Ny undersøgelse: Hver tredje har katastrofal lav viden om fertilitet
Cigaretter, fed mad og godt med vin. De fleste ved, at en usund livsstil kan have konsekvenser for, hvordan kroppen fungerer. Men når det kommer til fertilitet, undervurderer mange alligevel livsstilens betydning for evnen til at få børn. Det viser en ny undersøgelse fra fertilitetsklinikken Aleris-Hamlet Fertility. Her mener 36 procent, at livsstil kun påvirker fertiliteten i meget lav, lav eller nogen grad. Ifølge en af landets førende fertilitetseksperter er det en kraftig underdrivelse.
– Vi ved fra forskning, at livsstil har en afgørende betydning for fertiliteten hos mænd og kvinder. Overvægt, rygning og et stort alkoholforbrug kan nedsætte fertiliteten markant og i sidste ende gøre det langt sværere at få børn. Jeg oplever faktisk, at det kommer fuldstændig bag på mange, før de står til fertilitetsbehandling, fortæller Negjyp Sopa, der er ledende overlæge på Aleris-Hamlet Fertility og en af landets førende forskere i fertilitet.
Sæt fertilitet på skoleskemaet
Videnskaben har ellers flere gange klarlagt en tydelig sammenhæng mellem livsstil og fertilitet. For eksempel har et dansk studie vist, at overvægtige par har tre gange så stor risiko for at vente i over et år på at blive gravide sammenlignet med normalvægtige par – og at ventetiden på en vellykket befrugtning stiger med næsten tre dage for hvert overflødigt kilo på kvindens krop. For kvinder, der ryger mere end ti cigaretter dagligt, er risikoen for at vente mere end ni måneder på en graviditet 11 procent højere end for ikke-rygende kvinder – og drikker man mere end fem kopper kaffe om dagen, nedsættes fertiliteten også.
– Man kan i den grad selv hjælpe sin fertilitet på vej, så det er katastrofalt, at så mange går rundt i forkert tro. Ufrivillig barnløshed er et stigende problem, og jeg mener, at unge bør informeres om det allerede i skoletiden, siger Negjyp Sopa
En rapport fra Vidensråd for forebyggelse viser, at mellem 16-25 procent af alle par, der har forsøgt at få børn, oplever på et tidspunkt ikke at kunne blive gravide.
Mindre ændringer kan gøre en forskel
Charlotte Tønnes Jensen, der er diætist hos Aleris-Hamlet Fertility, oplever også, at mange af de barnløse par, hun rådgiver, ikke er klar over livsstilens betydning.
– Det er hele grundlaget for, at vi har valgt en tværfaglig tilgang til fertilitetsbehandling og kan tilbyde diætistvejledning samtidig, for der er rigtig mange, der ikke ved, at man på den måde selv kan hjælpe fertiliteten på vej. Er man for eksempel over- eller undervægtig, kan det at blive normalvægtig gøre, at man øger chancen for at blive gravid på naturlig vis, fortæller hun og fortsætter:
– Men mindre livstilsændringer kan også gøre en forskel. Som en tommelfingerregel er det som kvinde en god idé at følge de kostråd, der anbefales til gravide, også selvom man endnu ikke er gravid. Det handler om et moderat og jævnt indtag af kulhydrater, så blodsukkeret holdes stabilt, og så gerne undgå cigaretter og alkohol. En anden vigtig ting, du bør gøre, når du har bestemt dig for at blive gravid, er at starte med folinsyretilskud. Det er med til at forebygge rygmarvsbrok og andre neuralrørsdefekter hos barnet.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte Hoffmann
Presseansvarlig, Aleris-Hamlet Hospitaler
(+45) 29 68 76 65
Birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk
Billeder
Links
Information om Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg
Aleris-Hamlet Hospitaler er med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, Ringsted, København, Aalborg og Aarhus Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 11.500 operationer hvert år. www.aleris-hamlet.dk
Følg pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Vil få hele Skandinavien til Danmark: Landets største privathospital går ind i fertilitetsbehandling30.10.2019 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første privathospital i Danmark går Aleris-Hamlet Hospitaler ind i fertilitetsbehandling. Målet er at blive Skandinaviens førende fertilitetsklinik med både danske, svenske og norske kunder.
Nu bliver kunstig befrugtning mindre risikofyldt17.10.2019 07:34:58 CEST | Pressemeddelelse
20 procent af alle kvinder i Danmark er i højrisikogruppen for komplikationer ved en eventuel fertilitetsbehandling. Nyåbnet fertilitetsklinik indfører ny metode, der giver markant mindre risiko for overstimulation.
Nye og skånsomme behandlinger af åreknuder – patienter kender dem ikke24.9.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod hver fjerde dansker får åreknuder i forskellig grad på et tidspunkt i livet. Nye behandlingsmetoder har åbnet op for, at flere kan få hjælp, men ifølge overlæge er der for få patienter, der kender mulighederne.
Stjernedrys fra Hollywood: Ny type ansigtsløft uden synlige ar2.7.2019 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbyder af plastikkirurgi har netop lanceret et nyt banebrydende ansigtsløft i samarbejde med kendt plastikkirurg, der til daglig forskønner hollywoodstjerner i sin klinik i Beverly Hills.
Flere bliver fedmeopereret: Behandlingen fjerner farlige følgesygdomme26.6.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af fedmeoperationer stiger støt på Danmarks største privathospital. For 40-årige Gert Borchert forsvandt lidelserne søvnapnø, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk efter operationen.