Nyt forskningsprojekt skal reducere antallet af svage læsere

”Lærerne har brug for bedre muligheder for at kunne udvikle deres undervisning. Der findes digitale læremidler inden for alle fag. Men det er for sjældent, at læremidlerne giver lærerne adgang til al den relevante information om elevernes faglige udvikling, så de får mulighed for at målrette deres undervisning mod elevernes forskellige behov. Projektet sigter derfor på at udvikle de digitale læremidler, så lærerne i fremtiden kan få bedre viden om elevernes faglige niveau,” siger professor Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet om projektet.

Op mod 15 procent af de ældste elever i skolen har i dag alvorlige læse- og skrivevanskeligheder. Det har givet børnene en væsentlig dårligere skolegang i de fleste fag og betyder, at de ikke kan få lov til at starte på en ungdomsuddannelse.

Et dyk fra 4. klasse

Internationalt taler man om undertiden om ’the fourth grade slump’. Det fænomen at nogle elevers skrive- og læseudvikling tager et alvorligt dyk ved overgangen til mellemtrinnet.

”Vi oplever også i Danmark, at elever godt kan blive gode til at læse op imod 4. klasse, men så er det, at nogle af dem går i stå. En del af forklaringen kan være den læse- og skrivepædagogik, som vi har i indskolingen. Der er historisk blevet fokuseret for meget på korrekthed, specifikt på stavning, og for lidt på læsning og skrivning i al dens kompleksitet. Hvis man fokuserer for meget på korrekthed og afkodning, så får man ikke lært børnene at læse alle de forskellige typer tekster, herunder særligt de faglige tekster, som for alvor kommer i skolen fra 4. klasse”, siger Jeppe Bundsgaard.

Jeppe Bundsgaard forklarer, at elevernes generelle trivsel også bliver påvirket af deres skolefaglige udvikling. Hvis eleverne på grund af et stærkt fokus på korrekthed kun får oplevelser af ting, de ikke kan, så mister de glæden ved at læse og skrive, og udvikler et negativt selvbillede af egne evner og muligheder.

Opdagende skrivning

”Vi ved fra andre undersøgelser, at staveudviklingen ikke følger skriveudviklingen. Elever kan godt blive rigtig gode til at skrive avanceret og henvende sig mere kompetent til en målgruppe, samtidig med at de måske staver dårligt. Men hvis responsen fokuserer på, at de staver ord forkert, så får eleven ikke et fuldt billede af sin faktiske faglige udvikling”, siger Jeppe Bundsgaard.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem forskere fra DPU, DTU og firmaet WriteReader, der har udviklet et computer-baseret skriveværktøj til elever i indskolingen baseret på den pædagogiske tilgang, der kaldes at skrive-sig-til-læsning. Elever begynder helt fra 0.-klasse med at lave bøger, som kan give dem en oplevelse af, hvorfor man skriver, og give dem erfaring med at skrive i flere forskellige genrer. WriteReaders skriveværktøj er i dag tilgængeligt på omkring 75 procent alle skoler i Danmark.

”WriteReader er baseret på opdagende skrivning, hvor eleverne lærer at skrive og læse på samme tid. I starten er det bare nogle bogstaver, som de trykker på tastaturet, og sidenhen begynder de så at få nogle konsonanter, som lyder rigtigt, så kommer der nogle vokaler på osv. Samtidig med at de udvikler deres korrekthed i stavning, så skriver de også en hel masse i forskellige genrer og med stadig mere avancerede sætninger. Den pædagogiske tilgang giver mulighed for at få meget dybere forståelser af, hvad det vil sige at udvikle sig som skriver – og dermed som læser,” siger Jeppe Bundsgaard.

En algoritme om elevprogression

Når elevernes daglige og meningsfulde skriveaktiviteter er i elektronisk form som i WriteReader, så genererer det imidlertid også data, der kan give et mere nuanceret billede af, hvordan eleverne udvikler deres læse- og skriftsprog. Det, som forskerne fra DPU bidrager med, er at analysere, hvordan elevsproget kan beskrives og udvikler sig ortografisk, syntaktisk, semantisk og på tekstniveau.

”Forskerne ved DTU udvikler på den baggrund en maskinlæringsalgoritme, der bygger på de faktorer og den progression, som vi har identificeret med de kvalitative analyser. Den kan så indarbejdes i WriteReader og andre digitale læremidler og appliceres på fremtidige elevers tekster, og resultaterne kan så formidles tilbage til læreren,” siger Jeppe Bundsgaard og fortsætter:

”Hun kan på den baggrund bedre tilrettelægge sin undervisning i kraft af, at hun får et mere dækkende billede af, hvad hendes forskellige elever kæmper med, og hvor de ligger fagligt - og dermed hvilke typer opgaver de bør få for at udvikle sig.”

Dysleksi skal identificeres tidligere

Jeppe Bundsgaard peger på, at det er et problem i dag, at elever med dysleksi opdages for sent. Et specifikt succeskriterie for projektet er således, at man i fremtiden kan identificere de elever tidligere, så de kan få et bedre skoleforløb.

”Skriftsproglig udvikling er ret afgørende for at kunne klare sig i samfundet i øvrigt. Vi skal derfor blive i stand til at identificere elever, som har problemer, tidligere end man ellers har kunnet. Og så kan vi forhåbentlig få lærerne til at blive opmærksomme på en bredere vifte af ting, som skal udvikles, hvis man skal blive en god skriftsproglig aktør”, siger Jeppe Bundsgaard, som afslutter:

”Vi har et problem, når der er så relativt mange elever, der går i stå efter 4 klasse, og som begynder at få et dårligt skoleforløb. Derfor må vi se på, hvordan vi kan udvikle indskolingen, så eleverne trives bedre og lærer mere, og så de ikke kun fokuserer på det, de ikke er så gode til. Det er dybest set det, som er tanken med det her forskningsprojekt.”

Om projektet

Teaching platform for developing and automatically tracking early stage literacy skills (ATEL) er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DPU, Aarhus Universitet og WriteReader.

Projektet er støttet af Innovationsfonden og løber frem til 2022.