TEKNIQ

AI kan redde foreningsdanmark under pres

28.5.2026 09:00:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Del

Foreningsdanmark er ved at miste fodfæste med aldrende bestyrelser og et massivt digitalt efterslæb. Hvis fællesskaberne skal overleve, kræver det et opgør med mavefornemmelser til fordel for data og AI, lyder advarslen i en ny bog.

Adm. direktør i TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen, der på baggrund af sine erfaringer med at skabe en digital transformation i erhvervsorganisationen, har skrevet en guide til at digitalisere ved hjælp af AI og data.

Fra idrætsklubber og andelsboligforeninger til fagforbund og brancheorganisationer udgør foreningerne en hjørnesten i det danske samfund og demokrati. Men mens resten af samfundet spurter afsted med kunstig intelligens og digitale løsninger, sidder mange foreninger stadig fast i manuelle arbejdsgange og forældede måder at møde medlemmerne på.

- En forening skal ikke bare være et sted, hvor man betaler et kontingent og får et medlemskab. Den skal føles vedkommende, moderne og skabe værdi for medlemmerne, for ellers finder de næste generationer bare deres fællesskaber andre steder, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ.

På baggrund af sine erfaringer med at skabe en digital transformation i erhvervsorganisationen har han skrevet en guide til at digitalisere ved hjælp af AI og data.

Data frem for mavefornemmelser
Næsten halvdelen af foreningerne kæmper med at tiltrække nye medlemmer, viser Frivillighedsundersøgelsen fra VIVE. Hver tredje forening ser digitalisering som en uoverskuelig mur frem for en dør til nye muligheder, og samtidig er bestyrelserne præget af en gennemsnitsalder på mellem 55 og 70 år.

– Forandring handler ikke om at købe et nyt it-system og så tro, at det løser problemerne. Det er en ledelsesopgave, der handler om at turde styre efter data frem for mavefornemmelser og vaner. I TEKNIQ har vi selv været gennem turen, hvor vi har digitaliseret alt fra rådgivning til interne arbejdsgange og skabt vores AI-rådgiver KVIQ, der nu klarer tusindvis af henvendelser, siger Troels Blicher Danielsen.

Slut med at kigge i bakspejlet
Bogen, der udkommer den 28. maj, fungerer både som et advarselsskilt og en praktisk værktøjskasse til foreninger, organisationer, virksomheder og bestyrelser, der vil sikre deres fremtid og forstå medlemmernes virkelighed.

- Foreningernes fællesskab fortsætter ikke automatisk. Vi er nødt til at skifte bakspejlet ud med en forrude. Det kræver, at foreningerne bliver mere ambitiøse og tør eksperimentere med teknologien, så vi også fremover har en stærk foreningskultur i Danmark, siger Troels Blicher Danielsen.

Vil du chatte med bogen?
Du kan stille spørgsmål til Foreningsdanmark 2.0 og få indsigt direkte fra bogens indhold døgnet rundt her: Hvad siger vi nej til, hvis vi siger nej til AI?

Yderlig info, kontakt:
Kathrine Ejdum Kjølberg, presseansvarlig TEKNIQ: 77411560 eller kek@tekniq.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foreningsdanmark 2.0 udkommer den 28. maj og sætter fokus på, hvordan alt fra idrætsforeninger til brancheorganisationer kan fremtidssikre sig ved hjælp af digitalisering
Foreningsdanmark 2.0 udkommer den 28. maj og sætter fokus på, hvordan alt fra idrætsforeninger til brancheorganisationer kan fremtidssikre sig ved hjælp af digitalisering
Download
Adm. direktør i TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen, der på baggrund af sine erfaringer med at skabe en digital transformation i erhvervsorganisationen, har skrevet en guide til at digitalisere ved hjælp af AI og data.
Adm. direktør i TEKNIQ, Troels Blicher Danielsen, der på baggrund af sine erfaringer med at skabe en digital transformation i erhvervsorganisationen, har skrevet en guide til at digitalisere ved hjælp af AI og data.
Download

Links

Om TEKNIQ

Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye