Nyt album præsenterer Else Marie Pade som orkesterkomponist for første gang
1.11.2022 09:00:00 CET | Dacapo Records | Pressemeddelelse

Udgivelsen af de fire orkesterværker på dette nye album er intet mindre end en lille sensation: De viser Else Marie Pade (1924-2016) i en hidtil ukendt rolle som skaber af orkesterværker, og det med en kunstnerisk tyngde der giver rigelig anledning til at udfordre det etablerede billede af hende.
Med lanceringen af disse værker bliver det nu muligt at præsentere hendes musik i koncertsale side om side med anden partiturmusik og samtidig præsenterer det nye album noget så sjældent, som værker fra 1950’erne og 1960’erne skrevet af en dansk kvinde.
En komponist genopdages for anden gang
Else Marie Pade er primært kendt som den danske elektroniske pionér, som blev genopdaget i 2001 og bredt anerkendt i både Danmark og udlandet. Hvad få vidste er, at Pade også komponerede akustisk orkestermusik. Hun omtalte aldrig orkesterværkerne på eget initiativ, men accepterede tilsyneladende stiltiende, at det var de elektroniske værker, alle ville høre om.
Indtil for nyligt eksisterede værkerne kun i værkfortegnelser og i form af Else Marie Pades originalpartiturer. Men efter Pades død er alle hendes bånd, partiturer og noter blevet overleveret til forlaget Edition·S, som har gennemgået, restaureret og digitaliseret materialet.
50 år forud for sin tid
De fire orkesterværker på det nye album er komponeret mellem 1953 og 1965, en periode hvor Else Marie Pade også komponerede elektronisk musik. Generelt er der en kontinuitet snarere end et brud mellem den akustiske’ og den ‘elektroniske’ Else Marie Pade – hendes elektroniske og akustiske værker er beslægtet musik, blot med ganske forskellige midler.
Det nye album er indspillet af Malmö Operaorkester og dirigent Joachim Gustafsson og indeholder fire orkesterværker: En trompetkoncert fra 1954 (indspillet med Michael Frank Møller som trompetsolist), Parametre for strygeorkester, Sept Pièces en couleurs og violinkoncerten Étude med solist Christina Åstrand.
Partituret til Étude foreskriver en opstilling af musikere, hvor dirigent og solist befinder sig i midten, omgivet af orkestret siddende i et system af cirkler. Producer Daniel Davidsen fortæller: "Det er en overraskende ide, som straks kunne rentegnes til en opstillingsplan baseret på surround-optagelsesteknologi. Komponisten har med andre ord været mere end 50 år forud for sin tid."
The EMP Series
Fredag d. 18. november lanceres også Dacapo Records' nye EMP-serie, en serie af digitale EP'er som præsenterer nyfundet og restaureret elektronisk lydmateriale af Else Marie Pade. Den første EP i serien, EMP 1, præsenterer fire digte sat til musik til programserien En digter og en komponist (1970), fra Else Marie Pades tid på Danmarks Radio.
Else Marie Pade: The Orchestral Album
Udkommer den 18. november 2022
Christina Åstrand, violin
Michael Frank Møller, trompet
Malmö Operaorkester
Joachim Gustafsson, dirigent
78 minutter
CD: 8.226719
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Ensomme stemmer finder fællesskab i månelyset23.3.2026 14:14:01 CET | Pressemeddelelse
I Adrianna Kubica-Cypeks værk Månen synger det unge kunstnerkollektiv og vokalensemble ÆTLA om at yde omsorg for hinanden i en verden ramt af ensomhedskrise. Udkommer 10. april.
Musikkens skjulte motor9.3.2026 10:46:56 CET | Pressemeddelelse
Komponisten Jens Peter Møllers Compilation drives frem af en stærk rytmisk understrøm, inspireret af både klassisk vestlig og vestafrikansk musik. Udkommer på Dacapo Records 20. marts.
Genopdagelse af en glemt stemme: Tekla Griebel Wandalls sange16.2.2026 13:18:07 CET | Pressemeddelelse
Et hold af fremragende unge sangere fortolker Tekla Griebel Wandalls ukendte sange på nyt album og afslører en komponist med en særlig sans for lyrik og drama.
Genopdagelse af en glemt stemme: Tekla Griebel Wandalls sange16.2.2026 13:10:45 CET | Pressemeddelelse
Et hold af fremragende unge sangere fortolker Tekla Griebel Wandalls ukendte sange på nyt album og afslører en komponist med en særlig sans for lyrik og drama.
Alexandra Hallén presser celloen til det yderste3.2.2026 15:39:08 CET | Pressemeddelelse
På soloalbummet Jounce udfordrer Alexandra Hallén celloens grænser og sig selv som performer, i værker præget af erindring, kropslighed og feberhallucinationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




