Nye Borgerlige vil nedlægge hver femte offentlige stilling: Så meget er det i din kommune
10.11.2021 07:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

VELFÆRD
Hvis Nye Borgerlige havde 90 mandater, ville der være 180.000 færre fuldtidsstillinger i kommuner, regioner og staten i 2035. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tænketanken har på baggrund af data fra Finansministeriet og Danmarks Statistik regnet på de geografiske konsekvenser af partiets økonomiske plan. Fordelingen af nedskæringer er beregnet ud fra antallet af stillinger i både stat, regioner og kommuner, der ligger i de enkelte kommuner og landsdele i dag.
”Nye Borgerlige vil skære 100.000 offentlige stillinger væk og samtidig annullere stigningen i antallet af offentligt ansatte, der er nødvendig, hvis vi skal fastholde den nuværende velfærd, når der kommer flere børn og ældre i de kommende år. Samlet set giver det knap 180.000 færre medarbejdere i det offentlige, når vi regner frem til 2035. Det vil kunne mærkes i hele landet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Med 720.000 fuldtidsstillinger i det offentlige i dag og en planlagt stigning på cirka 80.000 ekstra ansatte i de kommende år svarer nedskæringerne til 22 procent af alle stillinger i det offentlige.
Alene i Syd- og Sønderjylland svarer det til, at knap 21.000 offentlige stillinger er væk i 2035, mens tallet for eksempel er knap 11.000 i Nordsjælland.
”Når man fjerner hver femte medarbejder i hele den offentlige sektor, vil det have enorme konsekvenser for velfærden. Det siger sig selv, at det vil give et radikalt andet samfund og en radikalt dårligere velfærd. Det er naturligvis politisk helt legitimt at ville sænke skatterne og skære i den offentlige service, men så bør man være ærlig om konsekvenserne,” siger Lars Andersen.
Rammer landkommuner og provinsen hårdt
Fordeler man nedskæringerne ligeligt ud fra antallet af offentlige stillinger i dag, vil det skabe rigtig store nedskæringer uden for de store byer. Mere end hver anden stilling, der står for skud, ligger i de såkaldte provinsby-, oplands- og landkommuner. Det svarer til 93.700 stillinger.
”Hvis man tror, at det kun vil ramme i de store byer, når man laver så drastiske nedskæringer, som dem Nye Borgerlige har lagt frem, får man sig nok et chok, hvis de en dag finder 90 mandater og fører planen ud i livet,” siger Lars Andersen.
I kommuner som Sønderborg, Holstebro og Hjørring svarer planen til, at der skal sløjfes cirka 2.100 offentlige stillinger.
Analysens hovedkonklusioner
- Frem mod 2035 vil antallet af ældre over 80 år stige med 67 procent, og antallet af børn under 10 år vil stige med 17 procent.
- Samtidig vil Nye Borgerlige reducere den offentlige beskæftigelse til cirka 620.000 ansatte i 2035 målt i fuldtidspersoner.
- Hvis velfærden skal følge med demografien, skal tallet i 2035 være cirka 800.000, viser tal fra Finansministeriet. I forhold til det niveau betyder Nye Borgerliges plan, at det offentlige skal nedlægge 22 procent af stillingerne i den offentlige sektor.
- I kommuner som Lolland, Vordingborg, Faaborg-Midtfyn og Mariagerfjord svarer planen til, at de offentlige arbejdspladser skal nedlægge cirka 1.100 fuldtidsstillinger. I kommuner såsom Sønderborg, Holstebro og Hjørring svarer planen til, at der skal nedlægges cirka 2.100 offentlige stillinger.
Så mange jobs svarer Nye Borgerliges plan til i hver kommune
I tabellen kan du se, hvor mange offentlige stillinger der skal nedlægges i hver kommune, hvis alle offentlige arbejdssteder skal nedlægge en lige stor del af deres stillinger.
| Fuldtidspersoner | 2025 | 2030 | 2035 |
| Albertslund | 319 | 590 | 858 |
| Allerød | 294 | 544 | 791 |
| Assens | 309 | 571 | 831 |
| Ballerup | 756 | 1.398 | 2.032 |
| Billund | 230 | 426 | 620 |
| Bornholm | 467 | 863 | 1.256 |
| Brøndby | 383 | 709 | 1.030 |
| Brønderslev | 321 | 594 | 863 |
| Dragør | 103 | 191 | 278 |
| Egedal | 275 | 508 | 739 |
| Esbjerg | 1.406 | 2.601 | 3.783 |
| Fanø | 29 | 54 | 78 |
| Favrskov | 397 | 734 | 1.068 |
| Faxe | 266 | 492 | 716 |
| Fredensborg | 279 | 516 | 750 |
| Fredericia | 505 | 935 | 1.359 |
| Frederiksberg | 1.149 | 2.125 | 3.091 |
| Frederikshavn | 647 | 1.198 | 1.741 |
| Frederikssund | 373 | 690 | 1.003 |
| Furesø | 289 | 535 | 778 |
| Faaborg-Midtfyn | 417 | 771 | 1.122 |
| Gentofte | 860 | 1.591 | 2.313 |
| Gladsaxe | 652 | 1.206 | 1.754 |
| Glostrup | 591 | 1.093 | 1.589 |
| Greve | 326 | 602 | 876 |
| Gribskov | 224 | 414 | 602 |
| Guldborgsund | 690 | 1.276 | 1.855 |
| Haderslev | 598 | 1.106 | 1.609 |
| Halsnæs | 216 | 399 | 580 |
| Hedensted | 351 | 648 | 943 |
| Helsingør | 523 | 967 | 1.406 |
| Herlev | 681 | 1.259 | 1.831 |
| Herning | 962 | 1.780 | 2.588 |
| Hillerød | 901 | 1.667 | 2.425 |
| Hjørring | 795 | 1.471 | 2.138 |
| Holbæk | 665 | 1.230 | 1.788 |
| Holstebro | 799 | 1.478 | 2.149 |
| Horsens | 936 | 1.730 | 2.517 |
| Hvidovre | 816 | 1.510 | 2.196 |
| Høje-Taastrup | 466 | 861 | 1.253 |
| Hørsholm | 164 | 303 | 441 |
| Ikast-Brande | 324 | 599 | 871 |
| Ishøj | 189 | 350 | 509 |
| Jammerbugt | 285 | 527 | 766 |
| Kalundborg | 361 | 668 | 972 |
| Kerteminde | 170 | 315 | 458 |
| Kolding | 1.026 | 1.898 | 2.759 |
| København | 9.527 | 17.623 | 25.627 |
| Køge | 615 | 1.138 | 1.654 |
| Langeland | 103 | 191 | 278 |
| Lejre | 190 | 351 | 510 |
| Lemvig | 177 | 327 | 476 |
| Lolland | 395 | 731 | 1.063 |
| Lyngby-Taarbæk | 949 | 1.755 | 2.553 |
| Læsø | 15 | 28 | 40 |
| Mariagerfjord | 415 | 767 | 1.116 |
| Middelfart | 378 | 699 | 1.017 |
| Morsø | 179 | 332 | 482 |
| Norddjurs | 386 | 713 | 1.037 |
| Nordfyns | 209 | 386 | 561 |
| Nyborg | 303 | 560 | 814 |
| Næstved | 855 | 1.581 | 2.299 |
| Odder | 149 | 276 | 401 |
| Odense | 2.795 | 5.171 | 7.520 |
| Odsherred | 264 | 489 | 711 |
| Randers | 1.038 | 1.919 | 2.791 |
| Rebild | 219 | 405 | 588 |
| Ringkøbing-Skjern | 465 | 859 | 1.250 |
| Ringsted | 357 | 661 | 961 |
| Roskilde | 1.354 | 2.504 | 3.641 |
| Rudersdal | 460 | 851 | 1.238 |
| Rødovre | 320 | 592 | 861 |
| Samsø | 31 | 57 | 84 |
| Silkeborg | 845 | 1.563 | 2.273 |
| Skanderborg | 511 | 945 | 1.374 |
| Skive | 519 | 960 | 1.396 |
| Slagelse | 1.159 | 2.145 | 3.119 |
| Solrød | 134 | 248 | 361 |
| Sorø | 284 | 526 | 764 |
| Stevns | 142 | 262 | 382 |
| Struer | 173 | 319 | 464 |
| Svendborg | 662 | 1.225 | 1.782 |
| Syddjurs | 304 | 562 | 817 |
| Sønderborg | 773 | 1.429 | 2.079 |
| Thisted | 475 | 878 | 1.277 |
| Tønder | 348 | 644 | 936 |
| Tårnby | 336 | 622 | 904 |
| Vallensbæk | 139 | 258 | 375 |
| Varde | 486 | 898 | 1.306 |
| Vejen | 323 | 598 | 869 |
| Vejle | 1.282 | 2.372 | 3.449 |
| Vesthimmerlands | 338 | 625 | 909 |
| Viborg | 1.434 | 2.652 | 3.857 |
| Vordingborg | 423 | 783 | 1.138 |
| Ærø | 50 | 93 | 135 |
| Aabenraa | 706 | 1.306 | 1.899 |
| Aalborg | 3.168 | 5.860 | 8.522 |
| Aarhus | 4.508 | 8.339 | 12.126 |
Anm.: De 180.000 fuldtidsstillinger er fordelt geografisk svarende til den offentlige fuldtidsbeskæftigelse i 2018. For Vallensbæk, Samsø, Ærø, Læsø og Fanø er der beregnet et samlet antal, som er fordelt mellem de fem kommuner efter indbyggertal i 2021.
Kilde: AE på baggrund af Nye Borgerlige, Finansministeriet og Danmarks Statistik.
Så mange jobs svarer planen til i forskellige kommunetyper
|
Kommunetype |
Antal fuldtidsstillinger |
|
Oplandskommuner |
19.800 |
|
Storbykommuner |
28.200 |
|
Landkommuner |
31.800 |
|
Provinsbykommuner |
42.100 |
|
Hovedstadskommuner |
54.300 |
|
I alt |
176.100 |
Anm.: Samme som ovenfor. Afrundet til nærmeste 100.
Kilde: AE på baggrund af Nye Borgerlige, Finansministeriet og Danmarks Statistik.
Danmarks Statistiks opdeling af kommunerne kan findes her.
Så mange jobs svarer Nye Borgerliges plan til i hver landsdel
|
Landsdel |
Antal fuldtidsstillinger |
|
Landsdel Byen København |
29.900 |
|
Landsdel Københavns omegn |
19.200 |
|
Landsdel Nordsjælland |
10.800 |
|
Landsdel Bornholm |
1.300 |
|
Landsdel Østsjælland |
7.000 |
|
Landsdel Vest- og Sydsjælland |
15.800 |
|
Landsdel Fyn |
14.500 |
|
Landsdel Sydjylland |
20.700 |
|
Landsdel Østjylland |
25.400 |
|
Landsdel Vestjylland |
13.100 |
|
Landsdel Nordjylland |
18.400 |
|
I alt |
176.100 |
Anm.: Samme som ovenfor. Afrundet til nærmeste 100. Kilde: AE på baggrund af Nye Borgerlige, Finansministeriet og Danmarks Statistik
Kontakter
Lars AndersenDirektør
Tlf:40 25 18 34la@ae.dkJakob EsmannKommunikationskonsulent
Tlf:28 33 80 69je@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
