Nye prøver fra danske kunstgræsbaner finder stærkt bekymrende miljø- og sundhedsskadelige stoffer

I et samarbejde mellem forskere på Københavns Universitet og NGO’en Plastic Change er der foretaget nye prøver fra kunstgræsbaner i København og på Frederiksberg, som viser bekymrende fund af en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det gælder blandt andet stoffer som der normalt ikke testes for i miljøundersøgelser. 

Resultaterne er det første skridt i en mere uddybende undersøgelse af forurening fra gummigranulat i kunstgræsbaner, som forskere på Københavns Universitet er i gang med. I kommende undersøgelser vil drænvand fra kunstgræsbaner undersøges nærmere for indhold og koncentrationer af problematiske stoffer, og her vil det mere præcist kunne siges, hvor store mængder af de forskellige stoffer, der lander i det danske miljø.

Heftig debat om forbud mod gummigranulat

Siden februar har der været debat om EU Kommissionens forslag om et forbud mod at bruge gummigranulat fra udtjente bildæk som fyldmateriale i kunstgræsbaner. På den ene side har miljø- og forbrugerorganisationer presset på for et forbud med henvisning til, at det har store negative miljøkonsekvenser, når gummigranulat med skadelige kemikalier spredes fra banerne. På den anden side har miljøminister Magnus Heunicke meldt ud, at han er imod et forbud, fordi han mener, at gummigranulaten skal inddæmmes med foranstaltninger.

De aktuelle prøver viser dog, at kunstgræsbanerne indeholder både miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som er særligt giftige for vandmiljøet og stoffer, som normalt ikke screenes for i miljøundersøgelser. 

Det giver anledning til bekymring fra forskeren bag studiet:

”Særligt stoffet 6PPD er fundet i forholdsvis høje koncentrationer og sammenligneligt med, hvad man finder i overfladevand fra veje, hvilket i sig selv er bekymrende i forhold til stoffets miljørisiko og dets grænseværdi, men derudover også fordi det er velkendt, at 6PPD let omdannes til det endnu mere giftige 6PPD-quinone,” siger Jan H. Christensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, sektion for miljøkemi og -fysik på Københavns Universitet.

Dansk nej til forbud vil være gigantisk selvmål

Også hos Plastic Change vækker undersøgelsens resultater stor bekymring. Organisationen har længe arbejdet for et forbud mod gummigranulat med henvisning til de miljøskadelige og potentielt sundhedsskadelige konsekvenser ved at bruge udtjente bildæk som fyldmateriale på fodboldbaner. 

”De nye resultater bestyrker vores alvorlige bekymring for miljøet og folkesundheden ved at bruge udtjente bildæk med giftige kemikalier i kunstgræsbaner. Det undrer os i den grad, at en miljøminister som både går op i folkesundhed og miljø, ikke kan se at et forbud er helt nødvendigt, særligt fordi der allerede findes naturlige alternativer til fyldmateriale, så børn og unge fortsat vil kunne dyrke sport udendørs året rundt efter et forbud, men på et underlag som ikke indeholder skadelige kemikalier.  At være imod det som miljøminister er et gigantisk selvmål,” siger Henrik Beha Pedersen, der er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter samt stifter af Plastic Change.

Fakta:

• Studiet er lavet for at undersøge, hvorvidt gummigranulat infill fra kunstgræsbaner i Danmark indeholder og frigiver dokumenterede miljøskadelige kemikalier, med særlig fokus på kemikalierne 6PPD og 6PPD-quinone, samt andre velkendte gummi-tilsætningsstoffer som 2-phenylphenol og hydroquinon. Disse kemikalier er ofte ikke en del af de kemikalier, man typisk screener for i miljøundersøgelser.
• Der er taget prøver af gummigranulat infill på tre kunstgræsbaner i København: Ryparken Idrætsanlæg (bane 1), Frederiksberg Hallerne ved Jens Jessens Vej (bane 4), og Valby Idrætspark (bane K3, 40). På alle tre baner var gummigranulatet tilsyneladende helt eller forholdsvist nypåført. Prøverne blev foretaget 29. marts 2023 i tidsrummet 10.30 til 14. De tre baner blev udvalgt for at fokusere på baner tæt på Hovedstaden, men med forskel i hvornår banerne er blevet anlagt. Banen på Ryparken Idrætsanlæg er således den ældste, mens banen ved Frederiksberg Hallerne er den nyeste.
• Læs det samlede notat om den indledende undersøgelse her.