Nye detaljer afsløret i H.C. Andersens manuskripter

Forskere fra H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet har i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek påbegyndt arbejdet med at publicere en digital, videnskabelig manuskriptudgave af Andersens eventyr og historier. Det er i arbejdet med at registrere og affotografere manuskripterne, at man ved hjælp af en ny State-of-the-art metode, såkaldt multispektral digitalisering (MSI Multispectral Imaging), har kunnet afsløre nye detaljer i udvalgte manuskripter.

”Det har været lidt af en åbenbaring at se, hvad den multispektrale teknik kan blotlægge. Vi har ikke bare fået øget læsbarheden af overstregede passager eller af tekst skjult under blækklatter, men det er også lykkedes fotograf Maja Atterstig at genskabe tekst, der var gået tabt i forbindelse med, at man har løsnet overklæbninger. Afsløringen af relief-stempler i papiret og blæknuancer, der ikke kan ses med det blotte øje, hjælper os til at datere og lokalisere skriveprocesserne: Så teknikken giver os helt ny viden om selve teksten, men også om manuskripternes historie – en ny viden, vi kan udfolde i den digitale manuskriptudgave, vi arbejder på,” fortæller Ane Grum-Schwensen, leder af den digitale udgave ved H.C. Andersen Centret, SDU

Mens alle eventyrmanuskripterne, knap 3.000 sider, nu har gennemgået en reference-digitalisering af så høj en kvalitet, at affotograferingerne oftest er mere læsbare end originalerne, så har MSI synliggjort overraskende detaljer og øget læsbarheden af 37 udvalgte sider. For forskerne er der dermed store gevinster i form af større indsigt i Andersens kreative arbejde.

Men endnu udestår digitaliseringen af den resterende del af H.C. Andersens forfatterarkiv på Det Kgl. Bibliotek, der består af mere end 40.000 manuskriptsider. H.C. Andersen Centret forsøger i disse år at finde finansieringen hertil. Digitaliseringen er selvsagt en stor opgave, men heldigvis har forskningscentret og biblioteket den faglighed og viden, der skal til, for at løfte såvel den tekniske som den forskningsmæssige del af opgaven. Og opgavens størrelse bliver opvejet af de betydelige fordele ved digitaliseringen:

• H.C. Andersens breve og manuskripter er materiale af enestående national betydning, og offentligheden kan i 2022 have en berettiget forventning om at finde det blandt de digitaliserede materialer.
• H.C. Andersens breve og manuskripter er indskrevet på UNESCOs Memory of the World Register. Det er en fortegnelse over umistelige dokumenter af enestående betydning verden over. Målet med Memory of the World-programmet er at lette bevaringen af verdens skriftlige kulturarv, at bistå med universel adgang samt at øge bevidstheden på verdensplan om betydningen af skriftlig kulturarv.
• Digitalisering beskytter H.C. Andersens breve og manuskripter mod håndtering.
• Digitalisering handler også om at skabe merværdi med uforudsete resultater. Materiale, der ikke før har været tilgængeligt for offentligheden, men kun for en snæver kreds af forskere bliver alment og internationalt tilgængeligt, og via præcise metadata vil de dukke op i søgninger, der ikke kun drejer sig om H.C. Andersen-forskning.

Birgit Vinther Hansen, konservator, Det Kgl. Bibliotek
- H.C. Andersens håndskrifter er fra en tid hvor både papir og blæk var af en kvalitet, som historisk set har en forholdsvis kort levetid under almindelige opbevaringsforhold. Med tiden vil det derfor blive mere risikabelt at formidle håndskrifterne fysisk, så en digitalisering vil være en meget værdifuld indsats i forhold til fremtidig bevaring.

Maja Atterstig, fotograf, Det Kgl. Bibliotek
- Multispektral digitalisering og analyse (MSI) bruges til at øge læsbarheden af tekst på skadede og falmede dokumenter og synliggøre vandmærker. Ved konservering kan MSI anvendes for at identificere pigment og afsløre reparationer i kunstværker. På internationalt plan har man haft succes med at genskabe bortskrabet tekst på pergamenthåndskrifter (palimpsest) med MSI.

Udstyret er mere kostbart og teknisk avanceret end vores andre kamerasystemer som vi anvender ved (reference-)digitalisering. Arbejdet tager også mere tid. Dels fordi vi tager op til 46 billeder af en og samme side, dels kræver den efterfølgende dataanalyse ofte flere forsøg med forskellige metoder for at nå frem til et ønskeligt resultat. Der findes ingen garanti for succes med MSI, men når det lykkes, er det næsten magisk pludseligt at kunne se detaljer i billedfilerne som er visuelt usynligt på originalen.

MSI er en ikke-destruktiv metode som udnytter forskellige materialers evne til at interagere med stråling i forskellige bølgelængder på ulig måde. Når vi fotograferer et manuskript belyst med ultraviolet stråling henholdsvis infrarød stråling vil vi få to billeder som ser forskellige ud.

Lasse Horne Kjældgaard, leder af H.C. Andersen Centret ved SDU
- Digitalisering er i dag forudsætningen for udbredelse og samtidig et redskab til bedre bevarelse af kulturarven. Det er en ejendommelig mangel, at den samlede mængde af H.C. Andersens manuskripter, som udgør det største danske litterære bidrag til den globale kulturarv, endnu ikke er blevet tilgængeliggjort i en udgave, der på én gang er digital, videnskabelig og ledsaget af transskriptioner, der gør manuskripterne læsbare for alle interesserede. Lige nu har vi i kraft af arbejdet med den digitale udgave af eventyrmanuskripterne både teknikken og de kompetencer, der skal til for at udføre opgaven på det høje niveau, forfatterskabet fortjener. Men vi mangler de økonomiske midler. Manuskripterne bliver ikke i bedre stand, som tiden går, tværtimod.

Fakta
H.C. Andersen er Danmarks mest kendte og udbredte forfatter og hans forfatterskab omfatter både digte, skuespil, romaner, rejseskildringer og erindringsværker, men mest af alt er han kendt for sine eventyr. Andersens originale håndskrifter, breve og manuskripter består af ikke mindre end over 40.000 sider. Heraf er de 3.000 sider med eventyrmanuskripter nu blevet digitaliseret og tilgængeliggjort online. Af disse 3.000 sider er 37 sider blevet digitaliseret med MSI (Multispectral Imaging) til brug for forskerne.