Nyt hjem, nye forsikringer
29.7.2022 06:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Sidst i juli sad mange unge danskere og ventede spændt foran computeren. Her kom der nemlig svar på, om de var optaget på drømmeuddannelsen. Herved starter et nyt liv som studerende, og for de fleste betyder det, at man skal flyve fra reden. Alt er nyt og spændende, tiden flyver derud af, og man kan hurtigt glemme nogle vigtige ting – som fx at få tegnet en forsikring.
- Det er i juli og august, at flest tegner nye indboforsikringer, men der er stadig mange unge, som glemmer det i farten. Man har jo altid været dækket af sine forældres indboforsikring, så det har man nok ikke tænkt over. Men nu bor man for sig selv – sikkert med meget nyindkøbt indbo, og så skal man huske at forsikre det, fortæller Per Haulund, der er skadedirektør ved GF Forsikring.
Hvis man flytter i en større bolig, skal man stadig huske sin indboforsikring, for dækningen skal højst sandsynligt ændres.
Undgå underforsikring
Når uddannelsen er færdig, flytter mange ofte til noget nyt og større. Det betyder også, at man udvider sit indbo. Det skal man huske at ændre i sin indboforsikring, for ellers kan man risikere at være underforsikret. I tilfælde af brand, indbrud eller anden skade kan det betyde en mindre udbetalt forsikringssum.
- Flere kvadratmeter betyder mere og nok også dyrere indbo. Ens værdier kan nemt fordobles, når man flytter i noget større. Det skal man tage højde for i sin indboforsikring, for ellers er man underforsikret. Også for de unge i ny lejlighed skal man gøre op, hvor mange værdier man har. Det er træls at være underforsikret, men også at være overforsikret, for det betyder, at man skal betale mere i præmie, lyder det fra Per Haulund.
Du kan altid kontakte dit forsikringsselskab og få et forsikringstjek, så du er sikker på, at du har den rette dækning.
|
Forskel på eje og leje: Der er forskel på at eje, leje og være andelshaver, men uanset hvilken boligform, man har, bør man tegne en indboforsikring. Det er indboforsikringen, der bl.a. dækker ved indbrud, brand, visse vandskader og hærværk, men den indeholder blandt andet også ansvarsdækning, som dækker i tilfælde af, at man kommer til at skade andre eller deres ting. Man får dermed en god ”all-round”-dækning, som man kan tilpasse sine behov. |
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Ny undersøgelse: Unge efterlyser hjælp til forsikring17.8.2026 13:21:41 CEST | Pressemeddelelse
STUDIESTART: Hvordan beregner man sin forsikringssum, og hvad betyder det at være underforsikret? Ny undersøgelse blandt danske unge afslører tvivl og usikkerhed på forsikringsområdet, og det kan resultere i lavere erstatninger. GF Forsikring efterlyser hjælp fra forældre.
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
