Nye sider af grisen: Restaurant Fru Larsen nomineret til prestigefyldt pris
25.11.2021 08:00:00 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

I smørhullet Laurbjerg mellem Aarhus og Randers ligger restauranten Fru Larsen, der med kok Marc Kaalund i spidsen er nomineret til ’Årets Ret med Gris’ for den holistiske måde at tænke gris på. Fru Larsens udgave af ’rullepølse på griseslag’ er rullet i fem spices og citronverbena, der blandt andet også indeholder grisetæer, grisehjerte og røget grisespæk.
- Vi fokuserer rigtig meget på dyrevelfærd, bæredygtighed og økologi. Det ord, der beskriver vores restaurant allerbedst, er alsidighed. Det er også derfor jeg synes at denne konkurrence er så superfed, fordi den hylder et dyr og dens kød, som måske lidt har fået et "fattigmands" renomme. Det at kunne deltage i konkurrencen og vise, hvad gris ellers kan, er meget vigtigt at bakke op om for at kunne inspirere andre, siger køkkenchef, Marc Kaalund.
Udover Fru Larsen, er også Syttende i Sønderborg, Domestic i Aarhus, Pasfall i Odense og Restaurant Palægade i København nominerede til at modtage prisen.
Ti år med gris
Konkurrencen ’Årets Ret med Gris’ arrangeres af Landbrug & Fødevarer, og bliver afholdt for tiende år i træk. Konkurrencen har hvert år tiltrukket den absolutte elite inden for dansk gastronomi, og med grisen i fokus er der blevet skabt mange forskellige gastronomiske fortolkninger igennem årene.
- For 10 år siden aktiverede vi kokkene og bad dem definere smagen af gris gennem kreative fortolkninger, da mange kokke er vilde med grisens alsidighed, den gastronomiske kvalitet og de store smage. Det har derfor også været helt utroligt at følge den gastronomiske udvikling igennem de sidste 10 år, og set hvordan grisens rolle på tallerkenen hele tiden ændres. Det er også det fantastiske ved grisen, at den netop repræsenterer et stort smagsunivers med rigtig mange forskellige smagsnuancer. Det er det, der er kendetegnende ved disse 5 fantastiske retter i år - nemlig at smagene er i højsædet. Vi glæder os også til at kunne være samlet og fejre vinderen i fysiske omgivelser på Axelborg, særligt efter halvandet med covid-19, hvor vi kan hylde restaurationsbranchen efter en udfordrende tid, siger Anders Nicolajsen, seniorkonsulent for Foodservice og Gastronomi i Landbrug & Fødevarer.
En gastronomisk festdag
Vinderen af prisen ’Årets Ret med Gris’ kåres den 29. november 2021 på Axelborg i København. Dagen byder også på nogle af de mest udsøgte og eksklusive råvarer, der er udvalgt fra toppen af den danske restaurantscene. Blandt smagsoplevelserne er der vine i topklasse, specialøl, friske limfjordsøster, kaviar og mange andre ekstravagante råvarer.
’Årets Ret med Gris’ er ikke den eneste pris, som uddeles denne dag. I år afholdes der også for første gang ‘Årets Ret med Fisk & Skaldyr’, som også vil blive uddelt til prisshowet. Desuden er Landbrug & Fødevarer gået sammen med spiseguiden Whiteguide, der til eventet vil lancere deres 2021-udgave af spiseguiden.
- Gastro-konkurrencerne har tidligere haft mange nominerede, men i år er feltet snævret ind til blot 5 nominerede til Årets Ret med Gris og 4 nominerede til Årets Ret med Fisk & Skaldyr. Vi har dog valgt at skærpe feltet af nominerede grundet covid-19. Det har givet mulighed for, at vi kunne lave en masse digital kommunikation med flotte videoer af de nominerede, hvor kokkene virkelig får lov il at folde deres retter ud, siger Anders Nicolajsen, seniorkonsulent for Foodservice og Gastronomi i Landbrug & Fødevarer.
Med samarbejdet og prisuddelingen håber Landbrug & Fødevarer og Whiteguide at støtte den danske restaurationsbranche ved at inspirere danskerne til at komme ud og få en kulinarisk oplevelse hos de mange dygtige restauranter.
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
FAKTA
Om ’Årets Ret med Gris 2021’:
Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer. Vinderen findes ved juryvotering efter, at juryen har besøgt de fem nominerede restauranter og kokke og smagt deres konkurrenceret med gris.
De 5 nominerede restauranter og kokke er:
- Bjarke Jeppsen, Domestic
- Marc Kaalund, Fru Larsen
- Jesper Koch og Peter Rødsgaard, Syttende
- Thomas Pasfall, Pasfall
- Lukas Jensen og Rune Bjerre, Palægade
De 5 jurymedlemmer er:
- Svend Rasmussen (Tv-vært, kok og madanmelder TV2)
- Helle Brønnum Carlsen (forfatter, madanmelder Whiteguide, Børsen & Politiken)
- Mikkel Maarbjerg (forfatter, kok og direktør i Maarbjerg & Kirk)
- Daniel McBurnie, (køkkenchef og sidste års vinder)
- Thomas Herman, (kok, forfatter, TV-vært)
- Anders Nicolajsen (L&Fs seniorkonsulent for Gastronomi & Foodservice)
Årets Ret med Gris arrangeres af Landbrug & Fødevarer og er støttet af Norma & Frode S. Jacobsen fond samt Svineafgiftsfonden.
Om Whiteguide og deres uddelinger:
Til eventet den 29. november uddeles også Whiteguide 2021, som er en spiseguide der udkommer én gang om året i Danmark med 300+ nye anmeldelser af de bedste restauranter i hele landet.
Kontakt
Kontakt L&F pressetelefon på 3339 4520, for yderligere oplysninger om prisen eller for kontakt til deltagere og jurymedlemmer.
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Danmarks økologieksport falder11.11.2026 08:55:45 CET | Pressemeddelelse
Danmark eksporterede økologiske varer for 3,6 mia. kr. i 2025, svarende til en nedgang på 2 pct. Landbrug & Fødevarer efterlyser flere midler til eksportfremstød, så eksporten kan bidrage til at indfri regeringens økologimål.
Priserne for Årets ret med fisk og skaldyr, gris, grønt og ost blev overrakt ved et stort kulinarisk awardshow på Villa Copenhagen9.11.2026 23:11:26 CET | Pressemeddelelse
København, 9. november 2026 – I aften kulminerede de traditionsrige kokkekonkurrencer, da Landbrug & Fødevarer for første gang overrakte hele fire priser: Årets ret med fisk og skaldyr, Årets ret med gris, Årets ret med grønt og Årets ret med ost 2026. Omkring 150 retter blev indstillet på tværs af de fire kategorier, og 12 restauranter nåede frem til nomineringen. Vinderne blev MOTA, Jatak, Moment og Treetop.
Hummer fra klo til hale - restaurant MOTA vinder Årets ret med fisk og skaldyr 20269.11.2026 23:04:43 CET | Pressemeddelelse
I aften blev vinderen af Årets ret med fisk og skaldyr 2026 offentliggjort, da Landbrug & Fødevarer kårede årets vinder på Villa Copenhagen i København. Restaurant MOTA løb med sejren for sin hummerret, der forener havets råvarer med lokale råvarer fra lokalområdet i Odsherred. Årets ret med fisk og skaldyr er udført med støtte fra Fiskeafgiftsfonden.
Majroen i hovedrollen - Moment på Djursland vinder den allerførste Årets ret med grønt9.11.2026 22:57:19 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er Årets ret med grønt blevet uddelt, og den første vinder blev restaurant Moment i Rønde på Djursland. Køkkenchef Fabrizio Ferla og hans team vandt med en ret, hvor én enkelt grøntsag- majroen - stod som den ubestridte stjerne på tallerkenen.
Treetop udviklede sin egen ost og vandt Årets ret med ost 20269.11.2026 22:54:50 CET | Pressemeddelelse
Blandt et stærkt felt blev det Treetop på Munkebjerg Hotel i Vejle, med køkkenchef Bjarke Jeppesen i spidsen, der løb med sejren i Årets ret med ost 2026. Restauranten var også nomineret sidste år, og i år gik den skridtet videre: I samarbejde med Them Mejeri har køkkenet udviklet en helt ny ost specifikt til vinderretten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

