Nyt fynsk bestyrelsesmedlem i Balance Danmark
Mette Kristensen, operations director i Svendborg Wave, er blevet valgt som nyt bestyrelsesmedlem i Balance Danmark. Hun ser frem til at deltage aktivt i arbejdet for et Danmark i bedre balance.

”Både som selvstændig erhvervsdrivende og som kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune har jeg en stor interesse i et mere balanceret Danmark, hvor vores landdistrikter sikres de bedst mulige vilkår for at kunne tiltrække nye borgere og virksomheder. Jeg tror på, at sammenhængskraft og lige muligheder for vækst og udvikling i hele landet sikrer den fremgang, som gavner Danmark bedst,” siger Mette Kristensen.
Hun peger også på, at der på trods af flere gode politiske aftaler de seneste år stadig er meget at kæmpe for, hvis vi skal have et Danmark i bedre balance.
”En udligningsreform, udflytning af statslige arbejdspladser og decentrale uddannelser er vigtige skridt i den rigtige retning for et mere sammenhængende Danmark, men det stopper ikke her. Vi har stadig en stor opgave foran os, og den vil jeg gerne være med til at løfte og påvirke sammen med Balance Danmarks medlemmer og bestyrelse.”
Mette Kristensen sidder i kommunalbestyrelsen for Venstre i Svendborg Kommune og er til daglig operations director i Svendborg Wave, der leverer maritime og tekniske tjenester til offshore-industrien. Hun er bosat i Gudme med mand og børn.
Mette Kristensen afløser Lars Erik Hornemann (V), viceborgmester i Svendborg Kommune, som valgte ikke at genopstille på generalforsamlingen efter en længere årrække i bestyrelsen.
”Vi er meget glade for at byde Mette Kristensen velkommen i Balance Danmarks bestyrelse. Mettes erhvervs- og kommunalpolitiske baggrund passer perfekt ift. de indsatsområder, vi arbejder med i Balance Danmark. Så jeg er sikker på, at vi får stor glæde af hendes indsigt på en lange række områder. Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Lars Erik Hornemann for det store arbejde, han har lagt i bestyrelsen. Lars Erik var en af drivkræfterne bag den fusion, vi gennemgik i 2018, og han har lige siden bidraget med en enorm viden og konkrete idéer til Balance Danmarks arbejde for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark,” siger Kim Ruberg, bestyrelsesformand i Balance Danmark.
De resterende bestyrelsesmedlemmer blev alle genvalgt på Balance Danmarks generalforsamling. Dermed består Balance Danmarks bestyrelse nu af:
Kim Ruberg, bestyrelsesformand, adm. direktør i Jøp, Ove & Myrthu A/S.
Jesper Frost Rasmussen (V), næstformand, borgmester i Esbjerg Kommune.
Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune.
Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune.
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune.
Birthe Linddal, sociolog og ph.d.-studerende.
Michael Böss, historiker, forfatter og foredragsholder. Dr.phil.
Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune.
Mette Kristensen, operations director i Svendborg Wave.
Kontakter
Martin Ø. Carstensen
Chef for Politik og Kommunikation
Tlf.: 23 71 00 43
Mail: mac@balance-danmark.dk
Billeder

Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Balance Danmark: Første opgør med massiv uddannelsescentralisering er taget22.3.2022 10:44:09 CET | Pressemeddelelse
Det første opgør med en massiv uddannelsescentralisering er taget, men det er skuffende, at partierne ikke har fastholdt et reduktionskrav på 10 %, lyder det fra Balance Danmark oven på dagens brede politiske uddannelsesaftale.
Balance Danmark: Flere decentrale uddannelser er en investering i hele Danmark15.3.2022 10:35:49 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om flere decentrale uddannelser er gået ind i den afsluttende fase. Balance Danmark opfordrer partierne til at holde fast i målet om at skabe et Uddannelsesdanmark i bedre balance.
Balance Danmark roser regeringens medieudspil3.2.2022 12:17:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringen foreslår i nyt medieudspil at styrke regionale og lokale medier. Udspillet får ros med på vejen fra Balance Danmark.
Fuld kompensation til kommuner, der taber trecifret millionbeløb på ny dækningsafgift20.12.2021 20:08:47 CET | Pressemeddelelse
Alle kommuner, der står til at tabe millioner ved ny dækningsafgift, bliver nu kompenseret fuldt ud, skriver mediet NB Økonomi.
Bombe under den kommunale udligning: Ny dækningsafgift flytter trecifret millionbeløb fra yderkommuner til bykommuner18.12.2021 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny dækningsafgift, som Folketingets partier formentlig vedtager på tirsdag, betyder, at der omfordeles 450 mio. kr. fra yderkommuner til bykommuner, skriver mediet NB Økonomi. Et kæmpe brud med udligningsaftalen fra 2020, siger Kim Ruberg, formand i Balance Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum