TDC Group

Nyt digitalt kørekort skal styrke elevernes digitale dannelse

Del

Digitalt samvær fylder enormt meget i skoleelevers hverdag, hvor de sociale medier altid er lige ved hånden. Samtaler, diskussioner og jokes fra klasseværelset fortsætter efter skoletid på Facebook, Snapchat og Instagram. Eleverne er derfor hele tiden i kontakt og følger med i hinandens liv - men når kommunikationen går skævt online, mærkes det også offline.

Det bekræftes af en undersøgelse foretaget af Epinion for Danske Skoleelever og TDC Group. Undersøgelsen viser, at 30 pct. af landets ældste skoleelever jævnligt oplever, at der foregår mobning på de sociale medier - og at 47 pct. oplever, at digitale konflikter påvirker fællesskabet i klassen negativt. I samme undersøgelse efterlyser 80 pct. af eleverne undervisning om god tone på nettet.

Det er baggrunden for, at TDC Group og Danske Skoleelever præsenterer et nyt digitalt kørekort og undervisningsmateriale tirsdag den 6. marts 2018 på Danmarks Læringsfestival i Bella Center, hvor tusindvis af professionelle fra undervisningsverdenen er samlet til konference, hvor årets tema er Dannelse i en digital verden .

"Som Danmarks største leverandør af digitale forbindelser er vi optaget af, at teknologien også bliver brugt på en positiv måde. Desværre har vi kunnet konstatere, at digital mobning fylder alt for meget blandt børn og unge. Derfor er vi gået sammen med Danske Skoleelever om WiFive, og nu er vi klar med første version af undervisningsmaterialet, som vi stiller til fri afbenyttelse, så det kan komme så mange som muligt til gavn," forklarer Jens Aaløse, der er koncerndirektør i TDC Group.

Eleverne på banen
I projektet er der er lagt vægt på, at eleverne selv skal være med til at udpege løsningerne på de digitale problemstillinger, de står over for. Derfor er undervisningsmaterialet og det digitale kørekort udviklet med udgangspunkt i samarbejdet med 10 flagskibsklasser fra hele landet. Samtidig lægger materialet op til refleksion hos eleverne og kræver, at de selv byder ind med overvejelser og metoder til bedre digital trivsel.

"Det er os elever, der står over for udfordringerne - derfor er det også os, der ved, hvordan det føles, og hvad der virker, hvis vi skal løse problemerne. I læringsforløbet med WiFive er det derfor eleverne, der i alle øvelser selv skal være med til at give input og komme med bud på hvordan man skaber bedre digital trivsel," forklarer formanden for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen.

God tone og teknologiforståelse går hånd i hånd
Materialet fra WiFive er målrettet elever på 4. til 6. klassetrin og består af i alt fire moduler, der omhandler henholdsvis den gode tone, teknologiforståelse, den gode stil og sikkerhed online. Dermed handler materialet både om det gode digitale fællesskab, men også om hvordan teknologien virker, og hvordan man kan sikre sig selv online, så eleverne får en bred indføring til den digitale dannelse og opnår indblik i hvordan de forskellige temaer spiller sammen. Undervisningsmaterialet stilles gratis til rådighed for alle lærere og skoleklasser i Danmark via wifive.dk .

Digitalt kørekort skal sætte overvejelser i gang
Med det digitale kørekort fra WiFive har eleverne mulighed for at afprøve deres færdigheder inden for de fire temaer, hvor de skal tage stilling til en række virkelighedsnære situationer. Hvert tema bliver indledt af en kort video, som sætter rammen, men også fungerer som lærings- og refleksionsvideo. Generelt skal kørekortet skabe refleksion og overvejelse, snarere end at fokusere på rigtig og forkert. Det skyldes, at de digitale problematikker i høj grad beror på etiske overvejelser og betydningen af den konkrete kontekst, hvorfor et egentligt facit ikke altid findes.

Fakta om WiFive
Projektet WiFive - det gode digitale fællesskab er et samarbejde mellem Danske Skoleelever og TDC Group, der løber frem til udgangen af 2019 og har som målsætning, at mindst 30.000 elever skal gennemføre et læringsforløb og dermed opnå et digitalt kørekort. Indholdet af det digitale kørekort er udviklet i samarbejde med 10 flagskibsklasser fra hele Danmark, som er projektets medskabende deltagere og ambassadører for den digitale dannelse. Projektet er målrettet skolernes mellemtrin, dvs. 4.-6. klasse. Man kan læse mere om projektet, finde materialer og følge udviklingen på wifive.dk .

For yderligere information kontakt TDC Group på tlf. 70 20 35 10 eller Danske Skoleelever på tlf. 28 58 28 15.

Nøgleord

Billeder

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NET bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.  

TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G. 

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Relatel.  

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

Nye bestyrelser udpeget for TDC NET og Nuuday som led i endelig opsplitning af TDC Group8.12.2021 09:04:19 CET | Pressemeddelelse

På en ekstraordinær generalforsamling afholdt i dag er de to fremtidige bestyrelser for TDC NET og Nuuday blevet godkendt. Det sker som led i den afsluttende fase i opsplitningen af TDC Group. Ejerne benyttede lejligheden til at takke Michael Parton for hans indsats som bestyrelsesformand for TDC A/S, og takkede også medarbejderne, ledelsen og bestyrelsen for deres betydelige bidrag siden opkøbet i 2018 med at separere de to selskaber og virkeliggøre visionen om fremtidens digitale Danmark. Ved udnævnelsen af de to nye bestyrelser har fokus været at skabe en stærk sammensætning af kompetencer og erfaring, der kan sætte den fremtidige retning for TDC NET og Nuuday som operationelt selvstændige, markedsledende selskaber indenfor hvert sit felt. De nye bestyrelser indtræder pr. dags dato, hvor koncernledelsen i TDC Group samtidig fratræder. Henrik Clausen fortsætter som bestyrelsesformand for TDC NET, mens Michael Parton bliver bestyrelsesformand for Nuuday. Henrik Clausen, formand for be

TDC Group leverer endnu et stabilt kvartal og gør klar til den endelige separation5.11.2021 09:01:01 CET | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i tredje kvartal den positive udvikling fra de seneste kvartaler med en stabilisering af den kommercielle og finansielle udvikling, hvilket resulterede i et driftsresultat (EBITDA) på 1.658 mio. kr. svarende til en stigning på 0,9% i forhold til samme kvartal sidste år, og en stabil udvikling for årets første ni måneder sammenholdt med samme periode sidste år. De tidligere udmeldte forventninger til helåret fastholdes, og dermed er fundamentet fortsat stabilt for den endelige opsplitning af koncernen i to operationelt selvstændige selskaber fra den 1. januar 2022. TDC Groups omsætning blev i tredje kvartal på 4.004 mio. kr. svarende til en stigning på 0,3% i forhold til tredje kvartal sidste år. Bruttoresultatet blev i tredje kvartal på 2.778 mio. kr., hvilket er 2,9% lavere end samme periode sidste år men en fortsat betydelig forbedring i forhold til starten af året som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og bredbånd. Udviklingen er fo

TDC Group fortsætter den stabile udvikling fra tidligere kvartaler13.8.2021 09:01:09 CEST | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i andet kvartal stabiliseringen af den kommercielle og finansielle udvikling på tværs af koncernen med et driftsresultat (EBITDA) på 1.622 mio. kr. svarende til en stigning på 0,8% i forhold til samme kvartal sidste år. TDC Group fastholder de tidligere udmeldte forventninger til helåret om et driftsresultat (EBITDA) lidt lavere eller på niveau med 2020. Omsætningen blev i andet kvartal på 3.965 mio. kr. svarende til en stigning på 1,3% i forhold til samme periode sidste år. Stigningen er drevet af mobil-telefoni samt salg af mobiltelefoner, som kun har begrænset effekt på bundlinjen. Bruttoresultatet blev i andet kvartal på 2.787 mio. kr., hvilket er 1,6% lavere end samme periode sidste år, men en betydelig forbedring fra -6,1% i første kvartal 2021 som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og TV. Udviklingen er fortsat drevet af et fald i efterspørgslen på traditionelle produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og nogle typer tv-pakke

Jon James udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday15.6.2021 08:01:42 CEST | Pressemeddelelse

Jon James er udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday fra 15. juni 2021. Han efterfølger Michael Moyell Juul, der har været administrerende direktør for Nuuday siden november 2019. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester, og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC har for nylig indledt den sidste fase af separationen. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, hvor Nuuday vil være et selvstændigt selskab. Jon James har mere end 20 års erfaring fra telco- og mediebranchen og er tidligere Executive Vice President og administrerende direktør for Tele2 Holland, og COO hos den svenske kabeloperatør Com Hem, hvor han førte virksomheden gennem en vellykket transformation. Før han kom til Com Hem, arbejdede Jon James for britiske Virgin Media, hvor han ledede virksomhedens bredbånds- og tv-forretning. ”Jeg ser meget frem til at blive en del af

TDC A/S afslutter opsplitningen af TDC Group per 1. januar 202210.6.2021 08:01:03 CEST | Pressemeddelelse

I juni 2019 opsplittede TDC A/S (TDC) sine forretninger ud i to juridisk og operationelt individuelle datterselskaber, TDC NET A/S (TDC NET) og Nuuday A/S (Nuuday), med det formål at etablere to markedsledende virksomheder inden for deres individuelle sektorer. TDC NET er Danmarks største mobilnetværks- og bredbåndsudbyder med fokus på at opbygge Danmarks fremtidige digitale infrastruktur. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC indleder nu den afsluttende fase af separationsprocessen, der skal etablere TDC NET og Nuuday, som operationelt selvstændige selskaber. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, på hvilket tidspunkt medarbejdere i de fælles koncernfunktioner i TDC Group vil være overflyttet til enten TDC NET eller Nuuday, og den fremtidige sammensætning af TDC NET og Nuuday’s bestyrelser vil vær

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye