Topdanmark A/S

Nye restriktioner og krav om boosterstik fordobler aflysninger af skiferier

Del

Landets næststørste forsikringsselskab melder om en ny bølge af travlhed på telefonerne. Denne gang på grund af indrejserestriktioner på én af de mest populære skiferiedestinationer, nemlig Østrig.

Topdanmark har i december haft 65 procent flere kunder i røret, der har spørgsmål om rejse- og afbestillingsforsikringen, sammenlignet med december på et ”normalt” år, det vil sige 2019, før coronakrisen ramte.

Sammenligningen viser også, at forsikringsselskabet har behandlet dobbelt så mange afbestillingssager, og Topdanmark forventer, at bunken af sager, hvor rejser skal refunderes, vil vokse yderligere i de næste måneder, hvor der er højsæson for skiferier.

”Vi måtte indsætte ekstra mandskab mellem jul og nytår, og billedet er det samme i dag, mandag. I en normal skiferiesæson har vi travlt med at hjælpe med knæskader og brækkede ben blandt kunder, der er taget afsted på skiferie. Lige nu hjælper vi i stedet tusindvis af kunder, der ikke kan komme afsted. Der bliver i øjeblikket refunderet rigtig mange rejser på grund restriktioner,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

”Mange kunder står i en situation, hvor deres børn på over 15 år ikke kan komme med på skiferien til Østrig på grund af krav om et tredje vaccinestik. Hvis det ikke har været muligt at få et tredje stik inden afrejse, og man i øvrigt har fulgt vaccineprogrammet, så vil man kunne få hjælp fra afbestillingsforsikringen. Det gælder både for børn over 15 år og voksne,” siger han.

Siden den 25. december er danskere, der tager til Østrig, blevet mødt med et krav om 10 dages karantæne ved indrejse, medmindre man har fået et boosterstik og kan fremvise en negativ PCR-test.

Kravet gælder for alle personer over 15 år, men da det indtil videre kun er danskere over 18 år, som har fået en invitation til et tredje stik med revaccination mod covid-19 fra Sundhedsstyrelsen, er en del kommet i klemme, og det påvirker typisk rejseplanerne for hele familien.

//

Fakta: Her er kravene til danskere, der rejser til Østrig

  • Personer, der over 15 år, skal ved indrejse kunne fremvise dokumentation for et tredje vaccinestik samt en negativ PCR-test, der højst må være 48 timer gammel fra testtidspunktet.

  • Det tredje stik, også kaldet boostervaccination, er allerede gyldig fra vaccinationstidspunktet, og krydsvaccinering, det vil sige vaccination med to forskellige vacciner, accepteres.

  • Opfylder man ikke kravene, skal man i 10 dages karantæne. Tidligst efter fem dage kan man afbryde karantænen, hvis man kan fremvise en negativ test. Indrejsedagen tæller som dag 0.

  • Børn under 12 år er undtaget fra testpligt ved indrejse og rejser på samme dokumentation som forældrene.

  • Børn imellem 12-15 år, der ikke er fuldt vaccineret eller tidligere smittet, kan ved at fremvise en negativ PCR-test få et såkaldt ”Holiday Ninja Pas”, som giver adgang til spisesteder, hoteller, kulturtilbud m.fl.

Kilde: Udenrigsministeriet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er landets næststørste forsikringsselskab og fjerdestørste kommercielle pensionsselskab.

Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og over 500.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye