Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

Nye og skånsomme behandlinger af åreknuder – patienter kender dem ikke

Del
Op mod hver fjerde dansker får åreknuder i forskellig grad på et tidspunkt i livet. Nye behandlingsmetoder har åbnet op for, at flere kan få hjælp, men ifølge overlæge er der for få patienter, der kender mulighederne.
Desværre er der ifølge overlæge og speciallæge i karkirurgi Marie-Louise Struckmann stadig mangel på viden om muligheder. Det betyder, at der går mange mænd og kvinder rundt med generende åreknuder, der kunne behandles, men ikke bliver det. Foto: PR.

Lærere, tjenere og håndværkere er blandt de faggrupper, der er særligt udsatte for at udvikle åreknuder, fordi venerne i benene konstant er under pres i løbet af en stående arbejdsdag. Tyngdefornemmelse, kramper og skinnebenssår er en del af de gener, der kan følge med, men heldigvis kan de fleste patienter behandles.

I mange år var behandlingen en åben operation, hvor åreknuderne blev fjernet kirurgisk. Desværre medførte den åbne operation undertiden komplikationer med sår og infektioner og længere tids sygemelding. 

De seneste år har nye åreknudebehandlinger som for eksempel laser-, radiofrekvens- og skumbehandlinger stort set erstattet traditionel kirurgi. Fordelene ved de nye behandlingsmetoder er færre smerter i efterforløbet og hurtigere genoptagelse af aktiviteter og normalt arbejde. Langtidsresultater har vist, at lasermetoden er mindst lige så effektiv og holdbar som traditionel kirurgi – bare langt mere skånsom. De nyeste undersøgelser viser 91% holdbarhed af resultatet efter 5 år. 

De færre komplikationer ved nye behandlingsmetoder åbner op for, at flere patienter kan komme af med åreknuderne og generne ved dem. Desværre er der ifølge overlæge og speciallæge i karkirurgi Marie-Louise Struckmann stadig mange mænd og kvinder, som går rundt med generende åreknuder, der kunne behandles, men ikke bliver det pga. manglende viden om de nye behandlingsmuligheder. 

Hvor det tidligere blev betragtet for risikofyldt for ældre eller svært overvægtige at operere åreknuderne væk på grund af de komplikationer, som operationssårene kunne give, er det nu mere skånsomt med de nye metoder, siger Marie-Louise Struckmann, der til daglig er specialeansvarlig overlæge i karkirurgi hos Aleris-Hamlet Hospitaler.          

Kan spare samfundet for penge

Hvis flere bliver symptomfri, vil det åbenlyst spare samfundet for en del følgeudgifter. Derfor bør det ifølge Marie-Louise Struckmann være i alles interesse, at mulighederne benyttes ved behov. 

Op til fem procent af åreknudetilfældene udvikler sig så slemt, at underbenene ud over at hæve op, får brunligt eksem for til sidst at give kroniske sår på skinnebenene. Hævede ben og skinnebenssår kan betyde sygemeldinger på grund af smerter og dårlig nattesøvn, og det koster virksomhederne og det offentlige dyrt. Samtidig er der også store udgifter i sundhedssektoren ved sårpleje i forbindelse med ubehandlede åreknuder. 

Der er cirka dobbelt så mange kvinder som mænd, der får behandlet åreknuder, og det er nyt, at stadigt flere mænd ønsker behandling. – Det er en klar tendens, at det ikke længere er helt så tabubelagt for mænd at få foretaget en åreknudebehandling, forklarer overlægen.

I alle tilfælde er det dog en god idé at bruge støtte- eller kompressionsstrømper for at holde åreknuderne mest muligt i ave – og altså blive behandlet herfor, hvis åreknuderne giver gener.

Kontakter

Billeder

Desværre er der ifølge overlæge og speciallæge i karkirurgi Marie-Louise Struckmann stadig mangel på viden om muligheder. Det betyder, at der går mange mænd og kvinder rundt med generende åreknuder, der kunne behandles, men ikke bliver det. Foto: PR.
Desværre er der ifølge overlæge og speciallæge i karkirurgi Marie-Louise Struckmann stadig mangel på viden om muligheder. Det betyder, at der går mange mænd og kvinder rundt med generende åreknuder, der kunne behandles, men ikke bliver det. Foto: PR.
Download
Langtidsresultater har vist, at lasermetoden er mindst lige så effektiv og holdbar som traditionel kirurgi – bare langt mere skånsom. De nyeste undersøgelser viser 91% holdbarhed af resultatet efter 5 år. Foto: PR.

Information om Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg

Aleris-Hamlet Hospitaler er med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, Ringsted, København, Aalborg og Aarhus Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 11.500 operationer hvert år. www.aleris-hamlet.dk  

Følg pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye