L&F

Nye anbefalinger sætter maden i centrum

Del
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.

”Mad spiller ind i mange arenaer og er vigtigt både hjemme, i skolen, på plejehjemmet og på sygehuset. Derfor glæder det mig, at hele fem ministerier nu har fået et fælles grundlag for både sammen og på de enkelte områder at bruge maden mere aktivt.”

Sådan siger Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, om de anbefalinger, som Advisory Board for mad, måltider og sundhed i dag overdrager til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), børne- og socialminister Mai Mercado (K), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og ældreminister Thyra Frank (LA).

Anbefalingerne skal støtte op om maden, måltiderne og sundhedsområdet og skal følges op ad et tværministerielt udspil. Det er iværksætter og erhvervsmand, Lars Kilind, der står i spidsen for advisory boardet. Deres arbejde får rosende ord med på vejen fra Karen Hækkerup:

”Jeg synes, det er modigt, at advisory board i anbefalingerne sætter et endnu større fokus på maden og måltidet, som en driver for danskerens sundhed og livskvalitet. Jeg synes også, det er rigtigt. Mad er helt essentielt for os alle. I den sædvanlige samtale om maden taber vi ofte fokus på dét, maden kan, og forfalder alt for tit til kun at tale om næringsstoffer, ’fri for’ og ’uden’. Men mad er ikke blot kilde til næringsstoffer – det er også en del af vores historie, vores sociale liv og vores velfærd.”

Mange initiativer er i gang
I Landbrug & Fødevarer arbejdes der allerede i dag på mange af de områder, som advisory board har anbefalinger til. Organisationen har i mange år bl.a. hjulpet danskerne med gennemtestede opskrifter via voresmad.dk, bidraget til og skubbet på for, at børn lærer om maden på sommerens Madskoler og via fx Kantineprisen anerkendt dem, der arbejder med, at andre får mad på bordet.

Karen Hækkerup håber, at initiativer som disse kan skabe grobund for det videre arbejde med anbefalingerne:

”Jeg er meget enig med advisory board i, at hvis en given indsats skal have en egentlig sundhedsfremmende virkning, så skal der tænkes i længerevarende, tværministerielle og blivende initiativer frem for kortvarige projekter. Det er også klart det mest ressourceeffektive. Vi går gerne i dialog med ministerierne om, hvordan vi i fællesskab kan booste vores eksisterende aktiviteter, så de når flere og i endnu højere grad kan bidrage til sundhedsfremme.”

Rent politisk håber Karen Hækkerup, at der skabes rammer for maden bredt i de fem ministeriers områder:

”Ifølge prognoserne bliver livsstilssygdomme det største globale sundhedsproblem i 2020. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Jeg vil opfordre til, at ministerierne griber bolden fra advisory board og ikke bare spiller den videre, men også selv trækker i arbejdstøjet og får sat maden på politisk formel, så maden kommer i centrum for vores velfærd til gavn for både livskvaliteten og for sundhedsbudgetterne.”


Yderligere oplysninger og kontakt til Karen Hækkerup via pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer Linda Gjaldbæk, tlf.: 26 84 28 80 eller mail: lgjh@lf.dk

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye