Nyt forskningsprojekt skal bidrage til at mindske antallet af arbejdsulykker blandt migranter i dansk landbrug
8.10.2021 11:18:51 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse

Hvordan kan vi mindske antallet af arbejdsulykker blandt migranter i dansk landbrug? Det skal et nyt antropologisk forskningsprojekt blandt andet forsøge at finde svar på. Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden med 2. 5 mio. kr. Projektet hedder ”Migranters sikkerhedsudfordringer i landbruget - antropologisk forskning i sikkerhedspraksis."
Bag forskningsprojektet står Moesgårds Antropologiske Analyseenhed, MANTRA, der i samarbejde med SEGES skal skabe ny viden om sikkerhedspraksis og risikohåndtering i dansk landbrug til gavn for nationale og internationale medarbejdere, ledere og eksterne aktører i dansk landbrug. SEGES er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre, som har en stor kontaktflade med danske landmænd. SEGES bidrager bl.a. til dataindsamlingen og analysen.
Baggrunden for projektet er, ifølge projektleder ved MANTRA Johanne Korsdal, at danske landbrug er blevet internationaliseret. Medarbejdere fra hele verden udgør således ca. 35% af arbejdsstyrken. Dansk og international forskning viser imidlertid, at både ledere og migranter i landbruget oplever samarbejdsudfordringer, som kan påvirke arbejdsmiljøet og sikkerheden. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø estimerer, ifølge hende, en underregistrering af anmeldelsespligtige ulykker i landbruget på op til 85%.
”Fremtidig forebyggelse af ulykker i landbruget kræver derfor et styrket samarbejde om sikkerheden. I MANTRA på Aarhus Universitet ser Adrienne Mannov og jeg derfor også frem til at samarbejde med bl.a. Astrid Stampe Lovelady fra SEGES om at undersøge såvel ejerlandmænds, som danske og internationale arbejderes sikkerhedspraksis på danske landbrug,” fortæller Johanne Korsdal Sørensen, der er ansvarlig for MANTRA og projektleder på samarbejdsprojektet.
Fakta
MANTRA er en universitetsbaseret analyseenhed forankret på Aarhus Universitet, der samarbejder med private og offentlige organisationer. Eksempelvis i relation til udviklingsprojekter af enhver art. MANTRA leverer skræddersyede antropologiske analyser af den problemstilling, du ønsker at blive klogere på. I MANTRA har vi altid har blik for mulige forsknings- eller uddannelsesperspektiver projektsamarbejder. Vi inddrager forskere og studerende i vores opgaveløsning i det omfang, det er muligt.
Læs mere om MANTRA her
SEGES er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre. Fra de store landbrugsfaglige emner inden for planter, miljø, naturpleje, dyrehold og økologi til økonomi, skat, jura, it, arkitektur, regnskab, HR og undervisning. Det sker i tæt samarbejde med universiteter, ministerier, virksomheder og interesseorganisationer i både ind- og udland. SEGES er en del af Landbrug & Fødevarer.
Læs mere om SEGES
Kontakter
Johanne Korsdal Sørensen,
Ph.d. i sociologi og antropologi
Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi
Mail: jks@cas.au.dk
Mobil: +45 2130 1787
Astrid Stampe Lovelady
SEGES
Arbejdsmiljø
Mail: assl@seges.dk
Mobil: +45 2464 4736
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Flere og flere skolebørn er dødtrætte12.8.2026 10:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Trætte skolebørn er et stigende problem over hele verden. Det går ud over deres læring. Ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet viser, hvor meget læring der går tabt, fordi eleverne møder søvnige i skole.
Aarhus-forskere bag ny podcast op til Tour de France2.7.2026 08:24:54 CEST | Pressemeddelelse
Op til verdens største cykelløb, Tour de France, lancerer forskere fra Afdeling for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet en ny podcast, der bruger cykelsporten som indgang til de store spørgsmål om mennesket.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 13:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 10:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance12.6.2026 08:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med Maria Rentetzi fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



