Nye testcentre åbner i Kokkedal, Humlebæk, Fredensborg og Nivå
22.2.2021 16:36:45 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Hvert af kommunens fire bysamfund får i denne uge sit eget testcenter. Det første åbner tirsdag i Egedalshallen i Kokkedal, mens de øvrige følger efter hurtigst muligt. Alle centrene drives af Copenhagen Medical.
”Det er en super god løsning, hvor alle vores borgere allerede i denne uge får nem og hurtig adgang til en test tæt på deres bopæl. Samtidig er det er en langt mere effektiv måde at teste mange af vores medarbejdere på. Så det er med andre ord en god nyhed for alle i Fredensborg Kommune”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Testen er en kviktest som udføres i næsen. Som noget nyt kan man forlade centeret to minutter efter testen og får ca. 30 minutter efter en SMS med resultatet. Smittede bliver dog også kontaktet telefonisk.
Der skal ikke bestilles tid.
Åbningstider bliver kl. 8-18 alle hverdage, mens åbningstider for weekender endnu ikke er fastlagt, men formentlig bliver kl. 10-14
Kokkedal: Egedalshallen, Holmegårdsvej 3, 2980 Kokkedal
Åbner tirsdag den 23. februar. Daglig åbningstid 8-18
Humlebæk: Humlebæk Idrætscenter, Langebjergvej 567, 3050 Humlebæk
Åbningsdag kendes endnu ikke.
Fredensborg: Fredensborghallen, Kastanievej 18, 3480 Fredensborg
Åbningsdag kendes endnu ikke.
Nivå: Placering og åbningsdag af testcenter er pt. uafklaret, men offentliggøres snarest muligt.
Kommunen opfordrer borgerne til at følge med på kommunens hjemmeside og Facebookside, som løbende opdateres med nyt om testcentrene, placering, åbningstider mv.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
