Nyt boligområde skal binde Østerbro sammen
19.12.2022 09:40:54 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

De store, grå industribygninger på DLG-grunden i den sydlige del af Østerbro i Nykøbing Falster har i mange år ligget øde hen. Men inden længe begynder udviklingen af et helt nyt boligområde på grunden med både private- og almennyttige lejeboliger.
Området er i den gældende kommuneplan udpeget til byudvikling, og i oktober vedtog Teknik, Klima og Miljøudvalget en ny lokalplan for området, så der kan bygges boliger. På torsdagens byrådsmøde traf politikerne så den sidste beslutning, der manglede, for at området nu kan forvandles til et rekreativt og grønt boligområde.
”Det er en af Østerbros bedst beliggende grunde helt ned til vandet, og når den nu forvandles til et åbent og grønt boligområde med store fællesarealer, skaber vi sammenhæng mellem Lindholmområdet, skoven og Guldborgsund. Visionen er at gøre Østerbro mere sammenhængende og at gøre området til et aktiv for hele bydelen,” siger borgmester Simon Hansen.
Helt konkret besluttede byrådet på sit møde torsdag at give tilladelse til opførelsen af 64 almennyttige boliger i fire såkaldte punkthuse. Derudover er det planen, at der skal opføres 64 private lejeboliger i fire andre punkthuse. I alt 128 familievenlige boliger med åbne og grønne fællesarealer. Desuden skal der skal etableres en offentlig hovedsti fra Lindholmkvarteret og helt ned til Guldborgsund kaldet ”Det vilde strøg”.
Ideen om at byudvikle den del af Østerbro har været på tegnebrættet længe, og borgmester Simon Hansen glæder sig over, at det nu bliver til virkelighed.
”Der er stor efterspørgsel på almennyttige boliger i Nykøbing, og der er også bud efter gode ejerlejligheder. Jeg er helt sikker på, at vi får skabt et fantastisk kvarter, som vil være attraktivt for mange på tværs af alle aldersgrupper,” siger Simon Hansen.
Det er Dansk Arealudvikling, der har set potentialet i grunden og som skal stå for udviklingen af både ejerboligerne og de almennyttige boliger. Dansk Arealudvikling beskæftiger sig med projektudvikling af arealer og ejendomme, samt salg af bolig, erhvervs- og detailbyggeri.
”Vi har i forvejen et godt kendskab til Lolland-Falster og Nykøbing, og set med vores øjne og erfaring kan dette område udvikles til et både flot og interessant boligområde. Med en beliggenhed så tæt på vandet og i forlængelse af byen og nær Hasselø er vi utrolig glade for, at vi kan være med til at sætte gang i byudviklingen af et område, hvor næsten alle lejligheder området får en god udsigt til enten vand eller by, siger Allan Munk, Dansk Arealudvikling.
Når plangrundlaget er endeligt på plads, er Dansk Arealudvikling klar til at sætte gang i byggeriet.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Allan MunkDansk Arealudvikling
Tlf:20251907Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
