Naturlige processer i centrum: Hedeselskabet får certificeret første jyske skov for biodiversitet

En flaksende natsværmer af arten mose-harlekin. En spætte, der ivrigt hakker løs i de hundrede år gamle egetræer. Et væltet træ i skovbunden, som engang tronede op mod himlen, men nu danner levested for summende insekter og hjemmehørende svampe. Og en solstråle, som rammer de spirende planter, der titter frem i den lysåbne korridor. Det er det syn, som vil fylde mere i fremtiden i Den Jenssen-Buchske Plantage vest for Silkeborg. 

For på 58 hektar ud af den 388 hektar store plantage har Hedeselskabet arbejdet med land sparing - altså at afsætte plads til naturen. Man har sat naturens egne processer først ved at gøre plads til naturlige dynamikker – alt sammen for at øge biodiversiteten i området.

Den Jenssen-Buchske er Jyllands første økosystemtjenestecertificeret skov til at opnå den anerkendte tillægscertificering fra FSC inden for biodiversitet. Økosystemtjenestecertificeringen er med til at dokumentere Hedeselskabets arbejde for at fremme biodiversiteten i den danske natur. Arbejdet er udført af Hedeselskabets dattervirksomhed HedeDanmark og er verificeret af en uvildig tredjepart, Soil Association Certification i samarbejde med WSP Danmark A/S. 

Der er arbejdet med tre impacts inden for biodiversiteten, som Den Jenssen-Buchske Plantage er blevet økosystemtjenestecertificeret for: bevarelse og forbedring af naturnetværk, genskabelse af naturlige skovkarakteristika og genskabelse af arters diversitet.  

- Hvis vi skal være troværdige i vores ambition om at bygge en bæredygtig fremtid med naturen som partner, bliver vi nødt til at tage vores egen medicin. Jeg er stolt af, at vi i Hedeselskabet har fået økosystemtjenestecertificeret vores første skov indenfor biodiversitet, fremhæver Hedeselskabets adm. direktør, Torben Friis Lange. 

Lysåbne korridorer, naturligt egekrat og den rødlistede mose-harlekin 

For at fremme biodiversiteten på de 58 hektar er der skabt lysåbne korridorer, som forbinder naturarealerne, sikrer arternes bevægelse samt skaber et forbedret naturnetværk. Ved at skubbe egekrattet i en mere naturlig retning hjælper man lys ned i skovbunden, som fremmer væksten af dværgbuske, græsser og urter. Der er også aktivt skabt nyt dødt og døende ved – der er levested for en lang række insekter, svampe og hulrugende fugle. 

- Ved at knække grene, fjerne bark og vælte træer har vi forsøgt at skabe mere naturlig skov i området med egekrattet. Det er noget, som ville ske af sig selv, når lynet slår ned eller stormen raser. Eller kunne være sket af sig selv, hvis vi stadig havde urokser og bisoner til at gå rundt i naturen - vi har bare hjulpet til der, hvor tålmodigheden ikke rækker, eller hvor tiderne nu er skiftet, fortæller Mads Flinterup, klima- og biodiversitetschef i Hedeselskabet.

I Hedeselskabets plantage er der også sat fokus på den rødlistede natsommerfugl, mose-harlekin, der er på listen over truede arter i Danmark. Her er der gjort indsatser for at skabe bedre levevilkår for den plettede, hvid-gule natsommerfugl og dens habitat. 

- Jeg er glad for, at vi i Hedeselskabet har valgt at dedikere så stort et areal til projektet uden at gå på kompromis med at dyrke produktionsskov i resten af området. Ved at arbejde med land sparing har vi sat naturen fri på de arealer, hvor biodiversiteten rigtigt kan få lov til at folde sig ud, og samtidig bevare produktionsskoven på de resterende arealer, siger Laura Bjerre Jordans, der er skovfoged i HedeDanmarks certificeringsteam.  

Arbejdet med at forbedre vilkårene for flora og fauna i Den Jenssen-Buchske Plantage, er dog ikke slut med modtagelse af certificeringsbeviset – det er kun begyndelsen. Over de kommende år vil tiltagene blive tilpasset og forbedret i takt med, der kommer mere data om udviklingen i dyre- og plantelivet. 

- Vi vil løbende dokumentere og rapportere på den forhåbentligt positive udvikling af livet i Den Jenssen-Buchske Plantage og fortsætte med at forbedre vores footprint indenfor biodiversitet. Det er en læringsproces, hvor vi har mulighed for at blive klogere på, hvordan vi kan gøre det bedre fremadrettet og underbygge og udvikle vores naturtiltag i en god retning, understreger Mads Flinterup.