Nyt bestyrelsesmedlem til Middelfart Sparekasse
22.8.2019 14:00:00 CEST | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

Efter flere års solid, organisk vækst har Middelfart Sparekasse nu nået en størrelse, der placerer sparekassen i gruppen af landets næststørste pengeinstitutter, Gruppe 2-pengeinstitutter. Med ”oprykningen” følger nye krav, herunder at bestyrelsen skal have en repræsentant med ledelseserfaring fra finanssektoren.
For at leve op til det krav, valgte Middelfart Sparekasses repræsentantskab onsdag den 21. august Flemming B. Nielsen til bestyrelsen. Han har en fortid som bl.a. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn. Han arbejder i dag som forretningschef i datacentralen BEC, ligesom han er formand for bestyrelsen i færøske Betri Bank. Nu ser Flemming B. Nielsen frem til også at bidrage til Middelfart Sparekasses fortsatte udvikling.
- Middelfart Sparekasse er pengeinstitut, der er solidt forankret i lokalsamfundet og ikke skal tjene andre end det omkringliggende samfund. Sparekassen har i snart tre årtier været drevet ud fra stærke værdier og med et stort og vedholdende fokus på både kunde- og medarbejdertilfredshed. Jeg er både stolt over og glad for at få mulighed for at give mit bidrag til sparekassens fortsatte udvikling, og at sparekassen har sin plads i markedet – også på den lange bane, siger Flemming B. Nielsen.
Nærhed er en styrke
Arbejdsmæssigt har han siden 1990 fulgt udviklingen i de mindre pengeinstitutter fra nærmeste hold. Han ser også en god fremtid for dem.
- Der er en nærhed til både medarbejdere og kunder. Og så er organisationen ikke større, end at alle brikker er vigtige. Man er nødt til at sikre, at kæden er stærk, siger Flemming B. Nielsen, som mener, at Middelfart Sparekasse netop her har et forspring.
- Middelfart Sparekasse har arbejdet vedholdende over mange år med at skabe en stærk kultur både på indersiden og ydersiden. Gennem alle modebølger har man holdt fast i at ville arbejde med kulturen som fundamentet for forretningen, siger Flemming B. Nielsen.
Et stærkt kort
Middelfart Sparekasses bestyrelsesformand, Allan Buch, ser frem til at have Flemming B. Nielsen med omkring bordet i bestyrelseslokalet.
- Han har en meget stor faglig viden, og den indsigt vil komme sparekassen til gode. Samtidig køber Flemming ind på de værdier, vi driver sparekassen efter, og det er mindst lige så vigtigt, siger Allan Buch.
Arbejdet med at finde den rette person til bestyrelsen har stået på i nogen tid.
- De kvalificerede kandidater hænger ikke på træerne, og dem der er derude, er meget efterspurgte. Derfor er vi meget glade for, at vi har kunnet få Flemming B. Nielsen med på bestyrelsesholdet i Middelfart Sparekasse, siger formanden.
|
Flemming B. Nielsen
|
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesformand Allan Buch, 20461601
Bestyrelsesmedlem Flemming B. Nielsen, 61628711
Kommunikationschef Bjarne Jacobsen, 27900664
Billeder
Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
Rønde Sparekasse og Middelfart Sparekasse indgår sammenlægningsaftale12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to sparekassers bestyrelser er enige om vilkårene for en sammenlægning. Der sigtes mod en endelig godkendelse primo april.
Flere rådgivere samles i tidligere hovedsæde11.3.2026 08:18:27 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses privatafdeling på Skibhusvej i Odense flytter i løbet af foråret til Dannebrogsgade – til Nordfyns Banks tidligere hovedsæde. Samtidig lukker to mødeafdelinger.
Stor fremgang for sparekasse i imagemåling29.1.2026 09:30:44 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har prøvet det flere gange, og nu er finansvirksomheden tilbage på toppen i den undersøgelse om medarbejderimage, som FinansWatch og Wilke netop har udgivet for 2025.
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


