DI slår alarm: Fynske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald

5.11.2025 07:00:00 CET | DI Fyn | Pressemeddelelse

Del

Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Fyn over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.

Alt for mange unge på Fyn består ikke folkeskolens afgangsprøve i matematik og læsning. Det er dybt bekymrende, for det har store konsekvenser for deres fremtid. For nogle elever betyder det nemlig, at de ikke kan starte på en ungdomsuddannelse.

Karaktergennemsnittet i matematik er i løbet af de seneste seks år faldet i næsten alle fynske kommuner. Det viser en oversigt fra Dansk Industri (DI). Statistikken er dyster læsning. I otte ud af ni fynske kommuner er det de seneste seks år gået ned ad bakke med karaktererne i matematik. Næsten ni procent af de fynske elever forlader folkeskolen med under 02 i matematik. De er dermed dumpet faget og kan ikke komme ind på en ungdomsuddannelse. Tal fra afgangsprøven og internationale undersøgelser viser også et fald i elevernes evne til at læse.

Derfor opfordrer DI Fyn lokalpolitikerne til i højere grad at prioritere læsning og matematik:

- Det er en alarmerende udvikling. En høj faglighed i dansk og matematik er forudsætningen for, at eleverne kan lære andre fag i folkeskolen – og hele fundamentet for deres fremtid. Derfor bør advarselslamperne blinke hos alle kommunalvalgspolitikere, siger John Veje Olesen, bestyrelsesleder i DI Fyn.

DI har netop lanceret et ungeudspil med ti konkrete forslag til byrådspolitikerne. Forslagene skal ruste de unge fagligt, give dem et større indblik i mulighederne på arbejdsmarkedet og koble de unge og erhvervslivet tættere sammen. For eksempel bør karaktergennemsnittet i matematik løftes med mindst 0,5 procent frem mod 2029.   

- Politikere i samtlige fynske kommuner bør sætte hårdt ind med mere praktisk undervisning, to lærere i timerne og flere timer i dansk og matematik. Det er afgørende for at ruste Fyn og vores lokale virksomheder til fremtiden, siger John Veje Olesen.

Se karaktergennemsnittet i matematik i din kommune her

Se analysen bag tallene her:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2025/11/hvordan-ruster-vi-de-unge-bedst-til-fremtiden-nar-den-matematiske-faglighed-presses/

DI’s 10 anbefalinger til kommunalpolitikere: 

DI præsenterer her 10 konkrete anbefalinger til kommende kommunalpolitikere til deres kommunes arbejde med Danmarks unge:

Skolerne skal gøre eleverne klar til fremtiden

1. Kernefagligheden i folkeskolen skal styrkes – fokuser på matematik og dansk
2. Halvdelen af alle matematiklærere skal efteruddannes inden for de næste fire år
3.  Alle folkeskoler skal oprette valgfaget teknologiforståelse

Skolerne skal tættere på virksomhederne

4. Erhvervspraktik skal introducere alle unge til det brede arbejdsmarked
5. Alle kommuner skal udpege en erhvervsplaymaker
6. Brug lokale partnerskaber til at samarbejde om de unge uden job og uddannelse

Unge og virksomheder skal tættere sammen i fritiden

7. Flere unge i fritidsjob
8. Ungdomsskolen skal udbyde ”gå-til-håndværk” i deres katalog
9. Mere vejledning til ufaglærte studenter
10. Flere unge på cyklen og i kollektiv transport

Læs hele Dansk Industris ungeudspil 'Styrk folkeskolen - og de unges vej til et godt arbejdsliv'.

Kontakter

For yderligere information om DI Fyn: Seniorchefkonsulent Helen Jensen Mail: hje@di.dk - amo@di.dkMobil 2124 4702 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dkMobil 2840 8597

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Presseinvitation: Prisoverrækkelse af lærlingeprisen 202611.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Karosseritekniker Elias Goldschmidt Hansen, der blev uddannet karrosseritekniker sidste år, er årets vinder af DI Fyns Lærlingepris 2026. Vær med når han får overrakt prisen. Tid og sted Mandag den 16. juni, kl. 12.30-13.30 P. Christensen A/S, Krumtappen 20, Odense S Der ville være taler ved vicebestyrelsesleder i DI Fyn, Evita Rosdahl fra Jeros A/S, rådmand i Odense Kommune, Brian Dybro og en repræsentant for P. Christensen. Der vil være sandwich og mulighed for interviews. Få historien om, hvordan Elias Goldschmidt Hansen som student tog turen fra Faxe til Silkeborg for at uddanne sig til karrosseritekniker - som også bliver kaldt pladesmed, der efter grundforløbet på skolen tog til Odense og bankede på hos forskellige virksomheder for at få en læreplads. Han havnede på værkstedet hos P. Christensen A/S. Et perfekt match for begge parter. Foruden at være en fantastisk arbejdskraft og god kollega, har han undervejs under uddannelsen promoveret uddannelsen på bl.a. fynske skoler, til D

Presseinvitation: Hvordan får vi Fyn op i top?13.5.2026 08:12:35 CEST | Pressemeddelelse

Fyn har stærke virksomheder, store ambitioner og gode forudsætninger for vækst. Men fremdrift kommer ikke af sig selv. Derfor inviterer DI Fyn til Erhvervstræf på Boltinggaard Gods onsdag den 20. maj. kl. 09.00 - 12.00. Ud over at have direkte adgang til en bred palette af repræsentanter fra Fyns erhvervsliv, kan du blandt andet høre håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der deler sin erfaring med, hvordan man skaber holdånd, motivation og resultater, som også kan bruges i virksomhederne. Derudover deltager Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut med konkrete anbefalinger til, hvordan fynske virksomheder griber robotteknologi og kunstig intelligens an, så det kan bruges i praksis. Og så kan du høre borgmestrene Peter Rahbæk Juel (Odense) og Søren Steen Andersen (Assens) samt folketingsmedlemmerne Lars Aagaard (Moderaterne) og Trine Bramsen (Socialdemokratiet) i debat om, hvad der politisk skal til for at skabe fremdrift. Du kan læse hele programmet her. Tilmelding for pressen ska

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye