DI Fyn

Nyborgs erhvervsvenlighed falder for 4. år i træk

Del
Dansk Industris årlige, landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2022 viser, at Nyborg Kommunes tidligere flotte placeringer nu er forvandlet til en placering som nr. 58 på landsplan. Det er en nedgang på 21 pladser i forhold til sidste år.

Nyborgs erhvervsvenlighed falder for 4. år i træk

Dansk Industris årlige, landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2022 viser, at Nyborg Kommunes tidligere flotte placeringer nu er forvandlet til en placering som nr. 58 på landsplan. Det er en nedgang på 21 pladser i forhold til sidste år.

- Det er desværre en ærgerlig tendens, vi kan se i tallene for Nyborg. Vi havde håbet, at Nyborg kunne rette skuden op i år og i hvert fald fastholde placeringen i den bedste halvdel på landsplan, siger formanden for DI Fyn, adm. direktør Poul Strandmark, Bluepack A/S.

På den positive side viser undersøgelsen, at Nyborg har flyttet andelen af skoleelever, der søger ind på en erhvervsuddannelse fra 24,8 procent til 27,3 procent. Det er 20. bedst i landet og i hele kategorien ”Uddannelse” i undersøgelsen er Nyborg gået 15 pladser frem til nr. 59 på landsplan.

I kategorien ”Arbejdskraft”, som er vigtigst for virksomhederne i Nyborg, er kommunen faldet 25 pladser til en placering nr. 84, mens det går lidt fremad i kategorien ”Sagsbehandling”, hvor man er flyttet 13 pladser op til en placering som nr. 72.

- De to kategorier ”Arbejdskraft” og ”Sagsbehandling” er vigtige for virksomhederne i Nyborg. Hvis ikke virksomhederne kan få medarbejdere med de rette kompetencer, går vi glip af lokal vækst og lokale job. Derfor ser vi meget frem til også at drøfte både sagsbehandling og arbejdskraft på et kommende møde med Nyborg Kommune, siger Poul Strandmark.

I kategorien ”Grøn Udvikling” er Nyborg gået tilbage med 30 pladser til nr. 68, mens virksomhederne i samme kategori vurderer, at kommunen er blevet betydeligt bedre til at prioritere bæredygtige og grønne indkøb. Her er Nyborg gået frem med 32 pladser til en 21. plads på landsplan. I Kategorien ”Information og dialog” lå Nyborg sidste år på en 12 plads, men er nu nede på 31. plads.

Når man kigger på alle fynske kommuner under ét, holder de status quo i bedømmelsen af erhvervsvenlighed sammenlignet med sidste år. Og status quo er en middel placering i forhold til landstallene. Virksomhedernes overordnede tilfredshed på Fyn er ligeledes på samme niveau som tilfredsheden på landsplan.

- Årets undersøgelsen viser, at Nyborg ifølge virksomhederne er 19. bedst i landet til sagsbehandling af sygedagpengesager, mens kommunen er nr. 85 til at behandle byggesager. Det første tal er rigtigt godt, det andet tal viser, at der er rigelig plads til forbedringer, siger Poul Strandmark.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent i DI Fyn, Steen Høygaard, tlf. 2566 6309, e-mail sth@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Information om DI Fyn

DI Fyn
DI Fyn



For yderligere information om DI Fyn:

Chefkonsulent Steen Høygaard
Mail: sth@di.dk 
Tlf. 7216 0124, mobil 2566 6317

 

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Super-elev på 40+ bliver hædret med DI Fyns lærlingepris23.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bibi Anja Nielsen har shinet fra første dag som elev hos Super-Køl A/S i Odense, der er totalentreprenør inden for kølere og frysere til dagligvarehandel og industri. Hun nyder stor respekt overalt på virksomheden, uanset om hun løser komplicerede opgaver for teknikerne, servicerer forskellige typer af kunder eller giver den gas på dansegulvet til sommerfesten. Positiv, løsningsorienteret og ansvarsbevidst er bare nogle af de ord, der bliver sat på Bibi, som for nogle år siden tog springet og besluttede sig til at starte forfra med en ny uddannelse, selv om hun var over 40 og havde hjemmeboende børn. En bedrift, der nu bliver belønnet med DI Fyns Lærlingepris 2023.

Fynske kommuner bør lade flere private virksomheder komme til21.6.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Assens og Odense er de kommuner på Fyn, der giver flest private virksomheder mulighed for at udføre nogle af de mange kommunale opgaver som f.eks. rengøring, pleje og jobformidling. Mens kommuner som Nyborg, Ærø og Langeland halter bagefter. Det er ærgerligt, at der er så store forskelle, mener formand for DI Fyn Poul Strandmark. Potentialet for at udlicitere og konkurrenceudsætte er langt større.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye