Miljø- og Ligestillingsministeriet

Nye krav til køers foder og til opbevaring af gylle vil reducere drivhusgasudslip fra landbruget

Del
En ny lov, der netop er vedtaget i Folketinget, vil reducere drivhusgasudledningen fra landbruget med, hvad der svarer til 44.000 danskeres årlige CO2-udledning. Det er konkrete skridt i retning af at føre landbrugsaftalen ud i livet, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Gylle i svinestalden og metan fra køernes fordøjelse udleder drivhusgasser, som går ud over klimaet.

En ny lov gør det muligt at stille krav til, at gylle i svinestalde hurtigere kommer på lager, og at sammensætningen af foderet til køer ændres. Gyllen vil, når den tages hurtigere ud af stalden til et køligere lagerområde, udlede mindre drivhusgas, og med en ny fodersammensætning vil der dannes mindre metan i køernes maver, så der udledes mindre metan til atmosfæren. Det svarer samlet til, at 330.000 færre tons CO2 vil blive udledt om året fra 2030 – eller 44.000 danskeres årlige CO2-udledning.

- Regeringen arbejder på at skære ned på drivhusgasserne fra landbruget. Med den nye lov sætter vi ind to steder og mindsker den drivhusgasudledning, som svin og køer skaber. Jeg er glad for, at vi med vedtagelsen tager nogle helt konkrete skridt i retning af at føre landbrugsaftalen ud i livet, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Flere tiltag på vej

Den nye lov udspringer af de aftalte reduktioner af drivhusgas fra landbruget, som fremgår af landbrugsaftalen fra 2021, "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug", som den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik.

Regeringen arbejder fortsat med at udvikle flere initiativer, som kan reducere drivhusgas-udledningen, og den politiske aftale skal genbesøges i 2023/24 for at se på status for de aftalte målsætninger.

Fødevareminister Jacob Jensen ser også frem til det fortsatte arbejde med at nedbringe CO2-udledningen i landbruget.

- Det er vores klare ambition, at dansk landbrug skal være mere grønt, mere bæredygtigt og bidrage til at forbedre og styrke klimaet. Med dagens vedtagelse tager regeringen og et bredt flertal i Folketinget et vigtigt skridt i en grønnere retning for dansk landbrug. Regeringen ser frem til at modtage anbefalingerne fra Ekspertgruppen for grøn skattereform og det efterfølgende arbejde med en CO2-afgift på landbruget. For os er det afgørende, at klimaafgiften i sidste ende udformes, så erhvervet understøttes, at erhvervets konkurrenceevne ikke bliver forringet, mens at provenuet føres tilbage til landbruget, siger fødevareminister Jacob Jensen.

Fakta

  • Der ventes fastsat krav om at gylle hurtigere sendes på lager – kaldet hyppig udslusning – fra 1. maj 2023. Det vil reducere udledningen af metan med, hvad der svarer til 0,17 mio. tons CO2 i 2030.
  • Derudover indføres der enten et generelt krav om fodersammensætningen eller et krav om brug af øget fedt i foderet i 2025, hvilket vil reducere udledningen af metan med, hvad der svarer til 0,16 mio. tons CO2 i 2030.

Yderligere oplysninger:

Niels Brandt Petersen, presserådgiver, tlf. 20 18 95 68, mail: nibrp@mim.dk

Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet

Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K

+45 38 14 21 42https://mim.dk/

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Mere og bedre vild natur: Seks nye naturnationalparker, én bynær naturnationalpark og 80 mio. kroner til genopretning af tabt havnatur19.11.2024 08:11:57 CET | Pressemeddelelse

Med den politiske aftale om grøn trepart får naturen langt mere plads på havet og til lands. På 21 steder, fordelt rundt i Danmark, skal der være naturnationalparker med store sammenhængende naturområder, der oprettes en ny bynær naturnationalpark på Kalvebod Fælled, og så sættes der flere midler af til Danmarks to første marine naturnationalparker.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye