Nye tal: Så meget rammer kontanthjælpssystemet ved siden af

Man pisker løs på de forkerte. Så kort og kontant kan nyere socialpolitik opsummeres til, mener Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I 2016 indførte politikerne flere økonomiske stramninger over for kontanthjælpsmodtagere for at gøre det særlig uattraktivt at være på overførselsindkomst – bl.a. kontanthjælpsloftet, som sætter en grænse for, hvor meget den enkelte samlet må modtage i sociale ydelser.

Men forestillingen om, at elendig økonomi får kontanthjælpsmodtagere til at myldre ud på arbejdsmarkedet, befinder sig langt fra virkeligheden. Hele 84% af de kontanthjælpsmodtagere, der sidste år fik skåret i deres ydelser pga. kontanthjælpsloftet, var såkaldt aktivitetsparate - dvs. at de ikke umiddelbart var i stand til at gå ud og tage et job. Det viser en analyse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for FH.

Analysen viser, at knap 36.000 personer i første halvår af 2018 blev ramt af enten kontanthjælpsloftet eller den såkaldte 225-timers-regel, som kræver at man i løbet af de seneste tre år har arbejdet mindst 225 timer.

Ud på maraton med gipsbenet
De nye tal viser, at de senere års politiske kurs med at udhule kontanthjælpen er fuldstændig forfejlet, når det gælder om at få flere personer i arbejde, mener Majbrit Berlau.

For de aktivitetsparate, som typisk rammes af kontanthjælpsloftet, har som regel langt mere komplekse problemer end kun at være ledige, påpeger hun.

”Vi snakker om mennesker, hvor livet på kontanthjælp ikke er et frivilligt valg, som de bare lige ændrer, hvis ydelsen bliver tilpas lille. Denne her blinde tro på økonomisk incitamenter svarer til at tro, at en mand med et brækket ben er i stand til at løbe en halvmaraton, hvis han bare får penge nok for at gøre det. Verden er mere kompleks. Alle sociale problemer kan ikke løses ved at skrue på to eller tre knapper i et Excelark,” siger Majbrit Berlau.

Nødvendigt med en reform af ydelsessystemet
Regeringen lægger op til, at ydelsessystemet skal fornys. Derfor nedsætter regeringen en ydelseskommission her til efteråret.

FH er helt enig i, at ydelsessystemet trænger til en grundlæggende fornyelse og foreslår otte principper for hvordan, det skal ske (se faktaboks nederst)

Et vigtig princip for FH er, at kontanthjælpssystemet (igen) kommer til at fungere som et solidt sikkerhedsnet for dem, som rammes af livets uforudsigelige hændelser.

”Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden de basale afsavn, som er blevet virkeligheden for mange kontanthjælpsmodtagere i dag. Især er børnefattigdommen vokset, og det er dybt beskæmmende i et rigt samfund som vores, ” siger Majbrit Berlau.

Systemet skal også ændres, så det rent faktisk bliver i stand til at hjælpe folk ud på arbejdsmarkedet. Det er også intentionen i dag, men virkeligheden er, at alt for mange ikke kommer i arbejde, påpeger Majbrit Berlau.

Svækker retssikkerheden
”Sikkerhedsnettet skal fungere som en trampolin, der sender borgere tilbage på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem tidlig afklaring og relevant indsats. I dag er systemet præget af alt for mange lappeløsninger, som ikke bringer folk tættere på job. Vi skal undgå at gentage fejlen fra tidligere reformer, som har øget risikoen for, at flere med nedsat arbejdsevne bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, ” siger Majbrit Berlau.

FAKTA: Ny ydelsesstruktur på vej

Regeringen vil nedsætte en ydelseskommission, som skal give anbefalinger til et nyt ydelsessystem, der skal træde i kraft midt i 2021. Et nyt system skal bekæmpe børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse. FH foreslår otte principper for, hvordan ydelsessystemet kan forbedres.

• Kontanthjælpssystemet skal være et solidt sikkerhedsnet for de, der rammes af livets uforudsigelige hændelser. Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden basale afsavn.
• Ret og pligt skal fortsat være et udgangspunkt for et nyt ydelsessystem, men bør vurderes grundigt for at sikre en rimelig balance.
• Kontanthjælpsydelsen skal ikke være en langvarig ydelse. Det forudsætter en hurtig afklaring.
• Ret til en aktiv indsats.
• Sondring mellem forsørger/ikke-forsørger. Det er afgørende at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom, og at deres basale behov bliver dækket.
• Det skal fortsat kunne betale sig at arbejde.
• Det skal være attraktivt at være medlem af en A-kasse.
• Ydelsesstrukturen skal være overskuelig, så retssikkerheden sikres.