Hedeselskabet

Nye høje træer sættes i Rimmerskoven

Del
10 hektar blandet opvokset skov lidt syd for Vester Hassing er siden plantningen i 1927 blevet passet af Rimmerskovens Laug. Skoven har altid været anvendt af de omkringboende, men nu skaber lauget flere oplevelsesmuligheder. Hertil har de fået tildelt 20.000 kroner fra E.M. Dalgas’ Mindelegat, der administreres af Hedeselskabet.
Harry Pedersen (tv.) og Anders Hvedhaven, kasserer og næstformand i Foreningen for beplantning af Vester Hassing Fællesjord, ved mejeribækken, der løber fra Vester Hassing gennem Rimmerskoven og ud i Limfjorden. Det er en gravet rende, der engang var afløbskanal for mejeriets spildevand – deraf navnet.

Foreningen for beplantning af Vester Hassing Fællesjord – i daglig tale Rimmerskovens Laug – varetager i dag pasning og pleje af den gamle skov. Ejerskabet af skoven var tidligere ret uvist, og derfor har bestyrelsen arbejdet for at få en ejendomsdom over skoven. Det lykkedes i 2018, så skoven kan nu bevares for fremtiden for byens borgere og omkringliggende områder.

Siden da har foreningen arbejdet med forskellige aktiviteter for at gøre området til et attraktivt samlingspunkt.

I foråret 2019 etablerede lauget en bærhave bestående af traditionelle frugttræer og bærbuske, men også de knap så udbredte planter som spiselige kastanjer, saskatoon og honningbær er der plads til.

- Haven er åben for nærområdets borgere og besøgende i skoven. Alle er velkomne til at plukke bær og frugter. Der var godt med frugter i 2022, og vi kunne se, at der flittigt blev plukket i skoven, siger Anders Hvedhaven, næstformand for lauget.

Laugets kasserer og skovens altmuligmand, Harry Pedersen har gået med motorsaven i mange dage for at udtynde og åbne beplantningen mod syd, så der nu er udsigt ud over vidderne ned mod Limfjorden. Samtidig er der også kommet karakter på pladsen, ved at det gamle dige, som mange af træerne står på, er blevet synligt og skaber en god ramme for pladsen.

Det er også Harry, der forsøgsvis har placeret nogle stokke med flag rundt omkring, hvor der skal plantes nye høje træer på pladsen. De nye træer skal også være med til at give pladsen karakter og skabe skygge for de borde- og bænkesæt, der vil blive opsat her.

Legatet vil blive anvendt til de nye træer, til udskiftning af nogle af stolperne i hegnet omkring bær- og frugthaven og til vildtbeplantning nær ved borde-bænkesættene.

Kontakter

Anders Hvedhaven, næstformand i Foreningen for beplantning af Vester Hassing Fællesjord, tlf. 20 20 28 78

Billeder

Harry Pedersen (tv.) og Anders Hvedhaven, kasserer og næstformand i Foreningen for beplantning af Vester Hassing Fællesjord, ved mejeribækken, der løber fra Vester Hassing gennem Rimmerskoven og ud i Limfjorden. Det er en gravet rende, der engang var afløbskanal for mejeriets spildevand – deraf navnet.
Harry Pedersen (tv.) og Anders Hvedhaven, kasserer og næstformand i Foreningen for beplantning af Vester Hassing Fællesjord, ved mejeribækken, der løber fra Vester Hassing gennem Rimmerskoven og ud i Limfjorden. Det er en gravet rende, der engang var afløbskanal for mejeriets spildevand – deraf navnet.
Download
Der er blevet ryddet op i Rimmerskovens store træer og buske mod syd, og på den åbne plads bag bæltet ses nu en af de sidste bunker med flis fra rydningen. Det er her på pladsen, der skal opsættes borde og bænke mellem de nyplantede store træer. Træernes placering er markeret.

Information om Hedeselskabet

Hedeselskabet
Hedeselskabet
Klostermarken 12
8800 Viborg

+45 87 28 11 33https://www.hedeselskabet.dk/

Om E.M. Dalgas' Mindelegat

Legatet administreres af Hedeselskabet, og legatet har til formål at støtte initiativer, som medvirker til beplantning, læplantning, opdyrkning og kultivering eller andet, der omfattes af Hedeselskabets formålsparagraf. Legatet kan udbetales til personer, institutioner eller sammenslutninger.

Der er deadline 15. juni 2023. Ansøgningsskema kan findes på Hedeselskabets hjemmeside: www.hedeselskabet.dk/vi-stoetter/legater

Om Hedeselskabet: Vi bygger en bæredygtig fremtid - med naturen som partner

Hedeselskabet, der blev grundlagt i 1866, er en forening med status som erhvervsdrivende fond. I Hedeselskabet og i vores forretningsområder arbejder vi for at modvirke og afbøde klimaforandringer ved at begrænse og kompensere CO2-udledning, erstatte CO2-tunge materialer med bæredygtige alternativer og gennem klimasikringsløsninger. Vi medvirker til at øge biodiversiteten og udvikler effektive løsninger til fuld udnyttelse af naturens knappe ressourcer og til genanvendelse.

Hedeselskabet ejer en række virksomheder og beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere inkl. associerede selskaber og omsatte i 2022 for ca. 2,2 mia. kr. Læs mere på www.hedeselskabet.dk

Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet

Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”23.4.2024 08:02:47 CEST | Pressemeddelelse

I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug. Det gælder i forhold til klimadagsordenen og den grønne omstilling, sikring af grundvand, reduktion af kvælstofudledning og fremme af natur og biodiversitet. Kampagnens centrale budskaber spiller direkte ind i regeringens ønske om at rejse yderligere 250.000 ha skov og de igangværende grønne trepartsforhandlinger.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye