Niels Nygaard
Download
Foto: Niels Nygaard
Foto: Niels Nygaard
Download
Foto: Niels Nygaard
Foto: Niels Nygaard
Download
Foto: HOLMRIS B8
Foto: HOLMRIS B8
Download
Foto: HOLMRIS B8
Foto: HOLMRIS B8
Download
Foto: HOLMRIS B8
Foto: HOLMRIS B8
Download

Links

Information om Københavns Universitet

Københavns Universitet
Københavns Universitet
Nørregade 10
1165 København K

+45 35 32 26 26https://www.ku.dk/

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye