Halsnæs Kommune

Nyd det blå flag på tre strande

Del
Tre steder i Halsnæs Kommune kan du hoppe i vandet ved en strand, der har opnået mærket Blå Flag.
Det Blå Flag er hejst ved Liseleje strand
Det Blå Flag er hejst ved Liseleje strand
Der er tale om strandene i Liseleje, Gråstensvej strand ved Nødebohuse og Trekanten i Hundested. 
 
Blå Flag er en international mærkningsordning, der sætter høj standard for miljø, vandkvalitet og sikkerhed på de deltagende strande. Strandene med Blå Flag er således kendetegnet ved, at badevandet er rent, at der er førstehjælpsudstyr samt toiletfaciliteter og affaldssortering. 
 
På Blå Flag-strandene vil der i perioden juni til august være livreddere til stede hver weekend mellem kl. 10-18 - og i skolernes sommerferie alle dage mellem kl. 10-18.
 

Fakta:

  • I Halsnæs Kommune er der tre Blå Flag-strande og 12 andre badestrande langs kommunens kyster mod Kattegat, Roskilde Fjord og Isefjorden. 
  • Badevandskvaliteten bliver testet 10 gange i sæsonen på Blå Flag-strande og fem gange på de øvrige strande i Halsnæs Kommune.
  • Du kan læse mere om Blå Flag ved at trykke på linket her 

Billeder

Det Blå Flag er hejst ved Liseleje strand
Det Blå Flag er hejst ved Liseleje strand
Download

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye