Væksthus Midtjylland

Nye markeder åbner sig for midtjyske virksomheder

Del
Et forstærket samarbejde mellem Region Midtjylland, NEFCO/NOPEF og Væksthus Midtjylland skal på to år hjælpe 50 procent flere midtjyske virksomheder ud på nye eksportmarkeder.

Hvorfor kun sælge sine varer i Danmark, når antallet af potentielle kunder kan ganges med flere hundrede i eksempelvis Kina? Manglende viden og kapital er ofte forklaringen på, at danske virksomheder ikke kommer ud på de helt store markeder. Det gør man nu noget ved i Region Midtjylland.

"Vi har etableret et endnu tættere og meget spændende samarbejde med NEFCO/NOPEF for at fremme midtjyske virksomheders muligheder for at komme ind på internationale markeder. Det sker ved, at Nordic Environment Finance Corporation (NEFCO) som administrerer Nordisk Projekteksportfond (NOPEF) får til huse i Væksthus Midtjyllands lokaler i Aarhus. Det er et samarbejde som vi har store forventninger til; og som vi håber, at virksomhederne i regionen vil komme til at nyde godt af. Samtidig passer det rigtig godt ind i Region Midtjyllands internationaliseringsstrategi og de forøgede muligheder for midtjyske virksomheder, som vi gennem en årrække har udbygget hos Væksthus Midtjylland", siger Lars Vildbrad, udviklingsdirektør i Region Midtjylland.

Pressalit er godt på vej mod Kina
En af de virksomheder, som allerede har fået kontant støtte til at undersøge nye markeder, er Pressalit Care. Her ser man store muligheder i at kunne sælge hjælpemidler til den voksende kinesiske ældrebyrde. Men hvordan griber man det an?
Gennem en ekstern konsulent blev Pressalit bekendt med muligheden for at få økonomisk støtte fra NEFCO/NOPEF til forundersøgelsen af det kinesiske marked.

"Det var faktisk relativt nemt at få ansøgningen lavet og sendt gennem systemet. Ikke særligt komplekst eller bureaukratisk, og så stod vi med et tilskud fra NOPEF til at få lavet en kvalificeret undersøgelse", forklarer Hans Løve Høegh, salgsdirektør i Pressalit Care.

Flere skal have hjælp
Formålet med det udvidede samarbejde, hvor NOPEF får en arbejdsplads hos Væksthus Midtjylland, er, at flere virksomheder ligesom Pressalit skal have hjælp til at komme ind på nye markeder.
"Der er et stort potentiale i de midtjyske virksomheder. Mange af dem har mulighed for at blive rigtig store, og det skal vi naturligvis hjælpe dem med. Formålet med projektet er at øge antallet af virksomheder, som får denne hjælp til at komme ind på et nyt marked, med 50 % i de kommende to år, og det ser vi frem til at kunne indfri", forklarer Per Ovesen, Regionschef NEFCO/NOPEF

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fåes hos
Lars Vildbrad, Udviklingsdirektør, Region Midtjylland, mobil 20691401
Per Ovesen, Regionschef, NEFCO/NOPEF, mobil +358 505644121
Hans Løve Høegh, salgsdirektør, Pressalit Care, tlf. 87888989
Erik Krarup, Direktør Væksthus Midtjylland, mobil 24474207

Vedhæftede filer

Information om Væksthus Midtjylland

Væksthus Midtjylland
Væksthus Midtjylland
Åbogade
8200 Århus N

70 22 00 76http://www.startvaekst.dk/vhmidtjylland.dk
Nordisk Projekteksportfond (NOPEF) var en del af Nordisk Ministerråds organisation indtil udgangen af 2013. NOPEF er fra 1. januar 2014 etableret som en trustfund under NEFCO. NOPEF har siden starten i 1982 modtaget over 4.800 ansøgninger om finansering ifm. internationalisering. NOPEF tilbyder rentefrie lån på op til 40% af godkendte forstudieomkostninger inkl. egne lønomkostninger, rejseomkostninger og konsulenthonorar ved etablering af forretningsvirksomhed i NOPEFs forretningsområde, som dækker hele verden dog undtagen i EU og EFTA. Såfremt projektet fører til en etablering eller investering i projekt-landet kan lånet konverteres til støtte dog således, at uden etablering så eftergives op til 50% af det bevilgede vilkårslån. Årligt opnår ca. 35 danske virksomheder medfinansiering fra NOPEF til at realisere deres internationale vækstambitioner. Danmark har gennem mange år modtaget mere i støtte end det indbetalte beløb fra Staten via finansloven. Det viser også den store interesse danske virksomheder har for internationalisering.

Følg pressemeddelelser fra Væksthus Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Væksthus Midtjylland

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye