Nye tal: Så meget rammer kontanthjælpssystemet ved siden af
Man pisker løs på de forkerte. Så kort og kontant kan nyere socialpolitik opsummeres til, mener Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I 2016 indførte politikerne flere økonomiske stramninger over for kontanthjælpsmodtagere for at gøre det særlig uattraktivt at være på overførselsindkomst – bl.a. kontanthjælpsloftet, som sætter en grænse for, hvor meget den enkelte samlet må modtage i sociale ydelser.
Men forestillingen om, at elendig økonomi får kontanthjælpsmodtagere til at myldre ud på arbejdsmarkedet, befinder sig langt fra virkeligheden. Hele 84% af de kontanthjælpsmodtagere, der sidste år fik skåret i deres ydelser pga. kontanthjælpsloftet, var såkaldt aktivitetsparate - dvs. at de ikke umiddelbart var i stand til at gå ud og tage et job. Det viser en analyse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for FH.
Analysen viser, at knap 36.000 personer i første halvår af 2018 blev ramt af enten kontanthjælpsloftet eller den såkaldte 225-timers-regel, som kræver at man i løbet af de seneste tre år har arbejdet mindst 225 timer.
Ud på maraton med gipsbenet
De nye tal viser, at de senere års politiske kurs med at udhule kontanthjælpen er fuldstændig forfejlet, når det gælder om at få flere personer i arbejde, mener Majbrit Berlau.
For de aktivitetsparate, som typisk rammes af kontanthjælpsloftet, har som regel langt mere komplekse problemer end kun at være ledige, påpeger hun.
”Vi snakker om mennesker, hvor livet på kontanthjælp ikke er et frivilligt valg, som de bare lige ændrer, hvis ydelsen bliver tilpas lille. Denne her blinde tro på økonomisk incitamenter svarer til at tro, at en mand med et brækket ben er i stand til at løbe en halvmaraton, hvis han bare får penge nok for at gøre det. Verden er mere kompleks. Alle sociale problemer kan ikke løses ved at skrue på to eller tre knapper i et Excelark,” siger Majbrit Berlau.
Nødvendigt med en reform af ydelsessystemet
Regeringen lægger op til, at ydelsessystemet skal fornys. Derfor nedsætter regeringen en ydelseskommission her til efteråret.
FH er helt enig i, at ydelsessystemet trænger til en grundlæggende fornyelse og foreslår otte principper for hvordan, det skal ske (se faktaboks nederst)
Et vigtig princip for FH er, at kontanthjælpssystemet (igen) kommer til at fungere som et solidt sikkerhedsnet for dem, som rammes af livets uforudsigelige hændelser.
”Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden de basale afsavn, som er blevet virkeligheden for mange kontanthjælpsmodtagere i dag. Især er børnefattigdommen vokset, og det er dybt beskæmmende i et rigt samfund som vores, ” siger Majbrit Berlau.
Systemet skal også ændres, så det rent faktisk bliver i stand til at hjælpe folk ud på arbejdsmarkedet. Det er også intentionen i dag, men virkeligheden er, at alt for mange ikke kommer i arbejde, påpeger Majbrit Berlau.
Svækker retssikkerheden
”Sikkerhedsnettet skal fungere som en trampolin, der sender borgere tilbage på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem tidlig afklaring og relevant indsats. I dag er systemet præget af alt for mange lappeløsninger, som ikke bringer folk tættere på job. Vi skal undgå at gentage fejlen fra tidligere reformer, som har øget risikoen for, at flere med nedsat arbejdsevne bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, ” siger Majbrit Berlau.
FAKTA: Ny ydelsesstruktur på vej
Regeringen vil nedsætte en ydelseskommission, som skal give anbefalinger til et nyt ydelsessystem, der skal træde i kraft midt i 2021. Et nyt system skal bekæmpe børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse. FH foreslår otte principper for, hvordan ydelsessystemet kan forbedres.
- Kontanthjælpssystemet skal være et solidt sikkerhedsnet for de, der rammes af livets uforudsigelige hændelser. Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden basale afsavn.
- Ret og pligt skal fortsat være et udgangspunkt for et nyt ydelsessystem, men bør vurderes grundigt for at sikre en rimelig balance.
- Kontanthjælpsydelsen skal ikke være en langvarig ydelse. Det forudsætter en hurtig afklaring.
- Ret til en aktiv indsats.
- Sondring mellem forsørger/ikke-forsørger. Det er afgørende at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom, og at deres basale behov bliver dækket.
- Det skal fortsat kunne betale sig at arbejde.
- Det skal være attraktivt at være medlem af en A-kasse.
- Ydelsesstrukturen skal være overskuelig, så retssikkerheden sikres.
Nøgleord
Kontakter
Majbrit Berlau, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
mbe@fho.dk
tlf: 3524 6422
Mette Løvgren, kommunikationskonsulent
melo@fho.dk
tlf: 4045 8872
Billeder
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ny cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation4.4.2024 14:33:19 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni sætter Damoun Ashournia sig i stolen som Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) nye cheføkonom. Han kommer fra en stilling som analysechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet og skal fremover stå i spidsen for at sætte væsentlige samfundsøkonomiske dagsordener for FH.
FH: Politikerne nøler, mens krisen for professionsuddannelserne vokser sig større15.3.2024 18:44:42 CET | Pressemeddelelse
Endnu engang falder søgningen til de store professionsuddannelser, men allerede nu mangler vi mange af de dygtige medarbejdere, som er afgørende for, at vores velfærdssamfund hænger sammen. Det er på høje tid at få gang i reformarbejdet.
FH: En glædens dag med godkendt Platformsdirektiv i EU11.3.2024 18:11:38 CET | Pressemeddelelse
Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.
FH: Regeringens ældreudspil sætter en ambitiøs kurs30.1.2024 09:50:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringens ældreudspil varsler en længe ventet frisættelse bl.a. ved at sanere tilsynsjunglen og lade de ældre tilrettelægge deres pleje sammen med medarbejdere i faste teams. Men udspillet varsler også en øget brug af frivillige på ældreområdet, som kræver ansvarlige rammer, og en bølge af privatisering, som bl.a. risikerer at sætte frisættelsen over styr.
Flot politisk aftale om social- og sundhedsuddannelserne26.1.2024 12:27:08 CET | Pressemeddelelse
”Danmark har behov for flere faglærte og for kvalificeret arbejdskraft på en lang række områder, bl.a. i sundheds- og ældreplejen. Derfor er det rigtig glædeligt, at regeringen med en bred politisk aftale i dag lægger grunden for, at flere skal vælge og gennemføre en SOSU-uddannelse," siger Nanna Højlund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum