Nye start- og mål-ure til orienteringsklubben
25.2.2020 10:30:53 CET | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse

Sparekassen Kronjyllands gavefond har igen støttet en lokal fritidsaktivitet i Mariagerfjord. Denne gang er det orienteringsklubben, der til dagligt har base i Mariager:
– Vores tidligere ure var så gamle, at de ikke levede op til nutidens krav. Derudover kunne vi ikke længere bestille reservedele hjem til dem. Vi er derfor utroligt glade for, at Sparekassen Kronjylland har givet os to moderne start- og mål-ure, som gør det muligt for os at afvikle professionelle løb og at udvikle os både som klub og løbsarrangør. Sparekassens støtte gør en kæmpe forskel for os, forklarer formand i Mariager Fjord Orienteringsklub, Niels Jørgen Iversen.
Da de to ure står i 35.000 kroner, ville det være en stor udfordring for klubben, hvis den selv skulle finde pengene.
Ser frem mod DM i Hobro
Sparekassen Kronjylland har valgt at støtte klubben på grund af klubbens bredde og høje aktivitetsniveau:
– Gennem sit samarbejde med andre klubber spiller Mariager Fjord Orienteringsklub en vigtig rolle for orienteringsporten i Nordjylland – blandt andet ved at afholde rigtig mange løb i lokalområdet. Den udvikling vil vi i Sparekassen Kronjylland gerne være med til at hjælpe på vej, fortæller Sven Kjærgaard, der er afdelingsdirektør i Sparekassens afdeling i Mariager.
– Eksempelvis ved jeg, at klubben til maj skal afholde DM i mix sprintstafet i Hobro, hvor både motionister og landets eliteløbere vil deltage. Til løbet er professionelle start- og mål-ure helt uundværlige, så med vores støtte er vi både med til at udvikle et af Mariagers gode fritidstilbud for 140 børn og voksne, men også sporten generelt, påpeger Sven Kjærgaard.
Danmark er for 3. år i træk verdensmestre i mix sprintstafet. Det betyder, at den disciplin, klubben afholder DM i, oplever stor opbakning herhjemme.
De nye ure vil også blive brugt ved alle klubbens kommende stævner både inden for O-løb og motionsløb. Urene kommer således også i brug ved Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund til maj, Mariagerløbet i juni og Hadsundløbet i september.
Nøgleord
Billeder

Information om Sparekassen Kronjylland
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland bliver national partner for Rocket Padel1.9.2026 09:26:07 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk padels største aftaler
Sparekassen Kronjylland er vokset ud af rammerne i Holbæk27.8.2026 09:34:22 CEST | Pressemeddelelse
Flytter fra gågaden til Slotscentret
Rekordhøj kundevækst i Sparekassen Kronjylland27.8.2026 08:29:13 CEST | Pressemeddelelse
Opjusterer efter travlt første halvår
Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus20.8.2026 08:29:40 CEST | Pressemeddelelse
Nyt skov- og naturområde ved Tranbjerg skal sikre rent drikkevand og gode naturoplevelser til aarhusianerne
Næstved: Sparekassen Kronjylland rykker ind i markant bygning11.8.2026 14:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Sætter samtidig navn på de lokale profiler, der skal udgøre lederholdet i Næstved
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
