Nye tal: Stort fald i antal uforsikrede biler
9.3.2022 07:58:03 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

På godt tre år er antallet af køretøjer uden ansvarsforsikring reduceret fra godt 50.000 til ca. 10.000. Det viser tal fra DFIM, der er forsikringsbranchens garantifond for skader forårsaget af uforsikrede køretøjer. Men desværre er skadetallet ikke faldet i samme takt, hvilket understreger, at der stadig ligger et stort arbejde for både myndighederne og forsikringsbranchen.
Men til trods for det gode arbejde fra DFIM, kører der tusindvis af uforsikrede køretøjer rundt på de danske veje, hvilket kan skyldes, at alt for mange danske bilejere ikke ved, hvilke forsikringer, de har. For i en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige, svarer blot syv ud af ti, at de har den lovpligtige ansvarsforsikring.
”Gennem de seneste år har der været et stigende fokus på biler, der ikke er dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring. Fokus har blandt andet været på dagsgebyrer på 250 kr. og kampagner fra forsikringsbranchen og DFIM. Hos Gjensidige har det givet mange spørgsmål fra kunderne, men også større opmærksomhed på skader, der involverer uforsikrede biler. Dette kan være årsagen til, at vi som branche stadig ser nogenlunde det samme antal skader med køretøjer uden ansvarsforsikring, som før dagsgebyret blev indført,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige.
Desværre viser undersøgelsen også, at hver tiende danske bilejer slet ikke ved, at ansvarsforsikringen er lovpligtig, og det bekymrer Henrik Sagild:
”Det er meget positivt, at det har haft så stor en effekt at rette fokus på de uforsikrede køretøjer, og jeg tror på, at der vil være endnu færre uforsikrede biler, knallerter og motorcykler på vejene fremadrettet. Men det bekymrer mig, at så mange danskere stadig ikke ved, at ansvarsforsikringen er lovpligtig. Det øger nemlig risikoen for, at de ved en fejl, forglemmelse eller misforståelse ikke får tegnet eller fornyet de rigtige forsikringer, og dermed ender med at bære en stor økonomisk risiko,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i november/december 2021 blandt 1543 repræsentativt udvalgte danskere.
|
Hvilke forsikringer har du til din bil? |
|
|
Ansvarsforsikring |
68% |
|
Kaskoforsikring |
87% |
|
Ingen af ovenstående |
1% |
|
Ved ikke |
3% |
|
Er det lovpligtigt at have nogen af følgende forsikringer til din bil? |
|
|
Ansvarsforsikring |
90% |
|
Kaskoforsikring |
12% |
|
Ingen af ovenstående |
0% |
|
Ved ikke |
3% |
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger17.3.2026 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.
Stor stigning: Stadig flere sager om puffbars i tolden15.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Trods klare sundhedsrisici så fortsætter puffbars og e-cigaretter med at strømme ind over grænsen, hvor der de seneste to år er sket knap en fordobling af indrapporterede sager. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Hver femte dansker kæmper med søvnproblemer10.3.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker har brug for hjælp til at få en god nats søvn og det fører til brug af forskellige søvnhjælpemidler. Særligt melatonin er blevet et hit blandt danskerne, hvilket nye tal fra Sundhedsdatastyrrelsen bekræfter.
Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten2.3.2026 11:55:27 CET | Pressemeddelelse
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

