Ny viden skal forudsige og forebygge depression
I Danmark bliver 15,5 procent af kvinder og ni procent af mænd i løbet af deres liv behandlet mod depression på et psykiatrisk sygehus. Depression er en almindelig og meget alvorlig lidelse, som både koster den enkelte og samfundet enorme ressourcer.
Nu har forskere fulgt 34.500 danskere i op til 20 år og målt deres genetiske risikofaktorer for at udvikle en depression.
”Undersøgelsen viste, at risikoen for at blive behandlet mod en depression på et psykiatrisk sygehus var over to en halv gang større hos personer med en høj polygenetiske risiko,” fortæller professor i iPSYCH, Esben Agerbo, som har bidraget til undersøgelsen.
Polygenetisk betyder, at sygdommen ikke kun kan forbindes til ét sygdomsgen, men til mange gener. Sagt på en anden måde er der mange gener, der afgør, hvorvidt man er disponeret for at udvikle depression.
”Depression er kendt for at være delvis bestemt af genetiske faktorer, og i dag er det muligt at måle den genetiske tilbøjelighed, snarere end at skulle stole på familiehistorikken som et gæt på en genetisk disposition for at udvikle depression,” forklarer Esben Agerbo.
Nemmere at finde personer i risikogruppen
Den polygenetiske score var ikke relateret til mild, moderat, svær eller psykotiske symptomer, behandlingsindstilling eller alder ved første hospitalsbesøg, hvilket kunne betyde, at disse ting mere er bestemt af miljømæssige faktorer.
Resultaterne fra undersøgelsen er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift JAMA Psychiatry.
”Vores håb er, at vi, ved at udnytte de genetiske oplysninger, vi har om arvematerialet sammenholdt med velkendte risikofaktorer i miljøet, kan udvikle bedre metoder til at identificere personer, der er i risikogruppen for at udvikle depression,” siger postdoc i iPSYCH, Katherine L. Musliner, der står bag undersøgelsen.
Resultaterne viser imidlertid også, at forholdet mellem gener og psykisk sygdom er kompleks. Der er intet 'depressionsgen' og ingen, ikke engang personer med den største genetiske tilbøjelighed, udvikler nødvendigvis depression.
”At kunne identificere personer med øget risiko for at udvikle depression er nyttig, fordi det vil gøre det muligt for os at målrette forebyggelsesindsatsen til de mennesker, der vil have størst nytte af den,” fortæller Katherine L. Musliner.
Om iPSYCH
Det nationale forskningsprojekt iPSYCH, der er finansieret af Lundbeckfonden, blev skabt tilbage i 2012 med det formål at forske i og finde årsagerne til fem af de mest alvorlige psykiske sygdomme; skizofreni, bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom), autisme, ADHD og depression. Formålet med iPSYCH var – og er - at skabe grundlaget for en bedre behandling og forebyggelse af psykiske lidelser ved at kortlægge faktorer, der spiller en rolle for disse sygdomme. Ved at undersøge gener og risikofaktorer hos over 80.000 danskere med og uden psykisk sygdom, belyser iPSYCH det komplekse samspil mellem arv og miljø, som for nogle resulterer i, at man udvikler en psykisk sygdom. Projektet undersøger sygdommene fra vinkler, der spænder fra gener og celler til befolkningsundersøgelser, fra fostertilværelse til voksen patient, fra årsag til symptom. iPSYCH er et nationalt projekt i samarbejdet med Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Statens Serum Institut.
I dag er iPSYCH én af verdens største studier af genetiske og miljømæssige årsager til psykiske sygdomme, og består af mere end 150 forskere inden for psykiatri, genetik og registerforskning.
Om mono- og polygenetiske sygdomme
Flere gener og den måde de interagerer kan have betydning for, om personen er disponeret for at få forskellige sygdomme. Man skelner mellem mono- og polygenetiske sygdomme alt efter, om der er et eller flere gener, der har indflydelse på sygdommen. Ved de fleste sygdomme betyder miljøet noget for, om sygdommen bryder ud. For eksempel kan en person med gener, der giver anlæg for depression gå gennem livet uden nogen sinde at mærke noget til det. Men sygdommen kan bryde ud efter hændelser som eksempelvis chok, dødsfald i familien etc.
Bag om resultatet
Studiet er et registerstudie
Samarbejdspartnere er Nis Suppli, John McGrath, Jonas Bybjerg-Grauholm, Marie Bækvad-Hansen, Ole Andreassen, Carsten Pedersen, Marianne Pedersen, Bipolar Work Group of the Psychiatric Genomics Consortium, forskningslederne i iPSYCH, Ole Mors, Thomas Werge, Merete Nordentoft, Anders Børglum David Hougaard og Preben Bo Mortensen.
Studiet er finansieret af Lundbeckfonden
Den videnskabelige artikel “Association of polygenic liabilities for major depression, bipolar disorder, and schizophrenia with risk for depression in the Danish population” er offentliggjort i JAMA Psychiatry.
Nøgleord
Kontakter
Postdoc Katherine L. Musliner
Aarhus Universitet, Center for Registerforskning
M: 52 71 46 61
klm@econ.au.dk
Professor Esben Agerbo
Aarhus Universitet, Center for Registerforskning
M: 51 77 93 59
ea@econ.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Opdagelse i lille primat kan bane vejen for bedre stamcellebehandlinger8.7.2025 11:28:38 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har forskere fundet og isoleret voksne stamceller fra en ikke-menneskelig primat. Det kan ændre hele grundlaget for, hvordan vi udvikler behandlinger med stamceller.
Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie7.7.2025 13:47:06 CEST | Pressemeddelelse
Studie med over 5200 løbere viser, at løbeskader ikke opstår gradvist over tid – men oftest i løbet af ét enkelt løbepas. Millioner af løbere får dermed forkert vejledning af sportsure, advarer forsker.
Mænd hører babygråd lige så godt - men mødrene står op2.7.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afkræfter myten om kvinders særlige evne til at høre babygråd. Forskerne fandt kun minimale forskelle mellem mænd og kvinders hørelse, men mødre står stadig for den natlige barnepleje tre gange så ofte som fædrene.
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
Supercomputer og AI løfter dansk kræftbehandling – nyt projekt får 53 mio. kr.27.6.2025 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på over 53 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Grand AI Challenge til projektet AIM@CANCER får forskere nu mulighed for at udnytte de enorme mængder billeddata, der genereres i forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter, til at forbedre behandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum