Dacapo Records

Nyt album: Damkapellet arbejder for diversitet og repræsentation i dansk, klassisk musik

Del
Damkapellet er et musikkollektiv, som arbejder for at tilføre musiklivet diversitet og udfordre den klassiske musiks traditioner. Den 10. februar udkommer Damkapellets debutalbum hos Dacapo Records.
Foto: Hipermania
Foto: Hipermania

Damkapellet er et musikkollektiv med 15 medlemmer, som blev dannet i 2016 for at tilføre dansk musik diversitet ved at fokusere på og opføre musik af kunstnere, der definerer sig som kvinder, nonbinære eller transkønnede. 

Demiurge er kollektivets debutalbum og præsenterer Damkapellets unikke, kollektive tilgang til musikskabelsen, til genrer og arbejdsformer inden for den klassiske musik.

Det nye album udkommer den 10. februar. Allerede den 3. februar udkommer en single fra albummet, nemlig titelværket Demiurge i et radio edit.

Udfordring af strukturer og traditioner

Damkapellets medlemmer har hovedsageligt baggrund i den klassiske musikverden og dens uddannelsesinstitutioner. Her blev musikerne opmærksom på den skæve kønsbalance i det klassiske repertoire, og dette vækkede en nysgerrighed efter at udforske de komponister, som ikke var repræsenteret i standardrepertoiret, men også efter at kaste et kritisk blik på den klassiske musikverdens strukturer.

En del af kollektivets dogmer lyder derfor: "Damkapellet står i opposition til den klassiske musiks traditionelt patriarkalske og hierarkiske strukturer og arbejdsformer."

For Damkapellet er musik ikke individuel, men en kollektiv proces. Sammen udforsker de nyt territorium, uden at lade sig begrænse af genrer, og inddrager ofter improvisation som en del af processen, både når de opfører værker af andre, arbejder sammen med komponister eller selv skaber originale værker.

I videoen her kan du høre medlemmerne af Damkapellet fortælle mere om kollektivet, værkerne og hvad fællesskabet betyder for de enkelte musikere.

Mellem improvisation og notation

Værkerne på det nye album er skrevet af fire komponister, hvoraf to er medlemmer af Damkapellet: Randi Pontoppidans Demiurge indeholder både orkestrerede og improvisatoriske elementer centreret omkring sangeren, og Kirstine Lindemanns Further & Back er et grafisk noteret værk uden fast instrumentation, i en version udviklet i tæt samarbejde med Damkapellet.

Gestalt Minimal III er skrevet af Greta Eacott, en britisk/svensk komponist med base i Danmark, som er kendt for sine grænsesøgende værker og en både legende og forfinet samt sanselig og syntetisk musikæstetik.

Den svenske komponist Lo Kristenson er repræsenteret med det næsten meditative værk PULS, som demonstrerer hendes udtryk hvori det hårde og kantede eksisterer side om side med skrøbelig sarthed og sårbarhed.

Releasekoncert

Lørdag den 25. februar inviterer Damkapellet til releasekoncert for Demiurge, som en del af festivalen Vinterjazz 2023. Koncerten finder sted i KoncertKirken i København, på Blågårds Plads 6A, kl. 19. Læs mere her.

Udkommer den 10. februar 2023

63 minutter
CD: 8.224741

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.AlbumtrailerVideokanal

Kontakter

Billeder

Foto: Hipermania
Foto: Hipermania
Download
Album cover
Album cover
Download
Single cover
Single cover
Download
KLANG festival 2022
KLANG festival 2022
Download
KLANG festival 2022
KLANG festival 2022
Download
KLANG festival 2022 (Mika Persdotter)
KLANG festival 2022 (Mika Persdotter)
Download
KLANG festival 2022 (Randi Pontoppidan)
KLANG festival 2022 (Randi Pontoppidan)
Download

Links

Information om Dacapo Records

Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

https://dacapo-records.dk/da

Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.

Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.

Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.

Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.

Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye