Nyt byggeri styrker Steno Diabetes Center Sjælland og lægeuddannelsen
1.12.2020 06:02:05 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har netop godkendt opførelsen af en ny forskningsenhed under Steno Diabetes Center Sjælland og flere lokaler til de lægestuderende på kandidatuddannelsen i medicin på Sjællands Universitetshospital i Køge.
- Vi skal forske i diabetes og følgesygdomme til glæde for patienterne, og så håber vi, at fremtidens forskere kan findes blandt de studerende på vores lægeuddannelse. Det giver en god kobling mellem forskning, uddannelse og patientbehandling, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Ansøgningerne til det nye Region Sjælland-spor på lægeuddannelsen i samarbejde med Københavns Universitet er så mange, at Region Sjælland nu gør klar til en mulig fordobling af antallet af studerende – og det kræver mere plads.
- Lægeuddannelsen er en succes og en vigtig indsats for at sikre fremtidens lægedækning i Region Sjælland. Derfor ønsker vi, at endnu flere fremover vil kunne læse medicin i vores region. Nu styrker vi både faciliteterne til en mulig udvidelse af uddannelsen og regionens forskning på én gang, siger Heino Knudsen.
Region Sjælland finansierer de fysiske rammer for uddannelsen af op til 300 lægestuderende, mens forskningsenheden finansieres af Novo Nordisk Fonden. Pengene fra fonden er en del af de 835,4 millioner kroner, som Novo Nordisk Fonden gav i 2018 til at styrke regionens diabetesindsats over en 10 årig periode.
Løft for hele regionen
Den kommende forskningsenhed på Sjællands Universitetshospital i Køge vil sammen med resten af Steno Diabetes Center Sjælland, der er på alle regionens sygehuse, give et løft til regionens cirka 45.000 personer med diabetes med en øget fokuseret forskningsindsats og et bedre og bredere behandlingstilbud.
- Det nye byggeri placeres i forlængelse af den allerede opførte vidensbygning på Sjællands Universitetshospital. Det giver en optimal sammenhæng med de øvrige uddannelses- og forskningsaktiviteter, som sammen med behandlingen af patienterne udgør fundamentet i universitetshospitalet, siger Helle Gaub, projektdirektør for byggeriet.
Den kommende bygning bygges i fem plan med fælles indgang. Steno Diabetes Center placeres i de to nederste etager, mens lægeuddannelsen vil være på de tre øverste etager.
Fakta
- Samlet opføres der cirka 4.500 kvadratmeter brutto fordelt på fem etager
- Endelig kontrakt forventes indgået juni 2021
Nøgleord
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand, 51 14 54 96
Helle Gaub, projektdirektør for byggeriet, 24 96 97 34
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
Nye arrangementer og online talks om psykisk lidelse, psykiatri og recovery18.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvad kan have betydning i processen med at få det bedre? Hvor kan man få viden, støtte og hjælp? Den slags spørgsmål tages op til efterårets PsykInfo-arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage.
Et moderne sørgebind: Nyt symbol skal hjælpe sorgramte17.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital vil med et nyt symbol gøre det lettere for mennesker i sorg at blive mødt med hensyn, forståelse og omsorg i hverdagen.
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
