Nyslået professor vil skabe batteriløse implantater, der taler hjernens sprog
10.6.2022 20:52:45 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Menneskets hjerne er et ekstremt stærkt og komplekst computersystem, der gør det muligt for os simultant at sanse, se mønstre og bearbejde data. Netop hjernen og dens måde at arbejde og databearbejde på er en af de ting, der inspirerer Farshad Moradi, nyudnævnt professor på afdelingen for Elektronik og fotonik på Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet.
”Min store passion er at gøre elektroniske systemer mindre og klogere. Et spor i mit arbejde handler om at udvikle et hjerneinspireret computersystem, der efterligner hjernes måde at behandle data på, mens et andet spor handler om at udvikle enheder, der har et ekstremt lavt strømforbrug eller i sidste ende er batteriløse,” siger Farshad Moradi og fortsætter:
”De batteriløse enheder eller enheder med ekstremt lavt strømforbrug gør det muligt at implantere enhederne på steder, hvor det er vanskeligt at skulle skifte batteri, som f.eks. i hjernen. Samtidig vil et computersystem, der fungerer på samme måde som hjernen, sandsynligvis være bedre til at kommunikere med hjernen og til at skabe mening ud fra den data, vi får fra hjernen.
Et godt eksempel på, hvor de to spor kombineres, er det EU-finansierede STARDUST-projekt, som Farshad Moradi koordinerer på vegne af Aarhus Universitet. Her er formålet at realisere en trådløs og implanterbar enhed i mikroskala (0,2 x 0,2 x 0,2 mm3), der kan bruges i behandlingen af f.eks. Parkinsons.
”Ved hjælp af bl.a. optogenetik (biologisk teknik til at kontrollere aktiviteten af neuroner eller andre celletyper med lys) kan enheden overvåge hjernen, indsamle data og transmittere den trådløst, ligesom enheden f.eks. kan levere og frigive medicin i et meget specifikt område af hjernen. Samtidig har enheden intet batteri, men drives ved hjælp af ultralydsbølger,” siger Farshad Moradi.
De første implantater udviklet under STARDUST-projektet er klar og er lige nu ved at blive testet på mus med Parkinsons.
Farshad Moradi har været tilknyttet Aarhus Universitet siden 2011. Han tog sin kandidat i Electrical Engineering på Ferdowsi University of Mashhad i Iran, derefter fortsatte han med sin ph.d. på Oslo Universitet. Derudover har han bl.a. forsket på Purdue University i USA.
Udover STARDUST-projektet står Farshad Moradi bl.a. for at koordinere EU-projektet SPINAGE og projektet PIPESENSE, der er støttet af Innovationsfonden. Derudover står han blandt andet bag ibrAIn, der er et center under Institut for Elektro- og Computerteknologi, som har til formål at udforske udviklingen af intelligente hjerneimplantater i mikroskala, der kan interagere med hjernen og muliggør overvågning og behandling af hjernesygdomme.
Privat er han gift og har en datter på 5 år.
Nøgleord
Kontakter
Professor Farshad Moradi
Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet
Mail: moradi@ece.au.dk
Tel.: +4541893344
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Reb fra fiskeri forurener havmiljøet med plast og mikroplast27.1.2026 10:23:59 CET | Pressemeddelelse
Langs den jyske vestkyst dukker de op som orange, blå og sorte tråde i tangen og sandet. Plasttråde fra bundtrawl – såkaldt dolly rope - er en af de vigtigste kilder til fiskerirelateret plastaffald i Nordsøen.
Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel20.1.2026 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
Europa går mod systembaseret kemisk risikovurdering5.1.2026 10:13:38 CET | Pressemeddelelse
Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


