Nye initiativer letter virksomhedernes lærlingeomkostninger mærkbart
28.5.2020 22:39:25 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Danske virksomheder, der er med til at uddanne lærlinge, skal kompenseres for de udgifter, som følger med. Det er hovedbudskabet i den aftale, der blev offentliggjort her til aften.
Der er nu enighed om, at der i den såkaldte AUB-ordning (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) skal skabes balance mellem indtægter og udgifter. Det vil sige, at arbejdsgiverne fremover kun skal indbetale bidrag svarende til de udgifter, som skal finansieres af AUB.
”Det er en rigtig god nyhed, at virksomhederne nu ikke længere opkræves alt for store bidrag. Der vil ligge omkring 5,4 mia. kr. i opsparede AUB-midler ved udgangen af 2020. Det er penge, der blot har ligget og samlet støv og som vil gøre bedre gavn ude i virksomhederne – ikke mindst nu hvor virksomhederne har brug for at få lettet deres omkostninger,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Hertil kommer, at man undlader at opkræve bidrag for 3. kvartal 2020 – det er en akut økonomisk saltvandsindsprøjtning til virksomhederne, som vi kun kan være meget tilfredse med,” siger Tina Voldby.
Der er også enighed om, hvordan de opsparede AUB-midler skal bruges. Det betyder, at man vil anvende en stor del af pengene til at dække virksomhedernes udgifter til lærlinge.
”Det er en rigtig god nyhed og meget fornuftig løsning, som forhåbentlig kan være med til at sikre, at vi ikke taber en hel årgang af lærlinge på gulvet,” siger Tina Voldby, og fortsætter:
”Vores medlemsvirksomheder hører til de brancher, der traditionelt uddanner allerflest lærlinge. Derfor er det også nogen af dem, der bliver hårdest ramt, når konjunkturerne pludselig vender, som det er tilfældet netop nu. Antallet af nye uddannelsesaftaler er da også styrtdykket, siden coronakrisen for alvor fik fat. En udvikling, de nye lærlingetiltag forhåbentlig kan være med til at vende,” siger Tina Voldby.
De nye initiativer betyder blandt andet, at virksomheder får et tilskud på 75 procent af lønomkostningerne fra 1. maj og i resten af 2020 for lærlinge, der er i gang med en uddannelse, og et tilskud på 90 procent af lønomkostningerne for nye, ordinære aftaler og nye rest-lærlingeaftaler. Endelig vil der være 45 procent i løntilskud til lærlinge i nye korte aftaler. Virksomhederne modtager desuden i andet halvår 2020 en forhøjet lønrefusion for lærlinge i ordinære uddannelsesaftaler, mens de er på skole.
”Virksomhederne får altså betalt en stor del af deres omkostninger ved at have lærlinge i 2020, og vi håber, det vil være tilstrækkeligt til at sikre, at virksomhederne indgår nye uddannelsesaftaler,” siger Tina Voldby.
”Det er afgørende, at man må den måde er kommet frem til en pakke, der går på to ben ved både at understøtte virksomhedernes lærlingeindsats her og nu, samtidig med at man løfter deres kassebeholdning på længere sigt. For hvis ikke vi sørger for øjeblikkeligt at styrke arbejdet med at sikre strømmen af nye faglærte, kommer vi til at stå med en markant mangel på arbejdskraft om ganske få år,” siger Tina Voldby.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 20 12 82 83
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Klimamålet risikerer at snuble over elnettet9.6.2026 12:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet advarer om, at kapacitetsbegrænsninger i elnettet kan blive en alvorlig barriere for elektrificeringen og klimamålene. Stærkt bekymrende, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Presset letter, men manglen på medarbejdere lurer stadig8.6.2026 06:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Tal fra TEKNIQs nye arbejdskraftundersøgelse viser, at rekrutteringspresset i det tekniske erhvervsliv er aftagende. Men billedet er skævt fordelt mellem brancherne, hvor især installationsvirksomhederne fortsat mangler kvalificerede medarbejdere.
TEKNIQ: Massiv satsning på elektrificering kræver færre byrder og flere faglærte2.6.2026 16:01:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget sætter en vigtig retning for fremtidens grønne energi. Men ambitionerne for elektrificering kan kun indfries, hvis bureaukratiet bliver mindre, og der kommer flere medarbejdere, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tillykke til regeringen – nu skal der fart på1.6.2026 21:55:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter en rekordlang regeringsdannelse kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud af starthullerne, da opgaver og udfordringer ikke er blevet mindre undervejs. Det gælder ikke mindst realiseringen af de grønne ambitioner, lyder reaktionen fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
AI kan redde foreningsdanmark under pres28.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningsdanmark er ved at miste fodfæste med aldrende bestyrelser og et massivt digitalt efterslæb. Hvis fællesskaberne skal overleve, kræver det et opgør med mavefornemmelser til fordel for data og AI, lyder advarslen i en ny bog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum