Nye tal for tvang viser at den akutte psykiatri er brudt sammen
24.5.2023 18:09:44 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Tvang i psykiatrien skal altid være en undtagelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser desværre, at det nærmere er regel end undtagelse i den akutte psykiatri i dag. Det mener Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen. “Alle advarselslamper blinker, men før der viser sig reel politisk vilje til at lave det om, så er jeg bange for, at det fortsat bliver værre”, siger han.

De nye tal fra Sundhedsstyrelsen taler et tydeligt sprog, mener Psykiatrifonden:
“At tvangen stadig stiger er en menneskelig og professionel falliterklæring. Psykiatrien – og måske særligt børne- og unge psykiatrien - er ved at bryde sammen”, siger Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.
I ti år har der været talt politisk om, at man ville nedbringe tvangen. Der er lagt strategier, målsætninger og handleplaner. Men i de samme ti år er antallet af børn under 18, der bliver tvangsindlagt, i hele landet steget med 76%, og i tre af regionerne er antallet mere end fordoblet.
Tvang koster tillid
“Hver gang et menneske udsættes for tvang af ham eller hende, hvis arbejde det er at hjælpe og helbrede vedkommende, så falder tilliden en lille smule. Det betyder, at der går meget længere tid, før man får det bedre”, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Han efterlyser politisk vilje til reelle forandringer og ikke mere snak:
“Alle advarselslamper blinker, men før der viser sig reel politisk vilje til at lave det om, så er jeg bange for, at det fortsat bliver værre”, siger han.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden19.3.2026 14:42:24 CET | Pressemeddelelse
De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.
Psykiatrifonden: Familier presset helt ud til kanten - ja tak til milliard til børne- og ungdomspsykiatrien16.3.2026 11:17:14 CET | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden hilser statsminister Mette Frederiksens melding om en milliard kroner til børne- og ungdomspsykiatrien velkommen. Direktør Marianne Skjold peger på en række løsninger og ser frem til at drøfte dem med Mette Frederiksen.
Anne Lindhardt er nyt æresmedlem af Dansk Psykiatrisk Selskab16.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt er nu æresmedlem af Dansk Psykiatrisk Selskab. Det sker på baggrund af et langt arbejdsliv, hvor hun har sat et tydeligt præg på psykiatrien i Danmark og på behandlingen af mennesker med psykiske lidelser.
Historisk ringe tal for udredning: Børneliv går i stå, og familier går i stykker13.3.2026 12:41:14 CET | Pressemeddelelse
Kun 16 procent af de børn, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage, men reelt går der i gennemsnit 163 dage. Tallene markerer endnu et lavpunkt. Psykiatrifonden anerkender, at man forsøger at rette op, men der er lang vej endnu. “Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker,” siger direktør Marianne Skjold.
Ny national sundhedsprofil understreger behov for flere psykiatriplaner5.3.2026 11:50:41 CET | Pressemeddelelse
Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i dag. “Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år,” mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum